Opfølgning på revisionsbetænkning vedrørende 2004-regnskabet
Opfølgning på revisionsbetænkning vedrørende 2004-regnskabet
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 2. februar 2006
Fraværende
Sager til beslutning
11. Opfølgning på revisionsbetænkning vedrørende 2004-regnskabet
(KFU 50/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og
Fritidsudvalget tager redegørelse om opfølgning på revisionsbetænkning
vedrørende 2004-regnskabet til efterretning jf. sagsbeskrivelsen
RESUME
I henhold til Revisionsudvalgets henstilling af 5. februar 2003 følger en redegørelse med udgangspunkt i revisionsbetænkningen vedrørende 2004-regnskabet.
Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte den 29. september 2005 forvaltningens redegørelse på baggrund af Revisionsdirektoratets beretning over revisionsopgaverne i 2004.
Revisionsudvalget udtaler i revisionsbetænkningen ingen kritik af Kultur- og Fritidsforvaltningen i forhold til de dele af betænkningen, der vedrører forvaltningen, og der er heller ingen bemærkninger med adresse til Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med de tværgående revisionsopgaver.
2 punkter i forvaltningens indstilling den 29. september 2005 forudsatte opfølgning, en sag om vanskeligheder med tilstedeværelseskontrollen under Accenture-løn og en sag om fejlkonteringer i forbindelse fra Accenture-løn.
Med hensyn til tilstedeværelseskontrollen forventes en afklaring af problemet i løbet af februar 2006.
Vedrørende tidligere fejlposteringer har Økonomiforvaltningen igangsat 2 initiativer:
Der er indgået aftale med Price
Waterhouse (PWH) om gennemgang og opklaring af fejlposteringer, ligesom der er indgået
tilsvarende aftale med Kommunedata. Aftalen med Kommunedata er udvidet med egentlig
debitoropfølgning.
Økonomiforvaltningen har oplyst, at der
vil ske evaluering af de igangsatte projekter i marts måned 2006
SAGSBESKRIVELSE
Revisionsudvalget skrev den 5. februar 2003 til alle fagudvalg og fremførte bl.a., at Økonomiudvalget og de stående udvalg bør sørge for at behandle forvaltningens opfølgning af revisionssager, fx i løbet af januar – februar måned i året efter den første behandling af revisionsprotokollatet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen tilkendegav i notat af 19. februar 2003 over for Kultur- og Fritidsudvalget, at forvaltningen vil sørge for, at der fremover foreligger en indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget i januar- februar måned, som med udgangspunkt i den seneste revisionsbetænkning og med skyldig hensyntagen til Revisionsudvalgets prioriteringsliste beskriver den faktiske opfølgning på de enkelte revisionssager.
I Økonomiudvalgets betænkning over Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 (revisionsbetænkningen), tiltrådt a f Borgerrepræsentationen den 15. december 2005 (BR 503/05), har Kultur- og Fritidsudvalget ingen sager under kategorien "opfølgning". Der er alene omtalt en række forhold under overskriften "Andre sager".
Ingen af disse sager har affødt bemærkninger fra Revisionsudvalget.
Under "Tværgående revisionsopgaver" er omtalt en række undersøgelser, Revisionsdirektoratet har gennemført, som Kultur- og Fritidsforvaltningen har været involveret i.
Heller ikke nogen af disse sager har affødt kritik fra Revisionsudvalget med adresse til Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte den 29. september 2005 en redegørelse om Revisionsdirektoratets beretning for 2004, der i alt væsentligt er det grundlag, revisionsbetænkningen bygger på.
Der er med udgangspunkt i revisionsbetænkningen intet afgørende nyt i forhold til indstillingen den 29. september 2005.
2 sager, omtalt i 29. september-indstillingen, forudsatte en opfølgning:
1. Vanskeligheder med at gennemføre en effektiv tilstedeværelseskontrol via ANC-lønsystemet.
Indstillingen den 29.
september 2005 indeholdt følgende redegørelse: "I fortsættelse af årsprotokollatet
og med baggrund i det forhold, at Københavns Kommune i foråret 2004 besluttede
at ophæve kontrakten med Accenture, og i stedet indgå en foreløbig kontrakt på
1 år med Kommunedata (KMD), kan Kultur og Fritidsforvaltningen oplyse, at man
har en forventning om, at nødvendige attestationslister fra og med lønnen for
oktober måned 2005 vil kunne leveres fra den nye løn-udbyder, og at Kultur- og
Fritidsforvaltningen i den forbindelse tilslutter sig leverancen af disse
lister."
Opfølgning:
Overgang til KMD-løn medførte
ikke umiddelbart en løsning, men der er et afklarende arbejde i gang, som
stiler mod en fælles-kommunal løsning. En afklaring forventes i løbet af
februar 2006.
2. Difference på
midlertidig konto som følge af fejlposteringer i Accenture-lønsystemet.
Indstillingen den 29.
september 2005 indeholdt følgende redegørelse: "Beløbet er stadig placeret på
den midlertidige konto, da det endnu ikke har været muligt at identificere
beløbene. Beløbene stammer fra fejl, som ikke var rettet med lønopgørelsen
pr. 31. december 2004, hvorfor Accenture til brug for årsopgørelsen har
foretaget klonrettelser i periode 13-04. Der arbejdes på en løsning."
(Klonrettelser er betegnelsen for bogføringsrettelser foretaget på basis af en
kopi af Accenture-lønsystemet. Rettelserne kan altså ikke efterfølgende spores
i selve lønsystemet, men kun i klonen).
Opfølgning:
Økonomiforvaltningens 11. kontor har i
forbindelse med ophør af brug af lønsystemet Accenture iværksat 2 projekter med
henblik på opklaring af differencer fra diverse fejlkonti samt problemer
(årsopgørelser / forkerte skatteopgørelser m.v.), rejst af medarbejdere i
forvaltningen.
Der er indgået aftale med Price
Waterhouse (PWH) om gennemgang og opklaring af fejlposteringer, ligesom der er indgået
tilsvarende aftaler med Kommunedata.. Aftalen med Kommunedata er udvidet med
egentlig debitoropfølgning.
For begge aftalers vedkommende dækker de
tillige problemløsning, som medarbejdere i forvaltningen har eller
måtte have i relation til skatteopgørelser mv.
Økonomiforvaltningen har oplyst, at
KMD-løn forventer opstart af egentlig debitoropfølgning i indeværende måned
(januar 2006).
Endelig har Økonomiforvalningen oplyst,
at der vil ske evaluering af de igangsatte projekter i marts måned 2006
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes
ØKONOMI
Sagen har ingen selvstændig økonomisk virkning.
BILAG
1. Revisionsbetænkning vedrørende 2004-regnskabet (elektronisk samt fremlagt på mødet)
Carsten Haurum
/ Olga Brüniche-Olsen