Prioriteringsmodel på vedligeholdelsesområdet
Prioriteringsmodel på vedligeholdelsesområdet
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 1. november 2007
Afbud:
·
Karin Storgaard (andets offentligt hverv)
·
Frank Hedegaard (sygdom)
Sager til beslutning
17. Prioriteringsmodel på vedligeholdelsesområdet(KFU 472/2007)
Kultur- og Fritidsud
INDS
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Kultur- og
Fritidsud 1. at 2. at Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2007: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Når
Denne metode er tilstrækkelig, når der er tale om at
indhente et vedligeholdelses-efterslæb. Men i takt med at bygningerne rettes
op, vil det fremadrettede vedligehold få en mere normal karakter, hvor der bør
tages højde for, at det kan være økonomisk fornuftigt at opretholde forskellige
vedligeholdelsesstandarder i forskellige bygningstyper. Dette behov
understøttes af, at Københavns Ejendomme nu har opbygget en systematisk
oversigt over ejendomsporteføljen, der muliggør en mere avanceret prioritering
af vedligeholdelsesmidlerne.
Løsning
Modellens metode er en klassifikation af
vedligeholdelsesstandard. Metoden kan anvendes på alle typer vedligehold, dvs.
også det indvendige vedligehold, som forvaltningen jf. snitfladeaftalen selv er
ansvarlig for. Gennemføres klassifikationen på alle typer vedligehold, vil man
sikre, at bygningen vil fremstå som en helhed.
Modellen – som er udførligt beskrevet i bilag 1 - udstikker
nogle overordnede vedligeholdelsesstandarder for KFF's forskellige bygningstyper,
og herved bliver det muligt at prioritere den ene bygningstype frem for den
anden og herved sikre, at pengene bruges de rigtige steder. Herudover kan
modellen bruges til at forklare borgerne, hvilket kvalitetsniveau de kan forvente
at finde i kommunens forskellige bygninger.
Der skelnes mellem 2 typer vedligehold:
1.
Funktions vedligehold
2.
Æstetisk vedligehold
Karakteristisk for funktionsvedligehold er, at svigt kan
have stor betydning for ejendommes værdi, mens svigt i æstetisk vedligehold kun
har lille indflydelse herpå: Et utæt tag kan medføre store skader på bygningen,
mens manglende maling af vægge ikke har anden konsekvens end at lokalet fremtræder
nedslidt.
Der defineres følgende 4 kvalitetsniveauer med overordnede
kendetegn:
|
Kendetegn |
|
Niveau |
Funktioner |
Æstetik |
A – Høj |
Funktionen på bygningsdelene opretholdt. Lovkrav overholdt. Der er få/ingen funktionssvigt. |
Bygning/lokaler fremstår som nybygget. Ingen patina eller defekter. |
B – Pæn |
Funktionen på bygningsdelene opretholdt. Lovkrav overholdt. Der forekommer få funktionssvigt.. |
Bygning/lokaler har få, men synlige tegn på patina. Der er få defekter. |
C – Basis |
Funktionen på bygningsdelene opretholdt. Lovkrav overholdt. Der forekommer funktionssvigt. |
Bygning/lokaler har nogen patina. Der kan forekomme defekter. |
D – Ikke prioriteret |
Dette niveau kan bruges for bygninger der ikke er i
funktion eller står overfor at skulle skifte funktion eller nedrives. |
Det er vigtigt at slå fast, at selv det laveste
kvalitetsniveau ikke vil bringe bygningerne i en stand, der kræver
genopretning, da denne situation sjældent er ønskelig og økonomisk optimal.
Metoden skal i stedet ses som en finjustering af prioriteringen for
genoprettede bygninger.
Eksempelvis kan den nye metode betyde, at maling af en
facade på niveau A foretages hvert 6 år, mens det på niveau C gennemføres hvert
9 år. Over en periode på 18 år vil A facaden således blive malet 3 gange, mens
C facaden males 2 gange. Med den nuværende metode vil den mest slidte facade
blive malet først, uagtet at facaden måske ikke har en borgervendt æstetisk
funktion - og facaderne vil typisk blive malet lige meget over en længere tidsperiode.
Nedenfor i skema 1 ses et eksempel på hvilken vedligeholdelsesstandard
modellen foreslår for KFF' bygningstyper.
Skema 1
Bygningsfunktion |
Kvalitetsniveau |
Kontorejendomme |
B |
Biblioteker |
B |
Muse
um |
B |
Kulturhuse |
B |
Svømmehaller |
A |
Sportshaller |
C |
Udendørsanlæg |
C |
Vandrehjem |
B |
Campingplads |
C |
Inden for den enkelte bygning kan kategoriseringen
specificeres yderligere. Dette er vist i bilag 1.
Metoden omhandler ikke prioritering af, hvorvidt bygningens
indretning er egnet til at tjene formålet og måske bør moderniseres, men tager
alene udgangspunkt i bygningens oprindelige funktion.
I forbindelse med genopretningsplanerne for idræt og skole
bør det nævnes, at der genoprettes til A niveau. For disse ejendomme vil
metoden således have betydning for, hvornår man igen maler mv., og for det
niveau, som ejendommene vil nå over tid.
Økonomi
Gennemførslen af prioriteringen af ejendommene leveres inden
for KEjd økonomiske rammer.
Videre proces
Hvis Kultur- og Fritidsud
Når kvalitetsniveauerne er fastlagt, vil forslaget blive
fremlagt til godkendelse i
Er erfaringerne gode, kan modellen tilbydes de øvrige
forvaltninger.
Bilag
1. Prioriteringsmodel på vedligeholdelsesområdet.
/