BK 36 - ansøgning om støtte til sportshal
BK 36 - ansøgning om støtte til sportshal
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 2. marts 2006
Fraværende
16. BK 36 - ansøgning om støtte til sportshal
(KFU 83/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget afslår
at give et rente- og afdragsfrit lån på 265.461 kr. til BK 36.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2006
Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling.
RESUME
Badmintonklubben af 1936 (BK 36) ejer i samarbejde med to andre klubber Brønshøj Sportshal. Kloaksystemet under denne hal er nu i så dårlig stand, at det skal renoveres.
Udgifterne til renoveringen er anslået til i alt 396.210 kr., hvoraf BK 36 skal betale ca. 265.461 kr.
Klubben har ikke disse midler, hvorfor Københavns Kommune ansøges om enten en form for indefrysning af ejendomsskatter eller et rente- og afdragsfrit lån.
Kultur- og Fritidsforvaltningen finder ikke, at nogen af de to løsninger er realiserbare, da kun pensionister kan få indefrosset ejendomsskatter, og fordi der ikke er frie midler på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2006.