Anvendelse af idrætsfaciliteter i nabokommuner
Anvendelse af idrætsfaciliteter i nabokommuner
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 1. marts 2007
Fraværende
Sager til beslutning
11. Anvendelse af idrætsfaciliteter i nabokommuner
(KFU 111/2007)
På baggrund af en beslutning i Kultur- og Fritidsud
Beslutning
|
Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsud |
Problemstilling
Kultur- og Fritidsud
På den baggrund er der foretaget
en undersøgelse af mulighederne i de syv nabokom-muner til København:
Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Tårnby.
Mulighederne for et forbedret samarbejde er ligeledes undersøgt.
Løsning
På baggrund af undersøgelsen må
følgende konkluderes:
·
Det er ikke muligt for Københavns Kommune at
leje sig ind i nabokommunernes idrætsfaciliteter, da der ikke er ledig
kapacitet til rådighed.
·
De syv nabokommuner er alle interesserede i en
forbedret dialog på idrætsområdet, f.eks. angående en bedre koordinering med
hensyn til faciliteter til specialidrætter samt af nybyggeri af
opvisningsanlæg.
Baggrund
Idrætten er under pres i København, og den organiserede idræt har et stort udækket facilitetsbehov. Det gælder både på ungdoms- og voksensiden hvad enten, man taler om udendørs eller indendørs faciliteter.
Sammenlignet med samtlige andre
danske kommuner er der i Københavns Kommune få idrætsfaciliteter i forhold til
antallet af borgere. Samtidig stiger antallet af idrætsaktive københavnere, og
det gælder inden for alle aldersgrupper.
Udviklingen har medført et stort
pres fra de idrætsaktive på de kommunale idrætsfacili-teter, såvel indendørs
som udendørs. Der er især stor efterspørgsel på udendørs fodboldbaner,
indendørs faciliteter til traditionelle boldspil samt på svømmehaller.
Stigningen i de voksnes
idrætsdeltagelse peger desuden på, at presset på idrætsfacilite-terne vil stige
yderligere de næste år (jf. blandt andet Idrætspolitisk Redegørelse 2006).
Fuld belægning på de københavnske idrætsfaciliteter
København har fuld belægning på
idrætsfaciliteterne mandag-torsdag mellem kl. 15.00-23.00 samt fredag fra kl.
15 og frem til tidlig aften. De få ledige tider på visse fac
iliteter ligger i
"skæve" tidsrum som sen fredag og lørdag aften. Disse tidsrum efterspørges ikke
af de idrætsaktive.
Manglen på ledig tid er en
hindring for rekruttering af nye medlemmer og for at igangsætte nye - eller
udvide eksisterende - aktiviteter. Flere nye fodboldklubber kan ikke få
banetid, og enkelte fodboldklubber har lukket for nye medlemmer. Desuden har
flere klubber/hold færre træningstimer, end de ønsker og/eller burde have krav
på.
Andre idrætsgrene har ikke
faciliteter til rådighed i København og må derfor benytte idrætsfaciliteter i
andre kommuner, blandt andet skydning, banecykling og issport.
Belægningstal på idrætsfaciliteter i København
·
Idrætshaller 92,7 %
·
Svømmehaller 95,7 %
·
Idrætshaller ved skoler 93 %
·
Svømmehaller ved skoler 85 %
·
Gymnastiksale på skoler 85 %
·
Fodboldbaner 150,0 %
Tallene viser, at der er en stor
udnyttelse af de fleste idrætsfaciliteter, men afspejler ikke det helt reelle
billede af facilitetsbehovet. Hvis der tages højde for de "skæve" tidsrum
(f.eks. fredag aften) og uundgåelige "huller" mellem foreningernes
træningstider, bliver belægningen mere tæt på 100 %.
Belægningsprocenten på 150 på
fodboldbanerne er udtryk for, at banerne ikke får den anbefalede hviletid. At
belægningsprocenten for gymnastiksalene på skoler ikke er højere, skyldes
primært, at de små ældre københavnske sale ikke er store nok og/eller ikke
egner sig til de traditionelle boldspil, som finder sted i klub- og
foreningsregi som håndbold, badminton, basketball, indendørs fodbold og
floorball (indendørs hockey).
Hvis man ser på presset i de
forskellige københavnske bydele, er presset fra de idræts-aktive brugere størst
på Ydre og Indre Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Sundby.
Belægning på idrætsfaciliteter i nabokommunerne
Samtlige nabokommuner har ligesom
København fuld belægning på deres idrætsfacili-teter mandag-torsdag mellem kl.
15.00-23.00 samt fredag frem til tidlig aften. De få ledige tider på enkelte
faciliteter ligger - ligesom i København - i "skæve" tidsrum som sen fredag og
lørdag aften.
De fleste nabokommuner oplever generelt
et stort pres på deres idrætsfaciliteter, især inden for bestemte idrætsgrene.
Ligesom i København er det særligt mangel på udendørs fodboldbaner,
idrætshaller og svømmehaller, der blandt andet medfører stop for tilgang af nye
medlemmer og ventelister.
Brugerpresset er lige så stort på
Frederiksberg som i København. Rødovre og Herlev har et særligt pres på ishockey-
og skøjteløbsområdet, mens man i Tårnby og Hvidovre især er pressede på tider
til indendørs boldspil, især basketball (jf. bilag 1).
Tværkommunal dialog
Alle nabokommunerne har udtrykt
villighed til at udleje idrætsfaciliteter til Københavns Kommune, hvis de havde
eller får ledige tider. På møder med kommunerne er der drøftet relevante
samarbejdsområder såsom en forbedret tværkommunal koordinering af faciliteter
til specialidrætter, nybyggeri af opvisningsanlæg af regional karakter m.v.
Den stigende fokusering på at
tiltrække store internationale idrætsbegivenheder til København vil øge behovet
for et tværkommunalt samarbejde. Seneste eksempel er Bike City-projektet, hvor
et tværgående samarbejde mellem kommuner har været en væsentlig og nødvendig
forudsætning for, at København kunne blive Bike City.
Et forbedret samarbejde mellem
kommuner i Hovedstadsregionen/Storkøbenhavn på idrætsfacilitetsområdet er
derfor nødvendigt, hvis København fremover skal have muligheden for at blive
tildelt og afholde store internationale idrætsbegivenheder.
Derfor vil Kultur- og Fritidsforvaltningen
tage initiativ til en fremtidig dialog på idræts-facilitetsområdet på tværs af
kommunerne i Hovedstadsregionen/Storkøbenhavn.
ØKONOMI
Sagen har umiddelbart ingen
økonomiske konsekvenser.
VIDERE PROCES
Kultur- og Fritidsforvaltningen
vil snarest tage initiativ til en dialog med kommunerne i Hovedstadsregionen/Storkøbenhavn.
Bilag
Øvrige bilag:
1. Skematisk fremstilling af de
syv nabokommuners belægninger m.v.
/