Mødedato: 02.03.2006, kl. 16:00

Udmøntning af anlægsbevilling til facaderenovering på Thorvaldsens Museum

Udmøntning af anlægsbevilling til facaderenovering på Thorvaldsens Museum

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 2. marts 2006

 

Fraværende

 

 

 

10.      Udmøntning af anlægsbevilling til facaderenovering på Thorvaldsens Museum

(KFU  85/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til Københavns Ejendomme, konto 3.60.3 Museer, til facaderenovering af Thorvaldsens Museum

at Borgerrepræsentationen giver en rådighedsbevilling på 1,3 mio. kr. til Københavns Ejendomme, konto 3.60.3 Museer

at der anvises dækning for beløbet på Kultur og Fritids konto 3.60.3 Museer (Thorvaldsens Museum).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har med vedtagelsen af budget 2006 afsat 1,3 mio. kr. til facaderenovering på Thorvaldsens Museum.

I 2001 gjorde en ekstra bevilling fra Borgerrepræsentationen på 0,9 mio. kr. det muligt at afrense museets østfacade.

Den næste facade, der ønskes afrenset er portfacaden mod vest. Budgettet er fastlagt på baggrund af erfaringerne fra renoveringen af museets østfacade.

Hvis renoveringsarbejdet i løbet af processen skønnes at komme til at overstige det samlede budget, vil omfanget af renoveringsarbejdet blive tilpasset, således at budgettet vil blive overholdt.

 


 

Til top