Rugbyklubben Nanok - ansøgning om tilskud
Rugbyklubben Nanok - ansøgning om tilskud
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 1. september 2005
Afbud:
Hellen Hedemann (Andet offentligt hverv)
Taner Yilmaz (Andet offentligt hverv)
Helle Sjelle
Tanwir Ahmad
Bjarne Fey mødte kl. 16.20 under 2. foretræde.
Finn Rudaizky var efter endt sygdom genindtrådt i
Kultur- og Fritidsudvalget.
8. Rugbyklubben Nanok - ansøgning om tilskud
(KFU 308/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget lader Rugbyklubben Nanoks ansøgning om en tillægsbevilling på 700.000 kr. indgå i forhandlingerne om budget 2006.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. september 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Rugbyklubben Nanok har tilkendegivet, at klubben inden for de næste to år skal finansiere anlægsudgifter i størrelsesordenen 700.000 kr. i forbindelse med genopretning af infrastrukturen på Holmen og renovering af klubhusets tag. Klubben er ikke selv i stand til at finansiere udgifterne.
Klubben foreslår fire mulige løsninger: Enten kan klubben 1) modtage et tilskud fra kommunen, 2) låne midlerne af kommunen til indfrielse, den dag kommunen køber en del af deres grund, 3) lån af kommunen med sikkerhed i klubbens ejendom eller 4) kommunal kaution.
Der er pt. ingen frie midler på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2005.
Kultur- og Fritidsfritidsforvaltningen anbefaler derfor, at Nanoks ansøgning om et tilskud på 700.000 kr. indgår i forhandlingerne om budget 2006.