Mødedato: 01.02.2001, kl. 15:00

Prioritering af større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i 2001

Prioritering af større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i 2001

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 1. februar 2001

 

14. Prioritering af større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i 2001

(KFU 46/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at gennemføre de i sagsbeskrivelsen fremførte forslag til prioritering af større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i 2001 samt at bringe de foreslåede arbejder i udbud i fornødent omfang.

 

RESUME

Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlægger med denne indstilling forslag til prioritering af større opgaver vedrørende ejendomsvedligeholdelse i 2001. Prioriteringsforslagene omhandler vedligeholdelsesopgaver for følgende:

  • Den Hvide Kødby
  • Administrationsbygninger
  • Kommunens bygninger der udlejes til erhvervs- eller beboelsesformål
  • Kommunens arealer

De ejendomme, der udlejes til forsøgsbydelene, er ikke medtaget, idet der for disse gælder, at prioriteringen af vedligeholdelsesarbejder sorterer under det enkelte bydelsråd.

 

SAGSBESKRIVELSE

I henhold til bestemmelserne om Kultur- og Fritidsudvalgets delegation af beføjelser til forvaltningen skal udvalget efter indstilling fra forvaltningen foretage prioritering af større vedligeholdelsesopgaver inden for de rammer, der er fastlagt i det vedtagne budget og af eventuelle andre beslutninger i Borgerrepræsentationen, mens forvaltningen står for udførelsen af den daglige drift.

Prioriteringen af de større vedligeholdelsesopgaver foretages som udgangspunkt én gang årligt.

Endvidere hedder det, at det forudsættes, at forvaltningen – med respekt for de prioriteringer, der besluttes i udvalget – bemyndiges til at forestå udbudsforretninger ved større anskaffelser eller bygningsarbejder m.v., der er nødvendige for udførelsen af opgaverne.

Driftsbudgetterne til ejendomsvedligeholdelse har i en lang årrække været helt utilstrækkelige, hvorved værdien af kommunens ejendomme/anlægsaktiver gradvis er blevet forringet. I 1999 skønnede Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA), at vedligeholdelsesefterslæbet androg 325 mio. kr., og at vedligeholdelsesbudgetterne, efter en tilfredsstillende genopretning af bygningsmassen, skulle suppleres med omkring 20 mio. kr. årligt med henblik på fremtidig forebyggende vedligeholdelse.

Den aktuelle økonomiske situation, der er en direkte følge af det vedtagne budget 2001, medfører, at kun arbejder af yderst presserende art kan prioriteres og udføres. De arbejder der sættes i gang, har oftest karakter af reparation i stedet for en mere tiltrængt renovering. Andre arbejder har ofte måttet planlægges udført over flere årsetaper i stedet for som mere rationelle engangsprojekter.

Én gang årligt udarbejder Ejendomsdrift på baggrund af en samlet opgørelse fra Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA) en prioriteringsliste over de mest presserende vedligeholdelsesopgaver, der inden for budgetrammen kan gennemføres i det kommende år.

Der henvises til prioriteringsforslagene i det vedlagte bilag.

De ejendomme, der udlejes til forsøgsbydelene, er ikke medtaget, idet der for disse gælder, at prioriteringen af vedligeholdelsesarbejder sorterer under det enkelte bydelsråd.

ØKONOMI

De i nærværende indstilling nævnte prioriteringsforslag er alle omfattet af driftsbudgettet.

Prioriteringsforslagene udgør i alt kr. 20.800.000.

ANDRE KONSEKVENSER

Der ses ikke at være nogle miljømæssige konsekvenser af forslaget.

HØRING

Prioriteringsforslagene er resultat af tekniske vurderinger foretaget i samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift og Rådgivende Ingeniører og Arkitekter.

BILAG

1. Forslag til prioritering af større opgaver vedr. ejendomsvedligeholdelse i år 2001.

 

 

Ida Munk

/ Knud Langberg

 

 

Til top