Mødedato: 01.03.2007, kl. 16:00

Anvendelse af idrætsfaciliteter i nabokommuner

Anvendelse af idrætsfaciliteter i nabokommuner

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 1. marts 2007

 

Fraværende

 

 

 

11.      Anvendelse af idrætsfaciliteter i nabokommuner

(KFU 111/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

På baggrund af en beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget har forvaltningen undersøgt, om det er muligt for Københavns Kommune at leje sig ind i nabokommunernes idrætsfaciliteter samt om mulighederne for samarbejde i øvrigt.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager konklusionen på undersøgelsen om ledig kapacitet og samarbejde med nabokommunerne på idrætsfacilitetsområdet til efterretning.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2007:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen. 

 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte den 26. oktober 2006 (KFU 465/2006) følgende medlemsforslag: Forvaltningen pålægges at undersøge, hvorvidt der er ledig kapacitet i nabokommunernes idrætsfaciliteter, som med fordel via lejeaftaler kan anvendes af Københavns Kommune.

 

På den baggrund er der foretaget en undersøgelse af mulighederne i de syv nabokom-muner til København: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Tårnby. Mulighederne for et forbedret samarbejde er ligeledes undersøgt.

 

Løsning

På baggrund af undersøgelsen må følgende konkluderes:

 

·        Det er ikke muligt for Københavns Kommune at leje sig ind i nabokommunernes idrætsfaciliteter, da der ikke er ledig kapacitet til rådighed.  

·        De syv nabokommuner er alle interesserede i en forbedret dialog på idrætsområdet, f.eks. angående en bedre koordinering med hensyn til faciliteter til specialidrætter samt af nybyggeri af opvisningsanlæg.

 

Baggrund

Idrætten er under pres i København, og den organiserede idræt har et stort udækket facilitetsbehov. Det gælder både på ungdoms- og voksensiden hvad enten, man taler om udendørs eller indendørs faciliteter.

 

Sammenlignet med samtlige andre danske kommuner er der i Københavns Kommune få idrætsfaciliteter i forhold til antallet af borgere. Samtidig stiger antallet af idrætsaktive københavnere, og det gælder inden for alle aldersgrupper.

 

Udviklingen har medført et stort pres fra de idrætsaktive på de kommunale idrætsfacili-teter, såvel indendørs som udendørs. Der er især stor efterspørgsel på udendørs fodboldbaner, indendørs faciliteter til traditionelle boldspil samt på svømmehaller. Presset forøges også af, at 15 % af brugerne af de københavnske idræts-faciliteter bor i kommuner uden for København. Modsat formodes det også, at mange københavnere dyrker idræt i en kommune uden for København. 

 

Stigningen i de voksnes idrætsdeltagelse peger desuden på, at presset på idrætsfacilite-terne vil stige yderligere de næste år (jf. blandt andet Idrætspolitisk Redeg ørelse 2006).

 

Fuld belægning på de københavnske idrætsfaciliteter

København har fuld belægning på idrætsfaciliteterne mandag-torsdag mellem kl. 15.00-23.00 samt fredag fra kl. 15 og frem til tidlig aften. De få ledige tider på visse faciliteter ligger i "skæve" tidsrum som sen fredag og lørdag aften. Disse tidsrum efterspørges ikke af de idrætsaktive.

 

Manglen på ledig tid er en hindring for rekruttering af nye medlemmer og for at igangsætte nye - eller udvide eksisterende - aktiviteter. Flere nye fodboldklubber kan ikke få banetid, og enkelte fodboldklubber har lukket for nye medlemmer. Desuden har flere klubber/hold færre træningstimer, end de ønsker og/eller burde have krav på.

 

Andre idrætsgrene har ikke faciliteter til rådighed i København og må derfor benytte idrætsfaciliteter i andre kommuner, blandt andet skydning, banecykling og issport. 

 

Belægningstal på idrætsfaciliteter i København

Presset på de københavnske idrætsfaciliteter afspejles i belægningstallene (%). Tallene er beregnet ved registrering af foreningers anvendelse af faciliteterne i de tidsrum, som brugerne efterlyser, og som ikke er "skæve" tidsrum (sen fredag og lørdag aften samt nætter). Det er tidsrummene 16.00 til 23.00 på hverdage og 9.00-13.00 på lørdage. For faciliteter ved skoler er udnyttelsen beregnet for tidsrummet 15.00-22.00 på hverdage:

 


·        Idrætshaller 92,7 %

·        Svømmehaller 95,7 %

·        Idrætshaller ved skoler 93 %

·        Svømmehaller ved skoler 85 %

·        Gymnastiksale på skoler 85 % 

·        Fodboldbaner 150,0 %


 

Tallene viser, at der er en stor udnyttelse af de fleste idrætsfaciliteter, men afspejler ikke det helt reelle billede af facilitetsbehovet. Hvis der tages højde for de "skæve" tidsrum (f.eks. fredag aften) og uundgåelige "huller" mellem foreningernes træningstider, bliver belægningen mere tæt på 100 %.

 

Belægningsprocenten på 150 på fodboldbanerne er udtryk for, at banerne ikke får den anbefalede hviletid. At belægningsprocenten for gymnastiksalene på skoler ikke er højere, skyldes primært, at de små ældre københavnske sale ikke er store nok og/eller ikke egner sig til de traditionelle boldspil, som finder sted i klub- og foreningsregi som håndbold, badminton, basketball, indendørs fodbold og floorball (indendørs hockey).

 

Hvis man ser på presset i de forskellige københavnske bydele, er presset fra de idræts-aktive brugere størst på Ydre og Indre Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Sundby.

 

Belægning på idrætsfaciliteter i nabokommunerne

Samtlige nabokommuner har ligesom København fuld belægning på deres idrætsfacili-teter mandag-torsdag mellem kl. 15.00-23.00 samt fredag frem til tidlig aften. De få ledige tider på enkelte faciliteter ligger - ligesom i København - i "skæve" tidsrum som sen fredag og lø rdag aften.

 

De fleste nabokommuner oplever generelt et stort pres på deres idrætsfaciliteter, især inden for bestemte idrætsgrene. Ligesom i København er det særligt mangel på udendørs fodboldbaner, idrætshaller og svømmehaller, der blandt andet medfører stop for tilgang af nye medlemmer og ventelister.

 

Brugerpresset er lige så stort på Frederiksberg som i København. Rødovre og Herlev har et særligt pres på ishockey- og skøjteløbsområdet, mens man i Tårnby og Hvidovre især er pressede på tider til indendørs boldspil, især basketball (jf. bilag 1).

 

Tværkommunal dialog

Alle nabokommunerne har udtrykt villighed til at udleje idrætsfaciliteter til Københavns Kommune, hvis de havde eller får ledige tider. På møder med kommunerne er der drøftet relevante samarbejdsområder såsom en forbedret tværkommunal koordinering af faciliteter til specialidrætter, nybyggeri af opvisningsanlæg af regional karakter m.v.

 

Den stigende fokusering på at tiltrække store internationale idrætsbegivenheder til København vil øge behovet for et tværkommunalt samarbejde. Seneste eksempel er Bike City-projektet, hvor et tværgående samarbejde mellem kommuner har været en væsentlig og nødvendig forudsætning for, at København kunne blive Bike City.

 

Et forbedret samarbejde mellem kommuner i Hovedstadsregionen/Storkøbenhavn på idrætsfacilitetsområdet er derfor nødvendigt, hvis København fremover skal have muligheden for at blive tildelt og afholde store internationale idrætsbegivenheder.

 

Derfor vil Kultur- og Fritidsforvaltningen tage initiativ til en fremtidig dialog på idræts-facilitetsområdet på tværs af kommunerne i Hovedstadsregionen/Storkøbenhavn.

 

ØKONOMI

Sagen har umiddelbart ingen økonomiske konsekvenser.

 

VIDERE PROCES

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil snarest tage initiativ til en dialog med kommunerne i Hovedstadsregionen/Storkøbenhavn.

 

Bilag

Øvrige bilag:

1. Skematisk fremstilling af de syv nabokommuners belægninger m.v.

 

 

                                                                 Carsten Haurum                                

                                                                                       /Mads Kamp Hansen

 


 

Til top