Mødedato: 01.11.2007, kl. 13:00

DGI-byens 4. etape, 1. og 2. fase

Se alle bilag

DGI-byens 4. etape, 1. og 2. fase

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 1. november 2007

 

Afbud:

·        Karin Storgaard (andets offentligt hverv)

·        Frank Hedegaard (sygdom)

 

 

Sikandar Malik Siddique mødte kl. 13.40 under behandlingen af punkt 3.

 

 

Sager til beslutning

 

9.      DGI-byens 4. etape, 1. og 2. fase(KFU 485/2007)

 

 

DGI-byen har afsluttet 1. fase af 4. etape. DGI-byen ønsker, at kommunen udbetaler sin øremærkede anlægsstøtte, forrenter støttebeløbet og genforhandler driftsbetalingen. KFU, ØU og BR skal tage stilling til sagen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller over for henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget,

1.                  at kommunens anlægsstøtte på 17 mio. kr. tilbageføres til DGI-byen, dels gennem modregning af merudgifter til forurening på matr.nr. 1659 Udenbys Vester, København, dels afholdte udgifter til idrætsfaciliteter bl.a. på taget af aktivitets- og parkeringshuset, anlæg af gårdhaven og dels ved øremærket anlægstilskud til ny idrætshal (ombygning af tidligere bowlinghal).

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller over for henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget, at det anbefales Borgerrepræsentationen,

2.                  at beløbet på 17 mio. kr. forrentes med indskudsbevisrenten fra deponeringstidspunktet den 11. februar 2005 til den 13. november 2007, eller med i alt 1.492.490 kr., hvorefter der ikke sker yderligere forrentning. Der anvises kassemæssig dækning på ØU's konto 7.22.05.4 renteindtægt vedr. bankindeståender med modpostering på kassen 08.22.05.5, i 2007 

3.                  at kommunens driftsbetaling for så vidt angår den hal, som pt. indrettes i tidligere bowlinghal, forhøjes i henhold til aftalen fra 2004 med 35% som følge af stigninger i anlægssummen, og at driftsbetalingen optages i budgettet fra 2009,

4.                  at Økonomiforvaltningen bemyndiges til - mod modtagelse af behørig dokumentation - inden for en udgiftsramme på 4,1 mio. kr. at betale kommunens del af udgifterne til afværgeforanstaltninger på nuværende p-plads. Udgiften finansieres inden for Økonomiudvalgets bevilling, Salg af rettigheder m.v., funktion 0.22.05.3., i 2007,

5.                  at det deponeringspligtige beløb som følge af kommunens leje af idrætsfaciliteterne i DGI-byen pr. 1. januar 2009 modregnes på kommunens ledige låneramme i 2009 - eller den evt. udisponerede låneramme for 2008. Beløbet forventes at udgøre 31.813.278 kr.

 

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2007:

Indstillingen blev godkendt. 

Jens Kjær Christensen tog forbehold.

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 9. juni 2004 (BR 331/04) at medvirke til realiseringen af DGI-byens 4. etape. Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at det hos kommunen deponerede beløb tilbageføres til DGI-byen i overensstemmelse med aftalen, dels som berettiget modregning af merudgifter til afværgeforanstaltninger, dels som øremærket anlægsstøtte. Endvidere foreslås, at det deponerede beløb forrentes med 1.492.490 kr. over for DGI-byen og at driftsbetalingen reguleres som følge af stigende bygge- og anlægsudgifter. Endelig anmoder Økonomiforvaltningen om mandat til at afholde kommunens andel af udgifter til afværgeforanstaltninger. 

 

Løsning

Borgerrepræsentationen besluttede med BR 331/04 at ville medvirke til en realisering af DGI-byens 4 – og sidste – etape.

 

Tilbageførs el af øremærket støtte:

Som en del af kommunens medvirken til 4. etape afhændede kommunen en del af Den Brune Kødby, nu matrikuleret under 1659 Udenbys Vester, til DGI-byen for markedsprisen på 21 mio kr., idet DGI-byen dog var berettiget til at modregne de estimerede udgifter til nødvendige afværgeforanstaltninger på 4 mio. kr. Købesummen på 17 mio. kr. blev deponeret hos kommunen den 11. februar 2005.

 

Bortset modregningsadgang for evt. yderligere udgifter til afværgeforanstaltninger besluttede Borgerrepræsentationen, at provenuet skal tilbageføres til DGI-byen som øremærket anlægsstøtte.

 

I forbindelse med fase 1 har DGI-byen haft udgifter til afværgeforanstaltninger for 8.258.194 kr., der med fradrag af allerede modregnet beløb på 4 mio. kr., umiddelbart kan modregnes i det deponerede beløb. DGI-byen har afholdt udgifter til anlæg af aktivitetsplads til børn og unge ovenpå p-huset med 5 mio. kr., gårdhaven med 1,5 mio. og andre træningsfaciliteter med 0,5 mio. kr.

 

Derfor er det Kultur- og Fritidsforvaltningens og Økonomiforvaltningens opfattelse, at DGI-byen på baggrund af afholdte udgifter er berettiget til at få udbetalt det deponerede beløb på nær 5.741.806 kr. der foreslås udbetalt, når indretningen af ny idrætshal i nuværende bowlinghal er halvt gennemført, under forudsætning af, at værdien af indretningen modsvarer mindst 5.741.806 kr.

 

Forrentning af de deponerede midler:

Selv om det ikke fremgår af den mellem DGI-byen og kommunen indgåede aftale vedrørende 4. etape, har DGI-byen anmodet om, at de hos kommunen deponerede midler forrentes med 5 % p.a. fra deponeringstidspunktet primo februar 2005. Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at forrentningen tager sit udgangspunkt i, hvad kommunen har oppebåret i rente (indskudsbevisrenten, pt. 4,25 %), og at de 17. mio. kr. forrentes fra deponeringstidspunktet den 11. februar 2005 til den 13. november 2007, hvor Økonomiudvalget forventes at behandle indstillingen. I så fald udgør renterne 1.492.490 kr., der foreslås udbetalt straks efter Borgerrepræsentationens godkendelse af indstillingen. Herefter sker ikke yderligere forrentning.

 

Regulering af driftsbetaling:

I BR 331/04 – DGI-byens 4. etape - og den mellem kommunen og DGI-byen indgåede aftale er driftsbetaling for de faciliteter, som tilvejebringes gennem 4. etape, anslået at ville udgøre 6,5 mio. kr. pr. år (2004-priser).

 

I aftalen er anført, at driftsbetalingen kun kan genforhandles, såfremt der i byggeprojektet sker væsentlige ændringer i de faciliteter, som Københavns Kommune aftager, eller såfremt anlægssummen og tilhørende inventar afviger med mere end 5 % på de faciliteter Københavns Kommune aftager.

 

DGI-byen har oplyst, at anlægsprojektet på grund af stigende byggepriser er steget med 52 % i forhold til det budgetterede, og at stigningen også gælder idrætsfaciliteterne.

For så vidt angår de faciliteter, som kommunen skal aftage, har Kultur- og Fritidsforvaltningen og DGI-byen aftalt en foreløbig fordelingsnøgle, hvorefter ny hal i det tidligere bowlingcenter udgør 40 % af driftsbetalingen, varmtvandsbassinet 40 % og 2 træningssale udgør 20 %. Hallen, som indrettes i den tidligere bowlinghal, forudsættes ibrugtaget primo 2009.

 

DGI-byen har på baggrund af udviklingen i byggepriserne foreslået, at driftsbetalingen for hallen reguleres med 35 %. Driftsbetalingen for så vidt angår denne hal vil herefter udgøre 6,5 mio. kr. + 35 % x 40 % eller 3,51 mio. kr. + pristalsregulering, anslået ca. 4 mio. kr. pr. år.

 

Udgifter til afværgeforanstaltninger:

I medfør af Borgerrepræsentationens beslutning den 9. juni 2004 (BR 331/04), skal kommunen betale 1,9 mio. kr. til dækning af udgifter til afværgeforanstaltninger på det areal, som pt. benyttes som p-plads. Dog var aftalt en deling af merudgifterne, såfremt udgifterne væsentligt måtte overstige 1,9 mio. kr. DGI-byens overslag er på ca. 6,2 mio. kr. Derfor anmoder Økonomiforvaltningen om mandat til – mod modtagelse af behørig dokumentation – at afholde kommunens andel af udgifterne inden for en udgiftsramme på 4,1 mio. kr.

 

Økonomi

Se bilag

 

Videre proces

Borgerrepræsentationen for så vidt angår 2., 3., 4. og 5. at-punkt.

 

Bilag

1. Notat om Økonomi

2. Aftale af 1. december 2004 med DGI-byen

 

 

 

         Claus Juhl                                        Carsten Haurum

 

 


 

Til top