Udkast til restaurationsplan for Københavns Kommune med henblik på høring
Udkast til restaurationsplan for Københavns Kommune med henblik på høring
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 1. marts 2007
Fraværende
20. Udkast til restaurationsplan for Københavns Kommune med henblik på høring
(KFU 123/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsudvalget skal drøfte udkast til en restaurationsplan for Københavns
Kommune med henblik på at planen sendes i høring.
Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter udkast til en restaurationsplan for Københavns Kommune med henblik på at planen sendes i høring. Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2007: Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen. |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog i sit møde den 9. februar
2006 en alkoholpolitisk handleplan. I handleplanen er der bl.a. lagt op til en
begrænsning af alkoholbevillinger ved udarbejdelse af en restaurationsplan i
forbindelse med revision af Kommuneplan 2009.
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede den 8. juni 2006
rammerne for en kommende restaurationsplan i Københavns Kommune. Udvalget
tilkendegav i den forbindelse, at det ikke er formålet med en kommende
restaurationsplan at begrænse antallet af alkoholbevillinger, men at planen
skal indeholde bredere formål, som f.eks. generelle retningslinier for
tildeling af alkoholbevilling, eventuelle begrænsninger i placering af
restauranter, åbningstider m.v.
Løsning
Planen er bygget op, så den henvender sig direkte til den
borger, der ønsker at søge om alkoholbevilling m.v. med vejledning om
restaurationsloven og i, hvordan man søger de forskellige tilladelser m.v. og
hvad man kan forvente af begrænsninger og betingelser.
Bevillingsnævnet drøftede og godkendte den 21.
februar 2007
det udkast til restaurationsplan, der er vedlagt som bilag 1. De afsnit, der er
anført med kursiv, blev drøftet og der var enighed om, at disse afsnit skulle
drøftes af Kultur- og Fritidsudvalget.
Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter
udkastet til en restaurationsplan - herunder tager stilling til, om planen bør
indeholde en beskrivelse af områder, hvor der kan eller ikke kan forventes
tildelt alkoholbevillinger til nye restauranter og om planen skal indeholde en
begrænsning af tildeling af nattilladelser – enten i områder eller til restauranttyper.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Efter udvalgets drøftelse sendes planen i høring hos blandt
andet Københavns Politi, Miljøkontrollen, Vej & Park,
Sundhedsforvaltningen, Horesta, Danmarks Restauranter & Cafeer, Foreningen
for udeserveringssteder i København m.fl.
Efter endt høring forelægges planen for Bevillingsnævnet,
Kultur- og Fritidsudvalget og endelig Borgerrepræsentationen til endelig
godkendelse.
Bilag
1. Udkast til restaurationsplan for Københavns Kommune
Carsten
Haurum
/Birgitte
Rasmussen