Mødedato: 02.05.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Ansøgning om støtte til København som Spil Dansk kommune 2019

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgning om støtte på 75.000 kr. til København som Spil Dansk kommune 2019.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om støtte til København som Spil Dansk kommune 2019, da der ikke er afsat midler til formålet i budgettet.

Problemstilling

Der henvises til ansøgningen (bilag 1).

Løsning

Spil Dansk i København er en del af Spil Dansk Ugen 2019, hvor mere end 30 kommuner medvirker.

Spil Dansk søger i den forbindelse Kultur- og Fritidsudvalget om et tilskud på 75.000 kr. til afholdelse af 13 live- og læringsarrangementer i Københavns Kommune i uge 44. Arrangementerne skal bl.a. afholdes på kommunens skoler, kulturhuse og på Rådhuspladsen.

I 2018 bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget 80.000 kr. til Spil Dansk i København.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen, i dialog med ansøger, udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

 

Mette Touborg

                                                          /Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. maj 2019:

Der blev begæret afstemning om at bevilge et tilskud på 75.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.

Et flertal (Rune Dybvad, Simon Strange, Jonas Bjørn Jensen, Franciska Rosenkilde og Christopher Røhl Andersen) stemte for forslaget.

Et mindretal (Karina Bergmann) stemte imod.

Maria Frej undlod at stemme.

Forslaget blev således godkendt.

Til top