Budgetforslag 2002.
Budgetforslag 2002.
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 1. februar 2001
15. Budgetforslag 2002.
(KFU 45/2001)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at udarbejde et forslag til Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag for år 2002 inden for en samlet nettodrifts- og anlægsramme på 539,034 mio. kr.
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at anvende bruttoudgifterne på tilskudsområderne og lønsum på de øvrige områder som fordelingsnøgle til indhentningen af sparekravet på 9,046 mio. kr.
RESUME
Økonomiudvalget tiltrådte den 23. januar 2001, at Kultur- og Fritidsudvalget skal udarbejde et budgetbidrag for år 2002 inden for en samlet nettodrifts- og anlægsramme på 539,034 mio. kr.
Kultur- og Fritidsudvalget skal senest den 1. maj 2001 sende udvalgets budgetbidrag til Økonomiudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiudvalget har tiltrådt, at Kultur- og Fritidsudvalget skal udarbejde et budgetbidrag for år 2002 indenfor en samlet nettodrifts- og anlægsramme på 539,034 mio. kr.
Budgettet for 2002 er fremkommet ved at korrigere det vedtagne budget for 2001 for rammekorrektioner, pris- og lønfremskrivninger og besparelser.
Tabel 1 viser en opgørelse over, hvordan budgettet er fremkommet – fordelt på budgetområder i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Tabel 1
Kultur- og Fritidsudvalgets nettodrifts- og anlægsudgifter i budget 2002 i 1.000 kr.
Vedtagne budget |
Ramme- korrektioner |
Besparelse |
Pris- og løn- fremskrivning |
Budget 2002 |
|
Sekretariat |
22.832 |
0 |
-388 |
638 |
23.082 |
Økonomi |
15.594 |
44.193 |
-168 |
1.768 |
61.387 |
Personale |
12.594 |
0 |
-134 |
523 |
12.983 |
Idrætssekretariatet |
1.125 |
0 |
-23 |
33 |
1.135 |
Kulturudvikling |
104.587 |
-400 |
-2.290 |
2.292 |
104.189 |
Bibliotekerne |
150.225 |
830 |
-2.044 |
3.959 |
152.970 |
FOS |
156.866 |
0 |
-3.475 |
3.056 |
156.447 |
Københavns Idrætsanlæg |
124.908 |
-3.011 |
-1.540 |
2.316 |
122.673 |
KUC |
30.299 |
0 |
-1.193 |
576 |
29.682 |
Ejendomsdrift |
-132.501 |
2.370 |
-2.314 |
-1.237 |
-133.682 |
Anlæg |
83.341 |
-79.764 |
0 |
68 |
3.645 |
Omdisponerings-pulje |
0 |
0 |
4.523 |
0 |
4.523 |
I alt |
569.870 |
-35.782 |
-9.046 |
13.992 |
539.034 |
Rammekorrektioner
Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme er blevet korrigeret i forhold til en række beslutninger i Borgerrepræsentationen. Desuden er Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme blevet korrigeret med 45,327 mio. kr. som følge af ophøret af bydelsforsøget samt 9,346 mio. kr. som følge af en udskydelse af anlægsudgifterne. Den samlede rammekorrektion udgør –35,782 mio. kr.
Økonomi: 44,193 mio. kr.
- Kultur- og Idrætsplan – Holmbladsgade: -1,134 mio. kr.
Der er fejlagtigt indarbejdet en rammekorrektion på –1,134 mio. kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme. Dette bliver rettet senere.
Puljen indeholder udgifter til søgbare kulturmidler, medborgerhuse og biblioteker. Inkluderet er blandt andet skabelonhusleje, som skal overføres til ejendomsdrift. Puljen fordeles, når udgifterne til de enkelte aktiviteter er endeligt fastlagt.
Ultimo april forelægges en indstilling for økonomiudvalget vedrørende fordeling af bydelenes skabelonhusleje. I den forbindelse korrigeres ejendomsdrifts ramme.
Kulturudvikling: 0,400 mio. kr.
- Renovering af Gl. Strand, -0,400 mio. kr.
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetforliget for budget 2001 at give en engangsudgift på 400.000 kr. til restaureringen af Kunstforeningen Gl. Strand. Rammen for budget 2002 reduceres med samme beløb.
Bibliotekerne: 0,83 mio. kr.
Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed medførte en udvidelse af de kommunale forpligtelser ved indførelsen af det udvidede biblioteksbegreb. Det udvidede biblioteksbegreb ligestiller trykte materialer med digitale medier. Merudgifterne i år 2002 skønnes at være 830.000 kr., som kommunen får DUT-kompensation for.
Københavns Idrætsanlæg: -3,011 mio. kr.
- Østerbro svømmehal: -3,011 mio. kr.
Den 3. december 1998 bevilligede Borgerrepræsentationen (BR581/98) en kapitalbevilling på 10 mio. kr. til en relaxafdeling i Østerbro Svømmehal. Etableringen af relaxafdelingen blev forudsat brugerfinansieret. Som følge heraf reduceres Kultur- og Fritidsudvalgets driftsramme over fire år med start fra det første fulde kalenderår efter at Østerbro svømmehal er taget i brug. Kultur- og Fritidsudvalgets ramme reduceres for første gang i budget 2002 med 3,011 mio. kr.
Ejendomsdrift: 2,370 mio. kr.
- Konsekvens af skæringsopgørelsen vedr. KKI samt aftale om KMD´s delvise fraflytning af lejemålet Ottiliavej: 2,370 mio. kr.
Økonomiudvalget tiltrådte den 30. maj 2000 en ændring af Økonomiudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets rammer for 2001-2002 vedrørende outsourcing af København Kommunes IT-service (KKI) og aftalen om Kommunedatas delvise fraflytning af lejemålet på Otilliavej mv. (ØU176/2000).
Anlæg: -79,764 mio. kr.
- Østerbro Svømmehal: -30,418 mio. kr.
Borgerrepræsentationen besluttede den 3. december 1998 at give en tre-årig anlægsbevilling til renovering af Østerbro svømmehal. Bevillingen i budget 2001 udgjorde 16.218.000 kr. og hermed reduceres Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme for 2002. Desuden blev der i budget 2001 indarbejdet 14,2 mio. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med renoveringen af Østerbro Svømmehal. Rammen for budget 2002 korrigeres for dette beløb. Dette betyder, at den samlede anlægsbevilling til Østerbro Svømmehal bliver reduceret med 30,4 mio. kr. i forhold til budget 2001.
I budget 2000 indgik en pulje på 5 mio. kr. til etablering af ét nyt mindre fleksibelt og lokalt idrætsanlæg. Denne pulje blev videreført i 2001 med i alt 20 mio. kr. Rammen for budget 2002 korrigeres for dette beløb.
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetforliget for budget 2001 at lave en pulje på 30 mio. kr. til forbedring af kultur og idrætsfaciliteterne i kommunen. Puljen videreføres i budget 2002 med 10 mio. kr. Heraf følger en rammereduktion på 20 mio. kr.
- Udskydelse af anlægsudgifter: -9,346 mio. kr.
For at skabe balance i Københavns Kommunes budget 2002 har Økonomiudvalget besluttet at udskyde udvalgenes anlægsudgifter med 81 mio. kr. til 2003. Beløbet er fordelt i forhold til udvalgenes andel af de samlede anlægsudgifter i budget 2001 (eksklusiv byfornyelse). Dette betyder, at Kultur- og Fritidsudvalgets ramme er blevet reduceret med 9,346 mio. kr.
Besparelser
Borgerrepræsentationen har besluttet at fastholde det årlige effektiviseringsbidrag i perioden 2002-2005. I overensstemmelse hermed bliver udvalgenes budgetrammer reduceret med 207,3 mio. kr. Udvalgenes andel af det samlede sparekrav beregnet efter gennemsnittet af de respektive udvalgs lønsummer, netto- og bruttoudgifter – jævnfør Økonomiudvalgets beslutning ØU25/2001. Sparekravet til Kultur- og Fritidsudvalget er 9,046 mio. kr.
I lighed med sidste år indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen, at indhentningen af sparekravet på 9,046 mio. kr. sker efter en fordelingsmodel, der anvender bruttoudgifterne på tilskudsområderne og lønsummen på de øvrige områder som beregningsmodel.
Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår desuden, at der etableres en omdisponeringspulje på 4,523 mio. kr., svarende til 50% af Kultur- og Fritidsudvalgets sparekrav.
Pris- og lønfremskrivning
Forslaget til budget 2002 skal udarbejdes i løn- og prisniveau 2002. Der er forudsat en løn- og prisfremskrivning på henholdsvis 3,5% og 1,9%. Økonomiudvalget har tiltrådt at tilbageholde en pulje på 0,5 procentpoint af lønstigningen til udmøntning efter overenskomstforhandlingerne i 2001. Derfor korrigeres udvalgenes lønfremskrivning til 3,0%.
HØRING
Der er ikke foretaget høring.
BILAG
- Tidsplan
- Indkaldelse af budgetbidrag fra Økonomiudvalget (indkaldelsescirkulæret)
Ida Munk
/ Olga Brüniche-Olsen