Mødedato: 01.10.1998, kl. 15:00
10-09-98 Kultur- & Fritidsudvalget: Dagsorden

for møde nr. 22 torsdag den 10. september 1998 kl. 15.00.- 17.00 Rådhuset, 1. sal. vær. 83. Herefter busafgang til Veksølund.
1. Godkendelse af dagsorden
2. Meddelelser
3. Fordeling af decentrale kulturmidler til idrætsformål (KF177/98) Bilag vedlagt.
4. Ansøgning til Københavns Kulturfond (KF182/98) Bilag tidligere udsendt
5. Ansøgninger til Bydelspuljen (KF183/98) Bilag tidligere udsendt
6. Gavlmalerireklamen på ejendommen Skt. Hans Gade 23 (KF026/98) Bilag tidligere udsendt
7. Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 30 af 14. juli 1998 vedrørende Rådhus- og ejendomsforvaltningen (KF184/98) Bilag tidligere udsendt
8. Oplæg til møde i Kulturministeriet om Det regionale Kulturforsøg (KF/191/98) Eftersendes.
9. Ansøgning fra Indre Nørrebro Bydel om dækning af udgifterne til Mellemfolkeligt Samvirkes internationale sommerlejr (KF186/98) Bilag vedlagt.
10. Drøftelse af tilskud til Københavns Internationale Teater (KIT) (KF187/98) Bilag vedlagt
11. Drøftelse af tilskud til Formidlingscentret Assistens Kirkegård (KF188/98) Bilag vedlagt
12. Forslag til fordeling af biografmidlerne i 1998 (KF189/98) Bilag vedlagt.
13. Etablering af Danmarks Tekniske Museum i København (KF190/98)Bilag vedlagt
14. Mindreindtægter for KUC som følge af fastsættelse af ny lejeaftale for Kanonhallen og Krudttønden (KF192/98) Bilag vedlagt
15. Ansøgninger til Københavns Kulturfond (KF193/98) Bilag vedlagt
16. Evaluering af Kultur- og Fritidsudvalgets arbejds- og mødeform (KF194/98) Bilag vedlagt.
17. Eventuelt
1. Godkendelse af dagsorden
2. Meddelelser Udsendt til medlemmerne: 1. Diverse materiale om beboerhus i Den Brune Kødby 2. Udklip fra JP den 24. august 1998 om Islamisk Kulturcenter 3. Invitation fra Anemoneteatret 4. Kunstavisen 5. KUC Guide september 1998 6. Personaleblad for Kultur- og Fritidsforvaltningen.
3.KF177/98 Indstilling om fordeling af decentrale kulturmidler til idrætsformål i København, 3. kvartal 1998 INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder forvaltningens indstillinger, som de fremgår nedenfor. RESUMÉ Der uddeles hvert kvartal 500.000 kr. til fremme af nyskabende aktiviteter i det københavnske idrætsliv som led i de regionale kulturforsøg. Ansøgningsfristerne er omlagt, så der denne gang er 1 mio. kr. til fordeling mellem 8 ansøgninger, hvoraf 4 anbefales, 1 udsættes med henblik på yderligere undersøgelser, 1 anbefales delvist, 1 indstilles til afslag og 1 lægges op til Kultur- og Fritidsudvalgets vurdering. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Der er modtaget 8 ansøgninger. 4 anbefales, 1 udsættes med henblik på yderligere undersøgelser, 1 anbefales delvist, 1 indstilles til afslag og 1 indstilles til udvalgets vurdering i relation til midlernes anvendelsesformål. De enkelte ansøgninger vedlægges som bilag. Der uddeles hvert kvartal 500.000 kr. til fremme af nyskabende aktiviteter i det københavnske idrætsliv. Ordningen er en del af de regionale kulturforsøg. Midlerne skal anvendes til aktiviteter med en nyskabende effekt, hvilket dels kan ske ved nye former for idrætsaktiviteter, der kan inspirere til efterfølgende projekter, dels ved kendte former for idrætsaktiviteter, der udføres på en måde, så idræts-inaktive borgere gøres idræts-aktive. Der er hidtil ikke givet tilskud til lønudgifter, ligesom man primært støtter projekter, der ikke er omfattet af pengestrømmene via DIF og DGI. Hidtil har ansøgningsfristen været 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december. Som følge af det nye udvalgsstyre og udvalgets mødeplan har det været nødvendigt at omlægge ansøgningsfristerne. De er herefter 31. januar, 30. april, 31. juli og 31. oktober. Det betyder, at der denne gang er 1 mio. kr. til fordeling blandt de indkomne ansøgninger. I forbindelse med behandlingen af den forrige ansøgningsrunde bad Kultur- og Fritidsudvalget om en oversigt over den geografiske placering af allerede etablerede projekter. Oversigten vedlægges. Ansøgninger og indstillinger Projekt Ansøgt beløb Indstilling Bemærkninger A. Projekt skole 40.000 40.000 Anskaffelse af brydemåtte B. Streetbasket Wild Katz 30.000 30.000 Indkøb af basketudstyr m.v. C. Akacieparken 50.000 50.000 Indkøb af basketudstyr D. Brønshøj Boldklub 500.000 Udsættes m.h.p. yderligere undersøgelser Underskudsdækning v. opførelse af aktivitetscenter. E. Nørrebro Cricket Club 58.250 58.250 Anlæggelse af cricketpitch F.Ungdomsklubben Azusa 382.000 161.000 Anskaffelse af idrætsudstyr. Forskellen på 221.000 kr. mellem det ansøgte og det indstillede skyldes ikke nærmere specificeret hip-hop-udstyr. KI vil indhente yderligere oplysninger om arten af udstyret og det idrætsmæssige aspekt af udstyret. Udvalget vil derefter få forelagt en indstilling om det resterende beløb efter næste ansøgningsrunde. G. KSF Ikke angivet Vurderes i udvalget Træningslejr i Tjekkiet. Projektet ligger i grænseområdet for anvendelsesformålet ("varig, nyskabende effekt"). Støtte til projektet kan få præcedensskabende effekt. Det anbefales på den baggrund, at ansøgningen vurderes i Kultur- og Fritidsudvalget. H. Foreningen for motionsgymnastik 6.912,50 Afslag Fotokopiering, frimærker, papir, annoncering, aflønning af tolke, som skal oversætte informationsmateriale. Udgifterne vil typisk kunne dækkes af folkeoplysningens 5%-pulje (hvor foreningen vil søge delvis finansiering, jf. ansøgningen) hvis projektet i øvrigt godkendes af Folkeoplysningsudvalget. Økonomi Midlerne er overført til KI, som forestår udbetalingerne efter Kultur- og Fritidsudvalgets beslutninger. Pengene anvises på konto 0.30.1 Fritidsfaciliteter. Høring Der er ikke foretaget høringer BILAG VEDLAGT 1. Oversigt over hidtidigt støttede projekter 2. A - G Modtagne ansøgninger
4. KF182/98 Ansøgning til Københavns Kulturfond ( udsat sag) INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag i overensstemmelse med det indstillede. SAGSBESKRIVELSE E. ANDRE KULTURELLE FORMÅL 4. 5.03.1-47/98 Ansøgning af 7. juli 1998 fra Foreningen Valbyspil om støtte til projektet "Valbyspil 1998" med forestillingen "Valby for himmel og helvede" i området omkring Valby Tingsted den 22. og 23. august 1998. Indstilling: Afslag. Der er udlagt midler fra såvel Københavns Kulturfond som Bydelspuljen til selvforvaltning i Bydelsrådet. Desuden er der ydet støtte fra FOS (5%-puljen) på 35.000 kr. og fra Kulturudviklingspuljen på 32.000 kr. Økonomi Se sag nr.15. KF192/98 BILAG VEDLAGT Ansøgning (tidligere udsendt)
5.KF183/98 Indstilling om ansøgninger til Bydelspuljen (udsat sag) INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler tilskud i overensstemmelse med det indstillede. SAGSBESKRIVELSE 1. 5.09.-34/98 Ansøgning af maj 1998 fra Walid El-Jamal i samarbejde med Den arabiske Kulturfond, beboerforeningen Blågården og Projekt Rabarberland om 20.000 kr. til projekt "Musik og farver i Blågårds Plads" på Blågårdsplads den 14. og 15. august 1998. Arrangementerne vil forgå uden for på pladsen og programmet vil være sammensat af workshops, teater, musik, folkedans, sangkoncerter, børneteater samt en folkedragtudstilling. Indstilling: 20.000 kr. Projektet kan medvirke til at styrke det lokale sammenhold og til at øge flygtninges, indvandreres og danskeres kendskab til hinanden på tværs af kulturelle forskelle. Arrangementet henvender sig ikke kun til Indre Nørrebro, men til "hele" Nørrebro. 2. 5.09-28/98 Ansøgning af 3. juni 1998 fra Husets Teater om 32.320 kr. til 10 søndagsarrangementer (eftermiddage) på Foyérscenen i perioden 6. september – 29. november 1998. Søndagsarrangementerne består af 4 forfatterarrangementer, 4 foredrag, ét børnearrangement i skolernes efterårsferie samt ét musikarrangement i forbindelse med Copenhagen Autumn Jazzfestival. (1998: 20.000 kr. - udbetalt 11.469,50 kr., 1997: 20.000 kr. – 1996: 18.000 kr. garantierne blev givet til samme formål) Indstilling: 10 x 2.000 kr. De hidtidige arrangementer har været velbesøgte. Husets Teater samarbejder bredt på Vesterbro.Et kulturløft i et ellers belastet område af Vesterbro. 3. 5.09-33/98 Ansøgning af 17. juli 1998 fra Den Sociale Enhed - Vesterbro om 8.000 kr. til en række forestillinger og workshops med den rumænske dukketeatergruppe "Tandarica" i forbindelse med Vesterbro Kulturuge samt på en række københavnske institutioner i august og september 1998. Indstilling: 8.000 kr. Vesterbro Kulturuge yder 7.000 kr. i tilskud, men det er ikke tilstrækkeligt til at dette fornemme tilbud til byens børn kan realiseres og børn i mange bydele (udover Vesterbro) få fornøjelse af dukketeatret. ØKONOMI Budget 98 892.000 kr. Disponeret 468.000 kr. Indstillet 48.000 kr. Til rest 376.000 kr. . BILAG (tidligere udsendt) Ansøgninger Meddelelser
6. KF026/98 Indstilling vedrørende det på Borgerrepræsentationens møde den 11. december 1997 henviste forslag til beslutning (586/97) om restaurering af gavlmalerireklamen for Socialdemokraten og en Stjernepilsner på gavlen af ejendommen Skt. Hans Gade 23. (udsat sag) INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at udvalget meddeler Borgerrepræsentationen, at forslaget ikke kan anbefales. RESUMÉ Det af Per Bregengaard stillede forslag om restaurering af gavlmaleriet i Skt. Hans Gade blev behandlet af Kultur- og Fritidsudvalget på møde den 5. februar 1998. Sagen udsattes med henblik på dels at tilvejebringe en kunstnerisk vurdering af gavlmaleriet, dels at sondere mulighederne for at skaffe supplerende finansiel støtte. SAGSBESKRIVELSE Sagen har været behandlet på møde i Københavns Kommunes Gavlkomité den 25. marts 1998. Komiteens to kunstnere Frithioff Johansen og Henrik Pryds Beck fandt ikke, at gavlreklamen besidder kunstneriske kvaliteter af en værdi, der berettiger til restaurering - gavlreklamens værdi er mere kulturhistorisk. Gavlkomiteens medlemmer anså det ikke for sandsynligt, at der kunne rejses yderligere midler til restaureringen, hvorfor sagens fremme ikke kunne anbefales. Der henvises i øvrigt til indstilling af 1. december 1997 til Borgerrepræsentationen ØKONOMI Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Indstilling til Borgerrepræsentationens møde den 1. december 1997. Referat fra gavlkomiteens møde den 25. marts 1998
7.KF184/98 Revisionsprotokollat nr. 30 af 14. juli 1998 vedrørende Rådhus- og Ejendoms-forvaltningen for regnskabsåret 1997. (udsat sag) INDSTILLING Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller, at udvalget godkender forslag til svar til Revisionsdirektoratet, som det fremgår af bilag 2. RESUMÉ Punkt 2a: Revisionsdirektoratet finder, at til de forskellige vedligeholdelsesarbejder i Kødbyen burde der have været søgt tillægsbevilling, inden arbejderne blev igangsat. Af svaret fremgår det, at overskridelsen på 6,1 mio. kr. dels er et udtryk for akutte indsatser af sikkerhedsmæssig karakter, dels at især skaderne på Kokkeskolen var langt mere omfattende end antaget. Det fremgår ligeledes, at forvaltningen beklager, at der ikke efterfølgende er søgt tillægsbevilling til de nævnte arbejder. Punkt 2b: Revisionsdirektoratet finder det kritisabelt, at renovering af Bernstorffsgade 21 blev gennemført, uden at indstilling om tillægsbevilling blev forelagt Borgerrepræsentationen. Forvaltningen er enig med Revisionen i, at der burde have være forelagt en tillægsbevilling for Borgerrepræsentationen vedrørende overskridelsen på 1,9 mio. kr. Punkterne 1 og 3-7: Revisionsdirektoratet har gjort opmærksom på, at man mangler oplysninger om sagerne. Forvaltningen har enten svaret konkret på spørgsmålene, eller at oplysningerne snarest vil blive fremsendt. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Der henvises til bilagene. Økonomi Forslaget har ingen selvstændig økonomisk virkning. BILAG VEDLAGT ( tidligere udsendt) Bilag 1: Revisionsprotokollat 30 af 14. juli 1998 Bilag 2: Forslag til Kultur- og Fritidsudvalgets svar på revisionsprotokollat 30 af 14. juli 1998.
8. KF191/98 Oplæg til møde i Kulturministeriet om Det Regionale Kulturforsøg Eftersendes
9. KF186/98 Ansøgning fra Indre Nørrebro Bydel om dækning af udgifterne til Mellemfolkeligt Samvirkes internationale sommerlejr INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter ikke at yde dækning til Indre Nørrebro Bydel for udgifterne til Mellemfolkeligt Samvirkes internationale sommerlejr. RESUMÉ Indre Nørrebro Bydel har i de to første uger af juli - i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke - afholdt en international sommerlejr i bydelen. Nørrebro Bydel anmoder i brev af 1. juli 1998 om fuld dækning af udgifterne til den internationale sommerlejr på 30.000 kr. Mellemfolkeligt Samvirke har tidligere ansøgt Københavns Kommune om tilskud til arbejdslejren i 1998. Den 2. april 1998 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at der ikke skulle ydes tilskud til indkvartering i forbindelse med Mellemfolkeligt Samvirkes internationale arbejdslejr i København i 1998. SAGSBESKRIVELSE Indre Nørrebro Bydel har i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke afholdt en international sommerlejr i bydelen med deltagelse af 13 unge fra Europa og Nordafrika, samt 2 lejrledere fra Mellemfolkeligt Samvirkes ungegruppe. Den internationale sommerlejr blev gennemført i de to første uger af juli måned 1998. Udgifterne til sommerlejren var ca. 30.000 kr. plus diverse udgifter til logi. Nørrebro Bydel anmoder i brev af 1. juli 1998 om fuld dækning af udgifterne til den internationale sommerlejr på 30.000 kr. I sommeren 1997 afholdt Mellemfolkeligt Samvirke 20 internationale arbejdslejre/sommerlejre i Danmark, heraf en på Nørrebro. I 1997 finansierede Magistratens 1. afdeling indkvarteringen af de 12 unges ophold på Blågårdskolen, hvilket beløb sig til ca. 35.000 kr. Der var massive problemer omkring indkvarteringen, blandt andet fik de unge gæster brændt deres tasker i skolegården. Trods de uheldige episoder skrev Mellemfolkeligt Samvirke i efteråret 1997, at de var interesseret i at gentage en international arbejdslejr i København, gerne i samme område. Der blev svaret, at det nye Kultur- og Fritidsudvalg senere ville vende tilbage til sagen. Derudover blev det foreslået, at de henvendte sig direkte til bydelsadministrationen. Den 2. april 1998 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget ikke at yde tilskud til indkvartering i forbindelse med Mellemfolkeligt Samvirkes internationale arbejdslejr i København i 1998. Begrundelsen var, at der ikke umiddelbart var midler på Kultur- og Fritidsudvalgets budget til finansiering af indkvartering på skoler. Kultur- og Fritidsforvaltningen orienterede ved brev af 8. juli 1998 Indre Nørrebros Bydelsråd om udvalgets tidligere beslutning samt om, at der på den baggrund formentlig ikke kunne ydes den ansøgte støtte. Økonomi Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser. Høring Ingen BILAG VEDLAGT Uddrag af beslutningsprotokol af 2. april 1998 Indre Nørrebro Bydels ansøgning af 1. juli 1998 Kultur- og Fritidsforvaltningens brev af 8. juli 1998
10.KF187/98 Drøftelse af tilskud til Københavns Internationale Teater (KIT) INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter kommunens tilskud til KIT, samt at udvalget drøfter, hvorledes dette finansieres. RESUMÉ KIT har ved brev af 13. august 1998 fremsendt en ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget om et samlet tilskud på 2,3 mill. kr. til drift af KIT og Sommerscene 1999. Samtidig anmoder KIT om, at der indgås en 3-årig rammeaftale om et tilsvarende tilskud i år 2000 og 2001. Der er på Kultur- og Fritidsudvalgets forslag til budget for 1999 afsat 0,5 mill. kr. i tilskud til KIT's aktiviteter i 1999. SAGSFREMSTILLING Baggrund Se resumé og vedlagte notat. Økonomi Afhænger af drøftelsen Høring Der er ikke foretaget høringer BILAG VEDLAGT Ansøgning fra KIT af 13. august 1998 med bilag Baggrundsnotat af 31. august 1998 om KIT's tilskud Aftale og hensigtserklæring (fremlagt i mødesalen)
11. KF188/98 Drøftelse af driftstilskud til Formidlingscentret Assistens Kirkegård INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at der sker en drøftelse af muligheden for at yde Formidlingscentret Assistens Kirkegård et permanent driftstilskud i 1999 og 2000. RESUME Formidlingscentret har ved brev af 6. august 1998 anmodet Kultur- og Fritidsudvalget om en drøftelse af mulighederne for en langsigtet planlægning for kulturformidlingen på Assistens Kirkegård med afsæt i "Assistens Kirkegård dispositionsforslag år 2020", herunder den organisatoriske og økonomiske forankring i forbindelse med en museal anvendelse af kapellet og den tidligere inspektørbolig. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Formidlingscentret er organiseret som en forening og laver forskellige kulturaktiviteter indenfor områderne Etisk værksted for børn og unge, Folkeoplysningsaktiviteter og Skiftende udstillinger. Formidlingscentret fik fra 1994 - 1996 driftstøtte på 1,1 million kr. fra Kulturby 96, mens det i 1997 klarede sig med støtte på 250.000 kr. fra Statens Kulturfond og private fondsmidler. Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på møde d. 6. april 1998 et tilskud på 250.000 kr. til Formidlingscentrets drift i 1998. Den aktuelle henvendelse er en opfølgning på de drøftelser, der har været tidligere på året vedrørende Formidlingscentrets drift i perioden 1999 og 2000, hvor man estimerer et årligt driftbudget på 600.000 kr. Der henvises i øvrigt til vedlagte baggrundsnotat. Økonomi Der er ikke afsat midler til en fast støtte af Formidlingscentrets drift i 1999 på 1999-budgetforslaget. Høring Der er ikke foretaget høring BILAG VEDLAGT Brev af 6. august 1998 fra Formidlingscentret Assistens Kirkegård Uddybende notat af 1. september 1998 Assistens Kirkegård.Dispositionsforslag år 2020.(fremlagt i mødesalen)
12. KF189/98 Forslag til fordeling af biografmidlerne i 1998. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at de afsatte midler til biografdrift i 1998 på i alt 381.000 kr. fordeles som følger: Ansøgere Fordeling 97 i kr. Ansøgt 98 i kr. Indstilling 98 i kr. Vester Vov Vov 143.000 min. 143.000 143.000 Posthus Teatret 170.000 660.000 170.000 Gloria 44.000 100.000 45.500 Off-Off Trekanten 15.000 62.000 0 Husets børnefilmklub 0 25.000 22.500 i alt 372.000 min. 990.000 381.000 at biografstøtten fremover sidestilles med den øvrige kulturstøtte, således at tilskud bevilges efter ansøgning på baggrund af et budget og en aktivitetsplan for det pågældende år. RESUMÉ Biograferne Vester Vov Vov og Off Off Trekanten på Vesterbro, samt Posthusteatret, Gloria og Husets Børnefilmklub i Indre by har ansøgt om del i de midler til biografdrift, som er afsat på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 1998, i alt 381.000 kr. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I 1990 blev der efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen afsat midler ( dengang 300.000 kr. ) til at yde støtte til biografer, der viser film på et højt kunstnerisk kvalitetsniveau. Det drejede sig oprindelig om at sikre biograferne Vester Vov Vov, Posthusteatret og Park Bio. Pr. 1. januar 1997 overgik bevillingen på 50.000 kr. til Park Bio til Østerbro Bydelsråd. Siden har Gloria og Off Off Trekanten henvendt sig for at komme i betragtning, og senest har Husets børnefilmklub henvendt sig som følge af, at de fra d. 1. januar 1998 har mistet støtte fra FOS. Der er i budgettet for 1998 afsat 381.000 kr. til biografstøtte. Beløbet er ikke forhøjet som følge af, at nye biografer er kommet til ud over den almindelige prisfremskrivning. De fem ansøgere opfylder kravene for at komme i betragtning til biografstøtten, idet de alle foreviser film på et højt kunstnerisk kvalitetsniveau. Hidtil er tilskud blevet tildelt på baggrund af indsendte regnskaber fra foregående år. Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at biografstøtten fremover sidestilles med den øvrige kulturstøtte, således at tilskud bevilges efter ansøgning på baggrund af en aktivitetsplan og et budget for det pågældende år. Uddybning af indstilling Vester Vov Vov - Tilskuddet til Vester Vov Vov foreslås fastholdt på niveauet fra 1997, dvs. 143.000 kr., idet der ikke er grundlag for en reduktion. Posthusteatret - Tilskuddet til Posthusteatret foreslås fastholdt på niveauet fra 1997, dvs. 170.000 kr., idet der ikke er grundlag for en reduktion. Driften tillader ikke at udbetale lønninger, og der er meget få muligheder for indtægtsgivende virksomhed. Posthusteatret har meddelt, at ledelsen ikke længere kan arbejde uden løn. Biografens fremtid afhænger derfor stærkt af, at der bevilges en støtte fra Det Danske Filminstitut til både drift og import i 1999. Posthusteatret har søgt om 660.000 kr. i biografstøtte, hvilket svarer til den budgetterede lønudgift. Gloria - Tilskuddet til Gloria foreslås forhøjet en anelse fra 44.000 kr. til 45.500 kr. Gloria har søgt om at blive ligestillet tilskudsmæssigt med de to ovenstående biografer, men da dette ikke er muligt uden at foretage en ubegrundet reduktion af disse biografers tilskud foreslås Gloria fastholdt på stort set samme tilskud som i 1997. Det foreslås, at Off-Off Trekanten ikke bevilges støtte i 1998. Biografen er midlertidigt lukket pga. den igangværende byfornyelse. Off-Off blev frataget FOS-støtten pr. 1. januar 1998, men har af Den Kulturelle Udviklingspulje fået bevilget 100.000 kr. til 1999. Off-Off Trekanten agter at søge om biografstøtte i 1999, når stedet åbner igen. Husets Børnefilmklub er ny ansøger til biografstøtten. Klubbens FOS-støtte gennem 5 år er bortfaldet pr. 1. januar 1998. Filmklubben er den eneste filmklub for børn i kommunen, der til forskel fra diverse skolebiografordninger giver børn mulighed for at se kvalitetsfilm sammen med deres forældre i weekenderne. Husets Børnefilmklub bør støttes som et led i kommunens samlede tilbud af kvalitetskultur for børn og unge. Økonomi Der anvises dækning for bevillingen på konto 3.61.1, Biografer. Høring Der er ikke foretaget høring BILAG VEDLAGT Notat om forslaget til fordeling af biografmidlerne i 1998.
13. KF190/98 Etablering af Danmarks Tekniske Museum i Københavns Kommune INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at der i udvalget sker en drøftelse af muligheden for at etablere Danmarks Tekniske Museum i DSB's gamle centralværksted RESUMÉ Danmarks Tekniske Museum v/ museumsdirektør Jens Breinegaard anmoder ved brev af 24. august 1998 om, at Københavns Kommune tager sagen om museets etablering i Centralværkstederne i København op til konkret behandling. Herunder anmodes om et samarbejde med kommunen om fremskaffelse af midler til etablering, udvikling og drift. SAGSBESKRIVELSE Teknisk Museum i Helsingør har længe lidt af alvorlige pladsproblemer og ønsket en tilbageflytning af museet til København. Museet har indgået en optionsaftale med DSB om køb af en stor del af Centralværkstederne, beliggende mellem Dybbølsbro, Sydhavn og Enghave station, med henblik på etablering af museet i de bevaringsværdige bygninger. Optionen udløber 1. april 1999. Der er ingen tvivl om, at den foreslåede placering af museet er ideel. Bygningerne er velegnede til formålet, museet vil ligge godt i forhold til både offentlig og privat trafik, og de videreførte aktiviteter i området vil give museet endnu en attraktion. Museet beregner, bl.a. på baggrund af en tilgængelighedsanalyse udført af Danmarks Tekniske Universitet, at museet med denne placering vil opnå en markant stigning i besøgstallet, og at dette vil nå et niveau på 250.000 - 300.000 årligt. Man indrømmer, at det er en meget usikker disciplin at lave tilgængelighedsanalyser af denne art, men der er ingen tvivl om, at en placering i København vil betyde en stor publikumsfremgang. Wonderful Copenhagen anfører, at man er sikker på, at Teknisk Museum vil kunne bibringe København meget på turistområdet. Det er en markant seværdighed, som både nationalt og internationalt vil være af interesse for såvel ferieturister som faglige studieture, kongresser m.v. Økonomi I museets projektbeskrivelse har man opdelt de beregnede udgifter i udviklingsomkostninger, etableringsomkostninger og driftsomkostninger. Udviklings- og etableringsomkostninger er engangsudgifter. Udvikling i projektperioden 1998 350.000 kr. 1999 1.170.000 kr. I alt 1.520.000 kr. Etablering 113 mill. kr. Med hensyn til driftsøkonomien er der 3 økonomioverslag beregnet på henholdsvis 1) en optimal bemanding, 2) en bemanding på traditionelt niveau og 3) en bemanding på det absolutte minimum. De årlige udgifter beregnes som følger: Drift 1) Optimal bemanding Driftsudgifter ved 72 årsværk 25,850 mill. kr. Egenindtægter, 300.000 besøgende -9,825 mill. kr. Nuværende tilskud fra stat, amter, kommuner og private -3,035 mill. kr. Øget tilskudsbehov ved 72 årsværk 12,99 mill. kr. 2) Bemanding på traditionelt niveau Driftsudgifter ved 53,5 årsværk 21,150 mill. kr. Egenindtægter, 250.000 besøgende -8,185 mill. kr. Nuværende tilskud fra Stat, amter, kommuner og private -3,035 mill. kr. Øget tilskudsbehov ved 53,5 årsværk 9,930 mill. kr. 3) Bemanding på det absolutte minimum Driftsudgifter ved 40 årsværk 17,750 mill. kr. Egenindtægter, 200.000 besøgende -6,550 mill. kr. Nuværende tilskud fra Stat, amter, kommuner og private -3,035 mill. kr. Øget tilskudsbehov ved 40 årsværk 8,165 mill. kr. Museet har ikke fremlagt forslag til, hvordan etablering og drift skal finansieres. BILAG VEDLAGT Ansøgning fra Teknisk Museum af 24. august 1998 Brev af 19. august 1998 fra Wonderful Copenhagen Projektmappen (udleveret ved besigtigelsen af centralværkstederne)
14. KF192/98 Mindreindtægter for KUC som følge af fastsættelse af ny lejeaftale for Kanonhallen og Krudttønden INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at KUC fra og med 1999 skal finde dækning indenfor egen ramme for det indtægtsgrundlag, der bortfalder i KUC's budget som følge af en fastsættelse af en ny lejeaftale for Kanonhallen og Krudttønden. RESUMÉ KUC har gennem en årrække administreret Københavns Kommunes lejemål med Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger vedrørende Kanonhallen og Krudttønden. Da administrationen af det samlede lejemål indbragte KUC et nettoprovenue på 740.000 kr. medfører overdragelsen af lejemålsadministrationen til Ejendomsdrift under Kultur- og Fritidsforvaltningen en tilsvarende reduktion i KUC's indtægtsgrundlag. Den 11. juni tiltrådte Borgerrepræsentationen en indstilling (BR 307/98) om, at Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger opfører og finansierer en tilbygning til Kanonhallen og Krudttønden samt lydisolerer Kanonhallen mod indgåelse af en i 10 år uopsigelig lejeaftale mellem Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger og Kultur- og Fritidsforvaltningen. I indstillingen fremgår det, at Kanonhallens og Krudttøndens nuværende lejebetaling indgår i finansieringen af den nye husleje, samt at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at det forudsættes, at KUC's mindreindtægt afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme. På baggrund af ovennævnte indstilles, at KUC fra og med 1999 selv fremskaffer dækning for mindreindtægten inden for eget budget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund KUC har gennem en årrække administreret Københavns Kommunes lejemål med Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger vedrørende Kanonhallen og Krudttønden. I forbindelse med, at Krudttønden blev udlagt til Indre Østerbro Bydelsråd, blev administrationen af lejemålet for Krudttønden overdraget til Rådhus- og Ejendomsforvaltningen, og den 1. januar 1998 blev lejemålsadministrationen for Kanonhallen også overflyttet til Rådhus- og Ejendomsforvaltningen (nu Ejendomsdrift). Den nuværende leje for det samlede lejemål til Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger udgør 200.000 kr. p.a. og Kanonhallens og Krudttøndens nuværende husleje udgør hver 470.000 kr. p.a. Dette betyder, at administrationen af dette huslejemål indbringer et nettoprovenu på 740.000 kr. KUC har fremsendt en anmodning om, at nettoprovenuet fra huslejeadministrationen af Kanonhallen for 1998 udbetales til KUC. Nettoprovenuet udgør 370.000 kr., da Kanonhallens andel af den nuværende leje for det samlede lejemål til Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger udgør 100.000 kr. p.a. og Kanonhallens nuværende husleje udgør 470.000 kr. p.a. Da nettoprovenuet er forudsat som en del af indtægtsgrundlaget i KUC's budget for 1998, udbetaler Ejendomsdrift 370.000 kr. til KUC. Den 11. juni tiltrådte Borgerrepræsentationen en indstilling (BR 307/98) om, at Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger opfører og finansierer en tilbygning til Kanonhallen og Krudttønden samt lydisolerer Kanonhallen mod indgåelse af en i 10 år uopsigelig lejeaftale mellem Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger og Kultur- og Fritidsforvaltningen. I indstillingen fremgår det, at den fremtidige husleje til Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger udgør 1,2 mio. kr. årligt og at Kanonhallens og Krudttøndens nuværende lejebetaling indgår i finansieringen af den nye husleje. Dette betyder, at nettoindtægterne i forbindelse med administrationen af den nuværende huslejeaftale bortfalder, når den nye huslejeaftale træder i kraft i 1999. Da det endvidere fremgår af indstillingen, efter indstilling fra Økonomiudvalget, at det forudsættes, at mindreindtægten på 740.000 kr. afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme, indstilles at KUC fra og med 1999 selv finansierer reduktionen af indtægtsgrundlaget i eget budget. Økonomi Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Kultur- og Fritidsudvalgets budget. Høring Der er ikke foretaget høring. BILAG VEDLAGT Indstilling (BR 307/98) om forslag om indgåelse af lejeaftale vedrørende nybyggeri i forbindelse med Kanonhallen og Krudttønden.
15. KF192/98 Indstilling om ansøgninger til Københavns Kulturfond INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at udvalget i sin egenskab af bestyrelse for Københavns Kulturfond meddeler underskudsgaranti henholdsvis afslag i overensstemmelse med det indstillede SAGSBESKRIVELSE A.a. SCENEKUNST 1. 5.03.2-10/98 Ansøgning af 3. maj 1998 fra Eve Garnier om 12.000 kr. til 6 opførelser af danseforestillingen "Spiri og andre teknikaliteter" på Det Franske Institut i januar/februar 1999. Indstilling: 6 x 2.000 kr. Professionelle kunstnere med helt nye samt viderebearbejdede koreografier og nykomponeret musik støttet af Statens Kunstfond. Kunstnerne er kendt for at afsøge og bryde grænser indenfor dansegenren. 2. 5.03.1-35/98 Ansøgning af 22. maj 1998 fra Det 3 Teater v/ Kadhim Faraj om 50.000 kr. til 10 opførelser af forestillingen "Sorte Øjne" i Krudttønden, Vesterbro Byfornyelsescenter, Nørre Allé Kulturhus samt Blågårdmedborgerhus i perioden 12. – 21. november 1998. Indstilling: 10 x 2.000 kr. Professionelle kunstnere med et tema, der er yderst aktuelt. Medborgerhusene er velvalgte steder til denne forestilling i relation til at nå målgrupperne. 3. 5.03.10-50/98 Ansøgning af 20. juli 1998 fra KVINFO om støtte til kulturnatarrangementet "Mareridt og Drømme" på KVINFO´s bibliotek fredag d. 9. oktober 1998. (1997: 5.000 kr. til "Insomnia på KVINFO") Indstilling: 5.000 kr. Flot program med et ægte kulturnattema. Professionelle kræfter, der giver løfte om præstationer på højt kunstnerisk niveau. 4. 5.03.1-51/98 Ansøgning af 29. juli 1998 fra Teaterforeningen MOVE corp. om 14.000 kr. til 7 opførelser af danse- og performanceforestillingen "Det Endelige Kød" i "Smedjen", Pakhus 11 i perioden 5. – 11. oktober 1998. Indstilling: Afslag. Formålet med forestillingen er, at kunstnerne "samarbejdes" med henblik på fremtidige optrædener. 5. 5.03.2-13/98 Ansøgning af 5. august 1998 fra Lene Østergaard om støtte til 6 opførelser af gæstespillet "ZOOM" hos Teatret Comedievognen på Nørrebro i perioden 9. – 14. november 1998. Indstilling: Afslag. Projektet et støttet med 50.000 kr. fra Den Kulturelle Udviklingspulje. 6. 5.03.1-54/98 Ansøgning af 12. august 1998 fra Mariposa Teatret om støtte til 5 opførelser af forestillingen "Til Min Søster" i Teaterbutikken på Gasværksvej i perioden 29. september til 3. oktober 1998. Indstilling: Afslag. Projektet virker ifølge den ufuldstændige ansøgning som meget urealistisk i forhold til tidshorisonten. 7. 5.03.2-15/98 Ansøgning af 18. august 1998 fra Eva Kofod - Hansen om 30.000 kr. til en "Flamenco forestilling" v/ Antonio el Pipa og hans flamencogruppe i Privatteatret søndag d. 18 oktober 1998. Indstilling:6.000 kr. Det er første gang, at gruppen optræder i Danmark. Antonio el Pipa har håndplukket 3 perler ud af sit 15 mand store kompagni. Højt professionelt kvalitetsniveau, som københavnerne bør have mulighed for at opleve. Flamencodansen vises ikke ofte i København. 8. 5.03.1-49/98 Ansøgning af 9. juli 1998 fra Teater Refleksion om 17.620 kr. til 7 opførelser af gæstespillet "Arthur og englen" på Comedievognen i perioden 2. – 5. november 1998. Indstilling: 7 x 1.000 kr. En dukketeaterforestilling, der henvender sig til hele familien. Forestillingen havde Århus- premiere i marts i år med stor succes. 9. 5.03.1-52/98 Ansøgning modtaget 13. august 1998 fra Teater Grob om 18.120 kr. til 15 opførelser af forestillingen "Boxning 08" i teatrets lokaler i Viktoriagade i perioden 20. oktober til primo november 1998. Indstilling: 15 x 1200 kr. Folkene bag Teater Grob er nytænkende og originale. Et godt initiativ, der er udviklende for teatergenren. 10. 5.03.2-14/98 Ansøgning af 30. juli 1998 fra Dansescenen om støtte til koreografi af Tim Rushton - én af fem koreografier = "Kvintessens" i anledning af Dansescenens 5-års jubilæum den 10. september 1998. (1996: 13.000 kr. til "Slå Gækken Løs", 20.000 kr. til børneprojekt i efterårsferien) Indstilling: Afslag. Dansescenen burde på budgettet have taget højde for en planlagt, bestilt koreografi af scenens huskoreograf. A.b. TONEKUNST 1. 5.03.3-79/98 Ansøgning af 6. juli 1998 - henvist fra Københavns Musikudvalg - fra Pulp Action om støtte til "Årets Dance Event 98" på Base Camp på Holmen lørdag d. 12. september 1998. Indstilling: Afslag. Arrangementet er ifølge beskrivelsen i ansøgningen af kommerciel art. 2. 5.03.3-77/98 Ansøgning af 5. august 1998 fra Dansk Guitar Selskab v/ Martin Haagensen om støtte til 2 koncerter i Rundetaarns bibliotekssal d. 29. oktober 1998 med "Atanas Ourkouzounov" og d. 12. november 1998 med "Per Pålsson og Jesper Sivebæk". (1998: 6.000 kr. til 2 koncerter, 1997: 4.000 kr. til koncert, 2.000 kr. til koncert, 1996: 3.051 kr. til koncert) Indstilling: Afslag. Københavns Musikudvalg har bevilget 8.000 kr. til guitarselskabets 1998-koncerter. 3. 5.03.3-69/98 Ansøgning af 20. juni 1998 fra Kjell-Åke Andersson om støtte til 3 koncerter "1/2 12 KAMMERKONCERTER" med Sjællands Symfoniorkester på Kunstindustrimuseet i perioden 13. december 1998 – 28. februar 1999. (1997: 4.000 kr. til kammerkoncerter 1996: 4.000 kr. til samme formål) Indstilling: 3 x 2.000 kr. De traditionelle kammerkoncerter er populære blandt publikum. Sjællands Symfoniorkester leverer koncerter af høj kvalitet. 4. 5.03.3-76/98 Ansøgning af 31. juli 1998 fra Small v/Miguel Bustos om 20.000 kr. til 2 techno arrangementer "MI-313" i New Fellini Club den 25. september og 27. november 1998. (1998: 5.000 kr. til lignende arrangement samt tilsagn om underskudsgaranti til koncerten d. 25.9.1998, hvorefter der kun er tale om underskudsgaranti til koncerten den 27. november 1998.- 1997: 5.000 kr. til samme formål) Indstilling: Afslag. Den kulturelle Udviklingspulje har støttet koncerterne med 20.000 kr. 5. 5.03.3-81/98 Ansøgning af 7. august 1998 fra GLADSAXE SYMFONIORKESTER om 13.000 kr. til en koncert på Ny Carlsberg Glyptotek den 12. november 1998. Indstilling: 5.000 kr. Kvaliteten er sikret ved medvirken af solist fra Det Kgl. Kapel 6. 5.03.3-88/98 Ansøgning af 12. august 1998 fra Thomas Sandberg om 85.000 kr. til produktion af en musikdramatisk soloforestilling under arbejdstitlen "Musikalske Monologer" med 4 opførelser i Den Anden Opera i perioden 1. - 5. februar 1999. (1998: 3.000 kr. til koncert, afslag til genopførelse af støttet koncert i 1997, 1997: 6.000 kr. til førnævnte koncerter) Indstilling: Afslag til produktion, men 4 x 2.000 kr. til opførelserne. Tre nye kompositioner med uropførelse i Den Anden Opera. Utraditionelt og grænseoverskridende med "soloinstrumentalteaterforestilling". 7. 5.03.3-56/98 Ansøgning af 14. april 1998 fra Musica Nova om 30.000 kr. til gennemførelse af "en festival" i Vega d. 20. – 22. november 1998. (1998: 6.000 kr. til to koncerter, 1997: 3.000 kr. til koncert med "Figura" 1996: 5.000 kr. til koncert med "Ilja Bergh og Nes Lerpa") Indstilling: 5 x 2.000 kr. 5 koncerter, hvor publikum præsenteres for musik i grænselandet mellem forskellige musikalske retninger og forskellige kunstarter. Professionelle kunstnere med nyskabende og grænseoverskridende ideer. 8. 5.03.3-74/98 Ansøgninger af 10. juli 1998 fra Tine Jensen på vegne af Richard Durrant og The Chamber Academy Ensemble om støtte til gennemførelse af a) "Richard Durrant´s solokoncert" i Rundetaarn den 11. september 1998 og b) støtte til koncert med "The Chamber Academy Ensemble" i Amager Kulturpunkt den 8. september 1998. Indstilling: 2 x 5.000 kr. Internationale kunstnere på højt kvalitetsniveau gæster København til inspiration for det hjemlige musikmiljø. 9. 5.03.3-86/98 Ansøgning af 17. august 1998 fra Majid Javadi om støtte til en koncert med de iranske musikere Mohammad Reza Lotfi og Mohammad Gavihelm i Sankt Annæ Gymnasiums koncertsal den 9. oktober 1998. Indstilling: 5.000 kr. Internationale kunstnere gæster København til inspiration for det hjemlige musikmiljø. 10. 5.03.3.- 84/98 Ansøgning af 12. august 1998 fra Copenhagen Jazz Festival om 30.000 kr. til klubfestivalen "Copenhagen Autumn Jazz" på 10 forskellige spillesteder/caféer i København i perioden 5. – 8. november 1998. (1996: 25.000 kr. til "Copenhagen Autumn jazz 96") Indstilling: Afslag. Copenhagen Jazz Festival har via budget 98 modtaget 500.000 kr. til deres 1998-aktiviteter. Autumn Jazz er en tilbagevendende aktivitet under Copenhagen Jazz Festival. B. BILDENDE KUNST 1. 5.03.10-53/98 Ansøgning af 4. august 1998 fra Foreningen "Ownership" om 30.000 kr. til "Fem på stribe" en kombineret happening og fortorvsinstallation som finder sted på en villavej i Glostrup med transmission på storskærm i Arbejdermuseet den 6. september 1998. Indstilling: Afslag. Eventen finder sted i Glostrup. Transmissionen på storskærm i Arbejdermuseet bør ikke udløse en garanti fra fonden. 2. 5.03.10-46/98 Ansøgning af 8. juni 1998 fra Birgit Lose på vegne af Christianshavns Døtreskole om 298.000 kr. til kunstnerisk udsmykning af Christianshavns Døtreskole af kunstnerne Erik og Pernille Clausen i anledning af skolens 200 års fødselsdag i 1999. Indstilling: Afslag med henvisning til at vende tilbage, når skolen har tilsagn fra andre sider om den overvejende del af beløbet. Kunstnernes foreløbige skitseforslag vil være fremlagt på mødet. 3. 5.03.4-24/98 Ansøgning af 14. juli 1998 fra Libuse Müller om støtte til udstillingen "Kvinde Europa " 1998 i Galeri Shambala og Amager kulturcenter i september og oktober 1998. Indstilling: 10.000 kr. Der præsenteres moderne kunst, kunsthåndværk og fotos skabt af kvindelige kunstnere fra Danmark og det øvrige Europa. Et alsidigt arrangement med professionelle kvindelige kunstnere. Internationalt samarbejde til gensidig inspiration. 4. 5.03.7-14/98 Ansøgning af 8. august 1998 fra Annika Lundgren om støtte til afholdelse af videofestivalen "MovieBox III" i North – udstillingssted i København primo oktober 1998. Indstilling: Afslag. Den Kulturelle Udviklingspulje har støttet North med 100.000 kr. til aktiviteter i 1998. C. LØDIGE ARRANGEMENTER I UDLANDET 1. 5.03.3-68/98 Ansøgning af 22. juni 1998 fra Københavns Drengekor om støtte til "Jubilæumsturné med Københavns Drengekor" til Kina, Australien og Singapore i anledning af korets 75-års jubilæum i perioden 16. april – 10. maj 1999. (1996: 50.000 kr. til koncertrejse til USA.) Indstilling: 50.000 kr. Koret hører til de ypperste og virker som ambassadører for København. E. ANDRE KULTURELLE FORMÅL 1. 5.03.9-13/98 Ansøgning modtaget 10. juli 1998 fra Det Russiske Samfund om 12.000 kr. til honorarer til musikerne ved åbningsarrangementet vedr. "Russisk Kulturuge" på Borups Højskole den 7. november 1998. Indstilling: 12.000 kr. til honorarer. Kulturugen har et meget varieret program og i det multikulturelle København må der være plads til at vise russisk kultur. Åbningsprogrammet skal virke som "blikfang" for resten af kulturugen. 2. 5.03.10-57/98 Ansøgning af august 1998 fra Kultur Kompagniet om støtte til "Alfernes land" - et samarbejdsprojekt mellem kommunens biblioteker i Forum i perioden 18. – 20. november1998. Udstillingen skal senere vandre på de københavnske biblioteker. Indstilling: Afslag - arrangementet foregår på Frederiksberg. 3. 5.03.9-15/98 Ansøgning af juli 1998 fra Janne Rødshagen og Martin O'Hare om 50.000 kr. til afholdelse af "Copenhagen Irish Festivals 20 års jubilæum" i Pumpehuset, N. Zahles Gymnasieskole og i Medborgerhuset Ahlefeldtsgade i perioden 5. – 8. november 1998. (1996: 5.000 kr. til samme formål) Indstilling: 20.000 kr. Arrangementet præsenterer irsk kultur gennem musik, dans, fest, workshops, sessions, film og teater. Festivalen er et tilbagevendende indslag i det københavnske kulturliv, der erfaringsmæssigt tiltrækker mange københavnere. Internationale professionelle kunstnere. ØKONOMI I alt indstilles 204.000 kr. - heraf 128.000 kr. af 1998-midler og 76.000 kr. af 1999-midler. Budget 1998 2.105.000 Disponeret 1.766.340 Indstillet 1998 128.000 Til rest 1998 210.660 BILAG VEDLAGT Ansøgninger Økonomisk oversigt over fondens hidtidige forbrug
16.KF194/98 Evaluering af udvalgets arbejds- og mødeform INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter udvalgets arbejds- og mødeform samt den vedtagne forretningsorden. RESUMÉ På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. - 26. juni 1998 blev der udleveret et spørgeskema om udvalgets arbejds- og mødeform. På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaerne skal udvalgets arbejds- og mødeform drøftes. På udvalgets møde den 5. februar 1998 vedtog udvalget forretningsorden for Kultur- og Fritidsudvalget. Det skal drøftes, om der på baggrund af erfaringerne fra udvalgets hidtidige virke skal ske ændringer af forretningsordenens bestemmelser. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. - 26. juni 1998 blev der udleveret et spørgeskema, der tager sigte på at belyse udvalgsmedlemmernes syn på en række forhold angående udvalgets arbejds- og mødeform, herunder udvalgets forretningsorden. Forvaltningen har sammenfattet de indkomne besvarelser i vedlagte bilag. Materialet skal danne grundlag for udvalgets drøftelser. Besvarelserne viser, at der er generel tilfredshed med udvalgets nuværende arbejds- og mødeform. Dog er der i et flertal af besvarelserne udtrykt utilfredshed med mødetidspunkterne på udvalgets mødedage samt udvalgets tidsanvendelse under udvalgsmøderne. Denne utilfredshed kunne bl.a. imødekommes ved at fastlægge mødestart til kl. 16.00 på de torsdage, hvor der ikke er BR-møder, ligesom man på forhånd kunne aftale et sluttidspunkt for mødet. Af halvdelen af besvarelserne fremgår det, at det bør overvejes, om der skal ske yderligere delegation til borgmester eller forvaltning. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT Notat af den 1. september 1998 om udvalgsmedlemmernes besvarelse af spørgeskemaer om udvalgets arbejds- og mødeform. Forretningsorden for Kultur- og Fritidsudvalget vedtaget den 5. februar 1998