Mødedato: 01.02.2001, kl. 15:00

Redegørelse vedrørende Kultur- og Fritidsforvaltningens initiativer for at forbedre borgernes tilfredshed med den offentlige service

Redegørelse vedrørende Kultur- og Fritidsforvaltningens initiativer for at forbedre borgernes tilfredshed med den offentlige service

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 1. februar 2001

 

19. Redegørelse vedrørende Kultur- og Fritidsforvaltningens initiativer for at forbedre borgernes tilfredshed med den offentlige service

(KFU 41/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager Kultur- og Fritidsforvaltningens redegørelser om allerede gennemførte samt planlagte initiativer for at forbedre servicen overfor borgerne til efterretning, og samtidig tiltræder forvaltningens udkast til besvarelse af Overborgmesterens skrivelse af 30. november 2000 vedrørende undersøgelse af borgernes tilfredshed med kommunens service.

 

RESUME

Ved skrivelse af 30. november 2000 fremsendte overborgmesteren rapporten med resultatet af den gennemførte landsdækkende undersøgelse af borgernes tilfredshed med kommunens service. Selve undersøgelsen inddrog ikke opgaver fra bl.a. Kultur- og Fritidsudvalget. Uanset dette anmoder Overborgmesteren Kultur- og Fritidsudvalget om at fremsende en redegørelse til Økonomiudvalget for mulige initiativer, der kan medvirke til at forbedre borgernes tilfredshed med den offentlige service.

 

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalgets besluttede den 20. juni 2000 at etablere en udviklingspulje til borgerservice på 3.9 mill. kr. Puljen blev oprettet med henblik på at igangsætte initiativer, der kan forbedre kommunens service overfor borgerne. Med beslutningen blev der samtidig udmøntet 300.000 kr. til deltagelse i en landsdækkende undersøgelse af borgernes tilfredshed med kommunernes service. Resultatet af denne undersøgelse foreligger nu.

Kultur- og Fritidsudvalgets opgaver er, sammen med opgaverne i Bygge- og Teknikudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget ikke belyst i undersøgelsen, der iflg. overborgmesteren påtænkes at indgå i Borgerrepræsentationens budgetseminar for 2002, der afvikles i slutningen af februar 2001.

Uanset at Kultur- og Fritidsudvalget og de to øvrige udvalgs opgaver ikke er belyst i undersøgelsen, anmoder overborgmesteren om, at også disse udvalg fremsender en redegørelse for eventuelle allerede gennemførte initiativer, samt hvad der muligvis påtænkes for at forbedre borgerservicen.

Der er i denne forbindelse indhentet udtalelser fra de mest borgerrelaterede funktioner i Kultur og Fritidsforvaltningen – Kulturudvikling, Bibliotekerne og FOS.

En nærmere beskrivelse af allerede gennemførte samt planlagte initiativer for at forbedre servicen overfor borgerne indenfor disse områder/funktioner i den kommende periode, fremgår af medfølgende redegørelser fra de tre berørte funktioner/områder.

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Kultur og Fritidsudvalget svarer Økonomiudvalget som det fremgår af medfølgende udkast, bilagt de indhentede redegørelser.

ØKONOMI

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

HØRING

Der er indhentet høring fra Kulturudvikling, Bibliotekerne og FOS.

BILAG

1. Overborgmesterens skrivelse af 30. november 2000

2. Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til svarskrivelse

3. Kulturudviklings redegørelse

4. Bibliotekernes redegørelse

5. FOS redegørelse

Ida Munk

/ Klaus Vollstedt

 

 

Til top