Høring om konceptet for integrationsbarometer

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 1. marts 2007

 

Fraværende

 

 

 

17.      Høring om konceptet for integrationsbarometer

(KFU 113/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget skal udtale sig om Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forslag til indikatorer på kultur- og fritidsområdet, som skal indgå i integrationsbarometret.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedrørende konceptet for integrationsbarometer     Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2007: Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et nyt høringssvar, idet Kultur- og Fritidsudvalget bl.a. var betænkelig ved integrationsbarometrets juridiske aspekter og undersøgelsernes/barometrets anvendelighed.

 

Problemstilling

Af integrationspolitikken fremgår det, at der skal udvikles et barometer til at følge tilstanden på integrationsområdet. Barometret bygger på trafiklys-princippet, hvor udviklingen vil blive illustreret ved farverne grøn, gul og rød afhængigt af retningen på udvikling+en siden sidste måling. Barometret vil blive opdateret to gange årligt, og indeholder udvalgte indikatorer for mål og aktiviteter for integrationspolitikkens seks indsatsområder.

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til om indikatorerne i integrationsbarometeret er dækkende for Kultur- og Fritidsforvaltningens integrationsindsats, og om der er politisk besluttede succeskriterier, som bør tilføjes listen, jf. kolonne 2 i oversigtsskemaet (bilag 1).

 

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningens emneområder – kultur, idræt og biblioteker – er kendetegnes ved, at der er tale om frivillige tilbud, som borgerne tilvælger af lyst. På trods heraf har Kultur- og Fritidsforvaltningen såvel centralt som decentralt gennem årene iværksat en lang række konkrete aktiviteter med sigte på at få flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i tilbuddene. Her kan f.eks. nævnes Projektrådgivningens arbejde med integration på foreningsområdet, som indenfor de sidste 4 år har betydet, at mere end 3300 etniske minoritetsbørn og -unge er blevet introduceret til foreningslivet. Endvidere sætter bibliotekerne - via integrationsstøttende materialeudbud og en lang række statsstøttede projekter og ansættelser – særligt fokus på etniske minoriteter.

Kultur- og Fritidsudvalget kan således tilslutte sig ønsket om, at etniske minoriteter ved udgangen af 2010 deltager i kultur- og fritidslivet i samme grad som etniske danskere.

Det er dog udvalgets indtryk, at målet om lige deltagelse i 2010 er meget ambitiøst, og henleder opmærksomheden på, at der i forbindelse med integrationsforliget og den nye integrationspolitik blot er afsat ca. 2,2 mio. kr. årligt til at fremme integrationen på kultur- og fritidsområdet.

Udvalget kan tilslutte sig, at der – for at få et indtryk af om udviklingen går i den rigtige retning – måles på forskellen mellem etniske minoriteter og etniske danskere på følgende områder:

§        Medlemskab i idrætsforeninger (5. klassetrin)

§        Medlemskab i idræts- eller kulturforeninger (over 15 år)

§        Brug af teatre, museer, koncertsteder og kulturhuse (over 15 år)

Udvalget vil derudover foreslå, at indikatoren "medlemskab i idrætsforeninger" udvides til også at omfatte tal for 9. klasse.

 

Forvaltningens kommentarer

Der er i oversigtsskemaet (bilag 1) lagt op til, at der tillige foretages en måling på biblioteksudlån i barometret. Denne måling vurderes i en integrationsmæssig sammenhæng at være uhensigtsmæssig, idet etniske minoriteter – om end de låner mindre – faktisk bruger bibliotekernes tilbud mere end etniske danskere. Forvaltningen undersøger om der kan indføres en anden indikator på biblioteksområdet.

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at der p.t. er få målinger og data, der omhandler etniske minoriteters deltagelse i kultur- og fritidslivet i København, og at det derfor er svært at afgøre, om målsætningen om lige deltagelse i 2010 er realistisk.

Om end der endnu ikke foreligger tal på etniske minoriteters kulturelle deltagelse i København, så ved vi eksempelvis at brug af teater-, koncert- og museumstilbud i høj grad er uddannelses- og indtægtsafhængigt. Det vil derfor højst sandsynligt vise sig, at etniske minoriteter alene af sociale årsager benytter disse tilbud i meget mindre grad end etniske danskere. Det er således forvaltningens indtryk, at målet om lige deltagelse er højt sat, og at der i forbindelse med målsætningerne på kultur- og fritidsområdet ikke er taget tilstrækkelig højde for de sociale forhold.

Med den viden forvaltningen har i dag, er der især tre udfordringer på kultur- og fritidsområdet, som bør medtænkes i integrationsbarometeret:

§        Arbejde, uddannelse og indtægt har stor indflydelse på kultur- og fritidsdeltagelsen. Andelen af personer, som står uden arbejde og uddannelse og som har en lav indtægt, er meget større blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere. Derfor slår den sociale baggrund stærkere igennem i forhold til kultur- og fritidsdeltagelsen blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere.

§        Børn i 5. klasse, hvis forældre er født i et andet land, går mindre til idræt, end børn af forældre født i Danmark. Dette gælder dog først og fremmest børn, hvor begge forældre er født i et andet land, og det gælder næsten udelukkende for pigerne. For eksempel er det på 5. klassetrin kun 29 % af pigerne med begge forældre født i et andet land, der går til idræt i en forening, mens tallet for piger med begge forældre født i Danmark er 60 %. De tilsvarende tal for 9. klassetrin er 19 % (begge forældre født i udlandet) og 46 % (begge forældre født i Danmark) (Børns idrætsdeltagelse i København 2003).

§        Catinéts IntegrationsStatus (1. halvår 2006), der er foretaget blandt 1011 etniske minoriteter over 15 år, viser, at kun 13 % af kvinderne og 29,6 % af mændene er medlem af en forening. Udover at være væsentligt for voksengruppen, er dette også væsentligt for børnegruppen, idet vi ved, at sandsynligheden for, at et barn eksempelvis går til idræt, er meget større, hvis deres forældre er idrætsaktive.

Da det tidligere i forbindelse med udviklingen af integrationspolitikken har været foreslået, at der skulle måles på, hvorvidt der sker integration mellem minoritets- og majoritetsbefolkningen på kultur- og fritidsområdet, skal det slutteligt præciseres, at Kultur- og Fritidsforvaltningens virke – og herunder de integrationsindsatser, der iværksættes for at øge deltagelsesgraden blandt etniske minoriteter – tager udgangspunkt i frivillighedsprincippet. Ingen kan tvinges til at deltage i kultur- og fritidslivet, og alle har retten til at organisere sig hvordan og med hvem de vil, så længe dette gøres inden for lovens rammer.

 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser knyttet til denne indstilling.

 

Videre proces

Høringsfristen var den 1. februar 2007. Høringssvaret er sendt til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i sagen.

 

Bilag

1.      Høring med indstilling fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

(ligger elektronisk og er fremlagt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde)

 

 

         Carsten Haurum      

                                                         /Mads Kamp Hansen