Mødedato: 01.11.2007, kl. 13:00

Høringssvar vedrørende strukturtilpasning på skole- og institutionsområderne

Høringssvar vedrørende strukturtilpasning på skole- og institutionsområderne

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 1. november 2007

 

Afbud:

·        Karin Storgaard (andets offentligt hverv)

·        Frank Hedegaard (sygdom)

 

 

Sikandar Malik Siddique mødte kl. 13.40 under behandlingen af punkt 3.

 

 

Sager til beslutning

 

18.      Høringssvar vedrørende strukturtilpasning på skole- og institutionsområderne(KFU 477/2007)

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til forvaltningens forslag til udvalgets høringssvar vedrørende "Strukturtilpasning på skole- og institutionsområderne" (BR 368/07).

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1.                  at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar vedrørende strukturtilpasning på skole- og institutionsområderne.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2007:

Indstillingen blev godkendt, idet Kultur- og Fritidsudvalget konstaterer, at strukturtilpasningen vil medføre alvorlige konsekvenser for de folkeoplysende foreninger. Nedlukningen af faciliteterne på de 2 skoler, der nedlægges vil give et tab af muligheder, der vil være betydeligt for foreningerne i byområderne. Hertil kommer, at hvis en del af faciliteterne på de sammenlagte skoler nedlægges, vil især muligheden for at kunne dyrke idræt og bevægelse blive kritisk reducer et. På de skoler der nedlægges/sammenlægges er der samlet tale om 27 gymnastiksale, 1 idrætshal, 1 svømmehal og 2 fodboldbaner. I 2007/2008 er der samlet tale om 9.133 udlånstimer i undervisningslokaler og 28.300 udlånstimer i idrætslokaler i de berørte skoler.

 

Herudover så Kultur- og Fritidsudvalget gerne, at også skolernes gårdmiljø åbnes for publikum.

 

 

Problemstilling

I forbindelse med genopretningen af Børne- og Ungdomsforvaltningens økonomi vedtog Borgerrepræsentationen den 30. august 2007 at sende plan for sammenlægning og lukninger af skoler og institutioner i Københavns Kommune i høring med høringsfrist den 1. november 2007.

 

Denne indstilling er Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar i anledning af den påtænkte strukturtilpasning.

 

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen anser det for væsentligt, at der bliver anlagt et kommunalt helhedssyn i forbindelse med restruktureringen af skoleområdet. Konkret kan der peges på følgende muligheder:

-         At sammentænke skolebiblioteker og folkebiblioteker, hvor dette giver mening

-         At skolerne udstyres med elektronisk adgangkontrol

-         At idrætsfaciliteterne fortsat kan anvendes til foreningsaktiviteter

 

Kultur- og Fritidsområdet bliver berørt af strukturtilpasning på skole- og institutionsområderne, idet faciliteter på skolerne anvendes af folkeoplysende foreninger efter almindelig skoletid. I planen påtænkes 12 skoler sammenlagt og 2 skoler nedlagt. Som udgangspunkt anvendes alle skoler i kommunen i dag af foreningerne i henhold til folkeoplysningsloven. Det gælder således også de skoler der nævnes i strukturtilpasningen, som skoler der enten sammenlægges eller nedlægges.

 

På skolerne anvendes i forskelligt omfang undervisningslokaler, faglokaler og på alle skoler udlånes idrætslokaler (gymnastiksale, idrætshaller og svømmehaller). Belægningen på idrætslokaler varierer mellem 80 og 90 % i åbningstiden.

De berørte skoler og udlånsniveauet fremgår af oversigten nedenfor.

 

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret om dele af faciliteterne på de sammenlagte skoler nedlægges. Men på baggrund af det nuværende udlånsniveau må Kultur- og Fritidsforvaltningen konstatere, at

§        Nedlukningen af faciliteterne på de 2 skoler, der nedlægges vil give et tab af muligheder, der vil være betydeligt for foreningerne i byområderne

§        Hvis en del af faciliteter på de sammenlagte skoler nedlægges, vil især muligheden for at kunne dyrke idræt og bevægelse blive kritisk reduceret

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår derfor, at

§        Alle idrætsfaciliteter på nedlukkede og sammenlagte skoler opretholdes. Det bør også i rimeligt omfang sikres, at undervisningslokaler er tilgængelige for foreningerne

§        Det bør overvejes at indføre elektronisk adgangskontrol, så faciliteterne kan udlånes uden bemanding.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager driften af kommunens idrætsanlæg. Forvaltningen besidder dermed en kompetence og ejendomsteknisk indsigt der muliggør en overdragelse af en eller flere af de faciliteter der eventuelt ikke længere skal bruges som skolefaciliteter. Det vil kræve en overførsel af ejendomsdriftsmidler fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Oversigt over skoler de sammenlægges og nedlukkes samt udlånsniveauet i perioden 2007-2008:

 

Skole

Lukning/

sammenlægning

Udlånstimer

Undervis-ningslokaler 2007-2008

Udlånstimer

Idræts-lokaler 2007-2008

Antal idræts-lokaler

Sundpark Skole

Sammenlægges på Sundpark Skole

Kun idrætslokaler

2284

2 Gymna-stiksale

 

Østrigsgade Skole

 

1861

2 Gymna-stiksale

 

Blågårdsskolen

Sammenlægges

 

2328

2 Gymna-stiksale

 

Hellig Kors Skole

2637

2109

2 Gymna-stiksale

 

Jagtvejens Skole

Sammenlægges til Jagtvejen

1718

2415

2 Gymna-stiksale

 

Havremarkens Skole

Lokalt kulturcenter

Lokalt kulturcenter

-

 

Enghave Plads Skole

Sammenlægges

-

1732,5

2 Gymna-stiksale

 

Matthæusgade Skole

Lokalt kulturcenter

Lokalt kulturcenter

2 Gymna-stiksale

 

Hyltebjerg Skole

Sammenlægges

1715

3256

2 Gymna-stiksale

1 Svømmehal

 

Vanløse Skole

-

2152

2 Gymna-stiksale

 

Bispebjerg Skole< o:p>

Sammenlægges

-

2082

2 Gymna-stiksale

1 Fodboldbane

 

Grundtvig-skolen

-

2450

3 Gymna-stiksale

 

Frederiks-sundsvejens skole

Lukkes

3063

2135

2 Gymna-stiksale

1 Fodbold-bane

 

Voldparkens Skole

Lukkes

Forslag om etablering af distriktscenter.

-

3496

1 Idrætshal

2 Gymna-stiksale

 

I alt på nedlukket skoler

-

3063

5631

 

 

I alt samlet på sammmelagte og nedlukket skoler

(minus Kulturcenter skolerne)

I alt 12 sammenlægning og 2 nedlukninger

9133

28300

I alt

27 Gymnas-tiksale

1 Idrætshal

1 Svømmehal

2 Fodbold-baner

 

 

 

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Høringssvaret sendes til Børne- og Ungdomsudvalget. Efter høringsperiodens udløb behandles høringssvarene i Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget med forventet endelig behandling i Borgerrepræsentationen den 29. november 2007. Forslagene skal være vedtaget i Borgerrepræsentationen senest den 1. december 2007, hvilket er et krav efter folkeskoleloven, hvis ændringerne skal træde i kraft ved skoleå rets begyndelse 2008/09.

 

 

                                                                  Carsten Haurum                                    

                                                                                       /Mads Kamp Hansen

 

 

 


 

Til top