Kløvermarkens Tennis Klub - ansøgning om dækning af merudgifter forårsaget af jordforurening på Kløvermarksvej 34
Kløvermarkens Tennis Klub - ansøgning om dækning af merudgifter forårsaget af jordforurening på Kløvermarksvej 34
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 2. marts 2006
Fraværende
15. Kløvermarkens Tennis Klub - ansøgning om dækning af merudgifter forårsaget af jordforurening på Kløvermarksvej 34
(KFU 98/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke imødekommer ansøgningen fra Kløvermarkens Tennis Klub om dækning af merudgifter i forbindelse med halbyggeriet på Kløvermarksvej.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2006
Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling.
RESUME
Kløvermarkens Tennis Klub (KTK) søger 2,921 mio. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med klubbens igangværende halbyggeri på Kløvermarksvej 34.
De ekstra udgifter skyldes, dels at jordforureningen var langt større end antaget, dels at der i en dybde af 2,5 m. blev konstateret mange gamle og massive fundamenter fra tidligere bygningsværker på grunden, hvorfor disse måtte fjernes.
***
KTK er bygherre på den kommende Tennis- og Squashhal på Kløvermarksvej. Københavns Kommune ejer grunden, og der er indgået en 30 års uopsigelig lejeaftale mellem Københavns Kommune og KTK.
Udgifterne til halprojektet var oprindelig beregnet til 17,9 mio.kr., hvoraf Københavns Kommune har givet et tilskud på i alt 2,925 mio. kr. (KFU 57/2003) (BR 14/05).
Der er ikke afsat frie midler til anlægsprojekter på budget 2006.