Godkendelse af dagsorden
Godkendelse af dagsorden
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 2. marts 2006
Fraværende
1. Godkendelse af dagsorden
(KFU 76/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2006
Kultur- og Fritidsudvalgets besluttede, at det punkt, der mandag den 27. februar 2006 blev udsendt på en tillægsdagsorden – Parkeringshus på Nørrebro, tillægsbevilling – optages som nyt punkt 13.1. på dagsordenen, d.v.s. indplaceres mellem punkt 13 (Medlemsforslag om Idrættens Råd – KFU 81/2006) og punkt 14 (Status på Outgames 2009 -KFU 100/2006).
Udvalget besluttede i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4, 2. pkt., at give foretræde i relation til følgende sager:
Dagsordenens punkt 7 – Music Around 2006
Følgende repræsentanter fra musikfestivalen havde anmodet om foretræde:
· Martin Martinsson (Musik i Syd)
· Søren Bojer Hansen (Sjællands Symfoniorkester)
Foretrædet blev gennemført umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsordenen). Merete Evers overværede foretrædet.
Dagsordenens punkt 9 – Nørrebros Broscene
Følgende repræsentanter fra teatret havde anmodet om foretræde:
· Ea Mannov
· Bo Bertram
· Claus Eggert
· Tove Bornhøft
Foretrædet blev gennemført umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsordenen). Nanna Bugge overværede foretrædet.
Udvalget besluttede, at følgende embedspersoner i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4, 1. pkt., skulle overvære behandlingen af de angivne, konkrete sager:
Merete Evers: Dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 samt foretræde punkt 7
Mads Kamp Hansen: Dagsordenens punkt 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19 samt tillægsdagsordenen
Henrik Olsen: Dagsordenens punkt 19
Karen Mosbech: Dagsordenens punkt 20 og 21
Niels-Arne Jensen: Dagsordenens
punkt 20 og 21
Dagsordenen blev dermed godkendt.