Mødedato: 01.09.2005, kl. 16:00

Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedr. revision af integrationspolitikken

Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedr. revision af integrationspolitikken

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 1. september 2005

 

Afbud:

Hellen Hedemann (Andet offentligt hverv)

Taner Yilmaz (Andet offentligt hverv)

Helle Sjelle

Tanwir Ahmad

 

Bjarne Fey mødte kl. 16.20 under 2. foretræde.

 

Finn Rudaizky var efter endt sygdom genindtrådt i Kultur- og Fritidsudvalget.

 

 

 

 

18.      Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedr. revision af integrationspolitikken

(KFU 309/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen ind­stiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender nærværende indstilling som Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedr. revision af integrationspolitikken.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. september 2005

Der blev begæret afstemning om et af Karin Storgaard stillet ændringsforslag om, at der i indstillingen under overskriften "Bemærkninger i relation til revisionen af integrationspolitikken – Kultur og fritid som tema i integrationspolitikken" i første afsnit foretages følgende ændring:

Sætningens sidste led – "- herunder også etniske minoritetsgrupper" udgår.

Et mindretal (Karin Storgaard) stemte for ændringsforslaget.

Et flertal (Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Martin Geertsen, Leslie Arentoft og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Ændringsforslaget blev derm ed forkastet.

 

Indstillingen blev herefter tiltrådt.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 2. juni 2005, at Københavns Kommunes nuværende integrationspolitik skal revideres. Det Rådgivende Integrationsudvalg har i brev af 8. august 2005 bedt udvalget komme med forslag til problemstillinger, der vurderes at kunne indgå i arbejdet med at revidere integrationspolitikken.

I Kultur- og Fritidsudvalgets svar anføres det, at de københavnske kultur- og fritidstilbud rummer store integrationspotentialer, og det anbefales, at kultur- og fritidsområdet prioriteres højt i forbindelse med revision af integrationspolitikken.

Der fremhæves fire udviklingsområder/problemstillinger, som med fordel kan indtænkes i det videre arbejde med revision af integrationspolitikken. De fire udviklingsområder/problemstillinger omfatter:

·        integration i de frivillige foreninger

·        integration på kunst- og kulturområdet

·        en øget/bedre koordineret indsats overfor utryghedsskabende grupper af børn og unge

·        samt foreningsrådgivning til etniske minoritetsforeninger.

 


 

Til top