Mødedato: 01.02.2001, kl. 15:00

Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST) - regnskab og beretning for sæson 1999/2000

Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST) - regnskab og beretning for sæson 1999/2000

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 1. februar 2001

 

10. Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST) - regnskab og beretning for sæson 1999/2000

(KFU 36/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender DST's regnskab og beretning for sæson 1999/2000.

 

RESUME

DST's regnskab og beretning for sæson 1999/2000 er fremsendt til godkendelse hos tilskudsyderne.

Regnskabet for produktionsstøtteordningen udviser et overskud på 540.879 kr.

Regnskabet for abonnementsordningen udviser et overskud på 3.449.048 kr. Heraf tilbagebetales 950.000 kr. til tilskudsyderne, hvilket medfører en tilbagebetaling til Københavns Kommune på 3.883 kr.

Det indstilles, at regnskab og beretning godkendes.

 

SAGSBESKRIVELSE

DST's regnskab og beretning for sæson 1999/2000 er - efter vedtagelse i styrelsen for DST på møde d. 11. december 2000 - fremsendt til godkendelse hos tilskudsyderne.

Regnskabet for 1999/2000 udviser for produktionsstøtteordningen et overskud på 540.879 kr., som styrelsen på mødet d. 11. december 2000 besluttede at henlægge til afvikling af nuværende ordning samt indkøring og implementering af ny tilskudsordning samt tilskud til Rialto.

For abonnementsordningen udviser regnskabet et overskud på 3.449.048 kr., som er overført til ordningens egenkapital. Styrelsen besluttede på mødet d. 11. december 2000 at anvende 950.000 kr. af egenkapitalen til tilbagebetaling til tilskudsyderne, således at ingen af tilskudsyderne skal indbetale yderligere abonnementsbidrag. Beslutningen medfører, at Københavns Kommune modtager 3.883 kr. i tilbagebetaling. Den forholdsvis lille tilbagebetaling til Københavns Kommune skyldes, at flere københavnske borgere end budgetteret har brugt ARTE-billetter. Sæson 1999/2000 viser dog en samlet nedgang i billetsalget i hele regionen.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Det indstilles, at regnskab og beretning godkendes.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

BILAG

1. Brev af 15. december 2000 fra DST

2. DST's regnskab 1999/00

3. Revisionsprotokollat for DST 1999/00

4. Beretning 1999/00 (Teater i København)

5. Oversigt over nettotilbagebetalingsbeløb

6. Regnskab 1999/2000 for de enkelte teatre

7. Resultatopgørelse 1999/2000 (Artes entreprenørregnskab)

Ida Munk

/ Merete Evers

 

 

Til top