Redegørelse om Københavns Kommunes ejendomme og lejemål
Indstilling og beslutning
at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter nærværende statusredegørelse og tager stilling til den videre proces med at opgøre samtlige kommunens ejendomme og de lejemål, der er indgået af kommunen med 3. mand.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget har anmodet Kultur- og Fritidsforvaltningen om en fuldstændig opgørelse af kommunens ejendomme. Opgørelsen skal vise, hvilke ejendomme der er overført til Københavns Ejendomme, og hvilke der fortsat er placeret i fagforvaltningerne med specifik begrundelse herfor, herunder evt. efter en undtagelse i materialesamlingen, se nedenfor.
Kultur- og Fritidsudvalget har anmodet om at få opgørelsen fremlagt i udvalget og fik en status på arbejdet den 17. januar 2013 (2013-2199). På mødet den 17. januar 2013 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at forvaltningen skulle levere en fuldstændig opgørelse inden 1. maj 2013.
Løsning
Ifølge materialesamlingen, som var bilag til Borgerrepræsentationens beslutning af 24. november 2005 om dannelsen af Københavns Ejendomme, blev en række ejendomme undtaget fra overførsel til Københavns Ejendomme. Det var følgende ejendomme:
- Selvejende institutioner
- Københavns Idrætsanlæg
- Københavns Energi
- Ejendomme inden for det takstfinansierede område inden for Miljø- og Forsyningsforvaltningen
- Veje
- Parker og parkbygninger
- Kirkegårde og kirkegårdsbygninger
- Krematorier
- Offentlige toiletter
Alle andre ejendomme skulle overføres til Københavns Ejendomme.
Af materialesamlingen fremgår det endvidere, at Københavns Ejendomme skal løse alle opgaver vedrørende administrationen og indgåelse af lejemål med private udlejere.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en opgørelse over Københavns Kommunens ejendomme samt lejemål hos private. Opgørelsen er pr. april 2013, og da der er løbende til- og fragang af ejendomme i forbindelse med opgørelsen, er opgørelsen et øjebliksbillede.
I vedlagte bilag redegøres for, hvordan opgørelsen er foretaget samt fordeling på ejendomskategorier.
Ejendomme ejet af Københavns Kommune
Opgørelsen over ejendomme ejet af Københavns Kommune viser, at kommunen pr. april 2013 ejer i alt 1455 ejendomme. Af disse administrerer Københavns Ejendomme 798 ejendomme og Teknik- og Miljøforvaltningen administrerer 360 ejendomme i overensstemmelse med materialesamlingen.
Der resterer herefter 297 ejendomme ejet af Københavns Kommune, som formentlig ikke er placeret i henhold til materialesamlingen. Disse kan inddeles i følgende kategorier:
Kategori |
Antal |
Overføres ifølge materialesamlingen til |
Forbliver ifølge materialesamlingen hos |
Servicearealer |
24 |
KEjd |
|
Jordarealer |
107 |
KEjd 19 ejendomme TMF 88 ejendomme |
|
Parkbygninger |
2 |
KEjd, hvis udlejning er erhvervsmæssig |
TMF, hvis anvendelsen er til kommunalt formål |
Mandskabsbygning(anvendes af Center for Renhold) |
4 |
KEjd |
|
Bygning på veje |
8 |
KEjd, hvis udlejning er erhvervsmæssig |
TMF, hvis anvendelse er til kommunalt vejformål |
Kirkegårdsbygninger med erhverv/bolig |
2 |
KEjd, hvis udlejning er erhvervsmæssig |
TMF, hvis anvendelsen er til kommunalt formål |
Beredskabsanlæg (bunkers) |
26 |
KEjd |
|
Byfornyelse |
17 |
|
TMF |
Parkeringsanlæg |
6 |
|
TMF |
Restgruppe |
101 |
|
|
I alt |
297 |
|
|
For kategorien jordarealer med 107 ejendomme skal det præciseres, at der er opnået enighed om fordelingen af disse ejendomme. Det er alene den formelle overførsel mellem forvaltningerne, som udestår.
Det samme gælder de 24 servicearealer, hvor der også er enighed om overførsel.
De 6 parkeringsanlægsejendomme skal ifølge materialesamlingen ligge i Teknik- og Miljøforvaltningen.
De 2 parkbygninger ligger ikke i parker, men anvendes til parkformål og skal derfor ifølge materialesamlingen forblive i Teknik- og Miljøforvaltningen. Den ene parkbygning (Vandværksgrunden) kan være relevant at inddrage til daginstitutionsformål, og drøftes derfor med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Det betyder, at der reelt udstår videre arbejde med 159 ejendomme.
Lejemål indgået med private udlejere (3. mandslejemål)
Opgørelsen af 3. mandslejemål hos private udlejere viser, at Københavns Kommune pr. april 2013 har i alt 509 lejemål. Af disse administrerer Københavns Ejendomme 371 lejemål.
De resterende 138 lejemål administreres ikke af Københavns Ejendomme, og fordeler sig således:
Fordeling |
Type |
||||||
Forvaltning |
Total |
Service-areal |
Beboelse |
Institutioner |
Bofællesskab |
Ukendt |
Øvrige |
SOF |
85 |
29 |
24 |
4 |
20 |
1 |
7 |
BUF |
32 |
0 |
1 |
22 |
0 |
3 |
6 |
SUF |
15 |
14 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
BIF |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
KFF |
2 |
0 |
1 |
0 |
0 |
1 |
0 |
TMF |
2 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
1 |
Ukendt |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
Total |
138 |
43 |
26 |
26 |
20 |
8 |
15 |
Oversigten er udtryk for det bedste estimat og er udarbejdet i dialog med alle forvaltninger. Der kan således forsat være kommunale lejemål, der ikke er identificeret, og ligeledes kan de opgjorte lejemål være ophørt, uden at det har kunnet identificeres på nuværende tidspunkt.
Økonomi
Ved det videre arbejde med overførsel af ejendomme og 3. mandslejemål, skal der tages stilling til de økonomiske konsekvenser. Omfanget heraf vil skulle udredes i forbindelse med de konkrete overførsler mellem forvaltningerne. Overførsel af ejendomme og 3. mandslejemål mellem forvaltningerne bør ske i overensstemmelse med de principper, som er fastsat af Intern Revision i forbindelse med overførsel af en opgave fra en forvaltning til Koncern Service.
Videre proces
Der er ikke på alle punkter enighed om, hvordan ejendommene skal placeres. For de ejendomme, hvor der evt. ikke opnås enighed, udarbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. For de ejendomme, hvor der foreslås en placering, som fraviger materialesamlingen, skal Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen også tage stilling.
Principielt skal alle lejemål med private udlejere overføres til Københavns Ejendomme. For så vidt angår lejemål med beboelse, kan nogle af lejekontrakterne være indgået direkte mellem en privat lejer og udlejer, og sådanne kontrakter skal ikke overføres til administration i Københavns Ejendomme. Øvrige lejemål vil blive overført til Københavns Ejendomme i dialog med forvaltningerne.
Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer at kunne fremlægge evt. indstilling i september/oktober 2013.
Carsten Haurum
/Gyrithe Saltorp
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at sagen skal forelægges udvalget inden sommerferien 2013. I indstillingen skal bl.a. indgå følgende elementer:
- Redegørelse fra de enkelte forvaltninger i forhold til de ejendomme/administrationen af lejemål, der fortsat ikke er placeret i Københavns Ejendomme, selv om dette hele tiden har været forudsat i materialesamlingen. Borgmesteren blev anmodet om sammen med den administrerende direktør at tilskrive samtlige forvaltninger herom.
- Afklaring af de økonomiske forhold for så vidt angår de ejendomme mv., som forvaltningerne på denne måde har administreret i stedet for Københavns Ejendomme
Kultur- og Fritidsudvalget gav udtryk for, at der ønskes en formel overdragelse af ejendomme senest i oktober 2013. Samtidig ønskes der et opdateret bud på hvilke ejendomme KEjd forvalter.
De af Simon Strange stillede spørgsmål til Københavns Ejendomme samt svarene herpå rundsendes.