Mødedato: 01.04.2004, kl. 15:00

Disponering af PH-Caféen i Den Brune Kødby

Disponering af PH-Caféen i Den Brune Kødby

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 1. april 2004

 

 

2.      Disponering af PH-Caféen i Den Brune Kødby

(KFU 101/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

at PH-caféen (bygning 80 og 90) disponeres til kulturelle formål

at Kultur- og Fritidsforvaltningen offentligt annoncerer muligheden for at leje PH-caféen (bygning 80 og 90) til markedslejen

at de indkomne tilbud om leje og kulturelle aktiviteter herefter forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til afgørelse.   

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. april 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 15. januar 2004 (BR6/04) at tiltræde Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om disponering af bygningerne i Den Brune Kødby, hvorefter disponeringen af bygningerne 80 og 90 (PH-Caféen) blev udsat.

Følgende institutioner og enkeltpersoner har ansøgt om at leje PH-caféen:

AOF Metropol til videreførelse og udvikling af PH-caféen

Zangenbergs Teater til stationær scene for børne- og familieteater

Dramatikercentrum til scene til førsteopførelse af værker af nye dramatikere

DGI-byen til café samt aktiviteter i de 2 store lokaler fordelt med 50 % kultur og uddannelse og 50 % erhverv

Mehmet Durmus til kulturcafé i samme ånd som Byens Lys

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til brug for Rysensteens Gymnasium.

Borgerrepræsentationen har tidligere disponeret PH-caféen til kulturelle formål. Ved behandling af den ændrede disponeringsplan den 15. januar 2004 blev der ikke udtrykt ønske om at ændre anvendelsen af PH-caféen til kulturelle formål. 

Muligheden for at leje PH-caféen har ikke været offentliggjort, og det må formodes, at en række andre kulturudbydere er interesserede i lejemålet. Forvaltningen finder derfor, at lejemålet bør offentliggøres som ledigt. 

I Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2004 er der medtaget en indtægtspost på 230.000 kr. i lejeindtægt for PH-caféen.

 


 


Til top