Mødedato: 01.04.2004, kl. 15:00

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet - fællesindstilling FAF/KFF (udsat 18.03.04 - KFU 83/2004) - Bilag tidligere udsendt

Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet - fællesindstilling FAF/KFF (udsat 18.03.04 - KFU 83/2004) - Bilag tidligere udsendt

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 1. april 2004

 

 

4.      Tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet - fællesindstilling FAF/KFF (udsat 18.03.04 - KFU 83/2004) - Bilag tidligere udsendt

(KFU 105/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen ind­stiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget bevilger:

 

-         tilskud på 35.000 kr. til Københavns Boldspil-Union til gennemførelse af projektet "Copenhagen Streetsoccer-Leaque".

-         tilskud på 154.500 kr. til GAM3 til gennemførelse af projektet "GAM3 Streetbasketball 2004".

-         tilskud på 61.000 kr. til Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade (FFIH) til gennemførelse af projektet "Modelprojekt for bedre trivsel blandt etniske piger".

-         tilskud på 9.500 kr. til Svømmeklubben København KFUM (SKK) til gennemførelse af projektet "Kvindesvømning for muslimske kvinder og andre".

-         tilskud på 155.000 kr. til Dans i Nordvest til gennemførelse af projektet "Integrations – Satellitprojekt i foreningen Dans i Nordvest".

-         tilskud på 196.568 kr. til Fremad Amager til forlængelse af projektet "Indvandrekonsulent".

-         tilskud på 31.700 kr. til påTVÆRS, Foreningen til fremme af tværkulturelt samarbejde i Akacieparken, til gennemførelse af projektet "Brobygning til foreningslivet".

-         tilskud på 14.700 kr. til Østerbro Idrætsforening til gennemførelse af projektet "Alternativ fodboldskole for etniske minoriteter".

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2004

Der blev begæret afstemning om et procedureforslag om sagens udsættelse, med henblik på at Kultur- og Fritidsforvaltningen bl.a. undersøger sagens behandling i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget nærmere.

Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Geertsen, Helle Sjelle, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte for sagens udsættelse.

Et mindretal (Leslie Arentoft) stemte imod.

Procedureforslaget blev dermed tiltrådt og sagen blev udsat.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2004

Forvaltningen havde uddelt følgende supplerende materiale om sagen:

 

·        Sekretariatets mail af 19. marts 2004 til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om baggrunden for at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 17. marts udsatte sagen.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte indstillingen.

Karin Storgaard tog forbehold for ansøgningerne nr. 1, 3, 4, 7 og 8 og begærede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Dansk Folkeparti tager forbehold for punkt 1, 3, 4, 7 og 8, idet vi er af den opfattelse, at der ikke finder integration af etniske minoriteter sted i foreningslivet, når kun ganske få eller ingen danske børn og unge deltager i projekterne. Vi mener ikke at retningslinierne for tildeling af brobygningsmidler vedrørende fremme af integration overholdes."

 

 

RESUME

Der er fire årlige ansøgningsfrister til Brobygningspuljen. Der er pr. 1. februar 2004 indkommet 8 ansøgninger. Der indstilles uddelt i alt kr. 657.968 kr. Næste ansøgningsfrist er d. 1. maj 2004.

Samlet set vurderes 1.625 borgere at få gavn af de otte indstillede projekter. Det forventes, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen den 17. marts 2004 og Kultur- og Fritidsudvalget den 18. marts 2004.

 


 


Til top