Københavns Internationale Teater - afholdelse af "Showcase for dansk Scenekunst"
Københavns Internationale Teater - afholdelse af "Showcase for dansk Scenekunst"
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 2. marts 2006
Fraværende
8. Københavns Internationale Teater - afholdelse af "Showcase for dansk Scenekunst"
(KFU 86/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og
Fritidsudvalget ikke yder tilskud til afholdelse af "Showcase for dansk
Scenekunst".
RESUME
Københavns Internationale Teater (KIT) søger om et tilskud på 500.000 kr. til afholdelse af "Showcase for dansk Scenekunst" – en repræsentationsplatform for dansk scenekunst - i oktober 2006.
Det samlede budget er på 3,5 mio. kr., hvoraf Kunststyrelsen har bevilget 2 mio. kr.
Der er ikke på budget 2006 afsat midler til formålet.
SAGSBESKRIVELSE
KIT har i brev af 27. januar 2006 (bilag 1) ansøgt om 500.000 kr. til afholdelse af "Showcase for dansk scenekunst" i København i oktober 2006.
KIT er af Kunststyrelsen blevet ud
Kunststyrelsen (Kunstrådet) har bevilget 2 mio. kr. til afholdelsen og forventer, at KIT selv finder medfinansiering til projektet, så dette kan finansieres fuldt ud i forhold til planerne.
Det samlede budget er på 3,5 mio. kr., hvorfor KIT's tilskudsbehov er på 1,5 mio. kr. KIT's egenfinansiering – kontorfaciliteter samt en del af den daglige arbejdstid – svarer til 170.000 kr. Samarbejdspartnere stiller scenefaciliteter til rådighed svarende til ca. 450.000 kr. Det resterende tilskudsbehov på 880.000 kr. søges hentet fra Københavns Kommune og en privat sponsor.
KIT har siden 2001 modtaget et årligt driftstilskud fra Københavns Kommune. I 2006 er tilskuddet på1,65 mio. kr.
Der er ikke på budget 2006 afsat midler til formålet, hvorfor ansøgningen indstilles til afslag.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Bilag
1. Ansøgning af 27. januar 2006 (bilag A-F fremlægges og udsendes elektronisk)
Carsten Haurum
/