Relevante projekter i forbindelse med overførselssagen
Indstilling og beslutning
- at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at allerede finansierede projekter, der endnu ikke er gennemført, indgår i forhandlingerne om overførsel af midler fra budget 2011 til budget 2012, og
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at projekterne henvist til efterfølgende finansiering samt en række nye projekter kan indgå forhandlingerne om overførsel af midler fra budget 2011 til budget 2012 (jf. sagsfremstillingen).
Problemstilling
-
Projekter der er afsat midler til i budget 2011, men som endnu ikke er realiserede.
-
Projekter hvor overførselsagen åbner mulighed for at finde finansiering til nye initiativer og/eller projekter, der indtil videre er helt eller delvist ufinansierede, og som enten med vedtagelsen af Budget 2012 eller gennem Kultur- og Fritidsudvalget er henvist til efterfølgende finansiering.
-
Andre projekter, der kan indgå i forhandlingerne om overførslen af midler fra budget 2011 til budget 2012.
Løsning
1. Allerede finansierede projekter, der ikke er gennemført i 2011
Skatefaciliteter |
0,375 mio. kr. |
(drift) |
ICORN Fribyordning (2011) |
1,100 mio. kr. |
(drift) |
|
Herudover er der en række finansierede, men ikke afsluttede anlægsprojekter, hvor overførslen vil indgå i den egentlige overførselssag. Indstilling om proces herfor vil blive forelagt KFU den 23. februar.
***
2. Projekter henvist til efterfølgende finansiering.
Hovedbiblioteket indgår i budget 2012. Her fremgår det, at parterne er enige om, at en fortsættelse af renoveringen skal drøftes i forbindelse med Budget 2013. Skal projektet realiseres fuldt ud, koster det 90 mio. kr. Det er imidlertid muligt at faseopdele projektet.
Om restgenopretning af Grøndal Centret besluttede KFU den 8. december 2011, at de nødvendige yderligere 1,5 mio. kr. indgår i forhandlingerne om Budget 2013.
Om driftsmidler til klargøring af havnebade i 2012 besluttede KFU 8. december 2011, at en tilførsel på 0,72 mio. kr. skal indgå i den kommende indstilling i forbindelse med overførselssagen 2012. Dette blev tiltrådt af ØU den 10. januar 2012. Afsættes midlerne ikke i 2012, åbner havnebadene ikke.
Et nyt stadsarkiv er udskudt til efterfølgende finansiering. Beløbet er fortroligt.
Skal det nuværende niveau for det kommunale tilskud til teatre skal opretholdes mangler der fra 2013 og frem 700.000 kr.
Ørestad skole har et restfinansieringsbehov. Beløbet er fortroligt.
Hovedbiblioteket |
90 mio. kr. |
(anlæg) |
Restgenopretning af Grøndal Centret |
1,50 mio. kr. |
(anlæg) |
Klargøring af havnebade |
0,72 mio. kr. |
(drift) |
Nyt stadsarkiv (fortroligt) |
--- |
(anlæg) |
Tilskud til teatre |
0,70 mio. kr. |
(drift) |
Ørestad Skole (fortroligt) |
--- |
(anlæg) |
Særligt angående Stadsrkivets mulige flytning
Det skal bemærkes, at findes der ikke midler til et nyt stadsarkiv, vil det under alle omstændigheder være nødvendigt med yderligere bevillinger til det nuværende Stadsarkiv:
- 1,38 mio. kr. i 2012 og 0,7 mio. kr. fra 2013 og frem. Årsagen er, at 11.000 hyldemeter arkivalier fortsat ikke vil være tilgængelige for borgere, hvilket er i uoverensstemmelse med arkivloven. Løsningen er at gøre arkivalierne tilgængelige hos en privat leverandør, hvorfor der er brug for bevilling til registrering, arkivleje m.m.
- Ligeledes vil der være behov for genopretning af klimastyring i eksisterende bygninger. Dette vurderes at koste 8,7 mio. kr. (kan evt. vente til 2013).
- Endelig er der udover de 11.000 hyldemeter, jf. underpunkt 1, behov for at udvide med yderligere 10.000 hyldemeter til bevaringsværdige arkivalier. Udgifterne til en sådan udvidelse er 2,4 mio. kr. årligt (kan evt. vente til 2013)
***
3. Andre projekter, der kan indgå i forhandlingerne om overførslen af midler fra budget 2011 til budget 2012Det er primært to nye skoleidrætshaller ved hhv. Katrinedal Skole (baskethal) og Vigerslev Allé Skole (fuld idrætshal) samt Club Danmark hallen, der siden tagkollapset i december 2010 har ligget ubrugt hen, men som kunne indrettes til ny stor og spændende facilitet for et relativt lille beløb. Hallen kan rumme fire idrætshaller.
Derudover skal det påpeges, at der er et presserende behov for genopretning af biblioteker og kulturhuse.
Det skal også nævnes, at der kan blive et behov for 360.000 kr. til finansiering af et engangstilskud til det kommende kulturhus og bibliotek i Tingbjerg. Dette under forudsætning af projektet realiseres. Om det sker afhænger af, om boligselskaberne KAB og FSB kan anbefale brug af den såkaldte "femtedelsregel", hvorved beboerne friholdes for medfinansiering af driftsudgifterne.
Desuden er der forslag om 2 mio. kr. over en treårig periode til medfinansiering af EUCROMA - en international uddannelse inden for spiludvikling.
Endelig mangler der 11 mio. kr. til overdækning af det kommende Musiktorvet på Amager.
Idrætshal Katrinedal Skole |
52 mio. kr. |
(anlæg) |
Idrætshal Vigerslev Allé Skole |
17 mio. kr. |
(anlæg) |
Genopretning af kulturhuse |
146 mio. kr. |
(anlæg) |
Genopretning af biblioteker |
132 mio. kr. |
(anlæg) |
Club Danmark Hallen |
40-60 mio. kr. |
(anlæg) |
Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus |
0,360 mio. kr. |
(drift) |
EUCROMA |
0,667 mio. kr. |
(drift) |
Overdækning - Musiktorvet |
11 mio. kr. |
(anlæg) |
|
Videre proces
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
På baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen videre med sagen - sagen optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 23. februar 2012.