Mødedato: 30.04.2020, kl. 19:00
Mødested: TEAMS - virtuelt møde

Meddelelser

Se alle bilag

Formanden for Kgs. Enghave Lokaludvalg har i medfør af regulativ for lokaludvalg § 19, stk. 3, den 16. april besluttet, at der afsættes 8.800 kr. til køb af rettigheder til tegninger af dyr, der findes på Tippen.  

Kongens Enghave Lokaludvalg besluttede i lokaludvalgsmødet i februar 2020 at lave nye foldere om Tippen. I dette møde er der desuden et projekt om plancher til Tippen til beslutning. I begge projekter vil BMU gerne bruge tegninger af dyr og planter på Tippen tegnet af Carl Christian Tofte. Disse har været brugt i tidligere foldere og plancher, men da lokaludvalget ikke har været afsender på disse, har vi ikke kontrakt på rettighederne.

Sekretariatet har indhentet et tilbud på erhvervelse af rettigheder til de 11 tegninger af dyr, planter og kort over Tippen (se eksempler i bilag). I tilbuddet er der ingen tidsbegrænsning for brug af tegningerne, men tegningerne skal bruges når Kongens Enghave Lokaludvalg er afsender samt til lokaludvalgets projekter i regi af Tippen Syder. Partnerne i Tippen Syder kan dermed ikke selvstændigt bruge tegningerne.

Der er ikke tale om eksklusive rettigheder. Tegneren bibeholder samtlige rettigheder til det materiale, tilbuddet omfatter, men lokaludvalget har rettigheder til at benytte tegningerne. Sekretariatet udarbejder en kontrakt med tegneren, hvor alle vilkår er beskrevet. 

Formanden besluttede samtidig, at der afsættes 360 kr. til tryk af otte plancher om Tippen, hvor ovensående tegninger anvendes. Denne beslutning blev ligeledes truffet med støtte fra et enigt forretningsudvalg.

Det samlede beløb på 9.160 kr. tages fra lokaludvalgets pulje til Borgerinddragelse.

Beslutningen vil blive bragt op på førstkommende ikke-virtuelle møde i Kgs. Enghave Lokaludvalg, så medlemmerne kan få mulighed for at kommentere på denne.

 

Løb Mellem Husene 2019:

Sekretariatet oplyser: 

I februar 2019 behandlede lokaludvalget (lu) en ansøgning fra Fællesskaberne om støtte til ”Løb Mellem Husene”. Dengang meddelte lu afslag. Fællesskaberne fremsendte en ny ansøgning, der blev behandlet på april-mødet, og lu besluttede, at Fællesskaberne skulle have halvdelen af det ansøgte beløb på 50.000 kr., altså 25.000 kr.

 

Fællesskaberne fik et tilsagnsbrev på 25.000 kr. den 26. april 2019.

 

Ved en fejl er sekretariatets regneark ikke blevet opdateret med beslutningen – sandsynligvis fordi februaransøgningen er blevet kopieret ned til april. I hvert fald har den stået i vores regneark som et afslag, så der er ikke blevet rykket for manglende indsendelse af evaluering og regnskab. Fællesskaberne har så først i dag gjort opmærksom på, at de ikke har modtaget pengene.

 

Da Fællesskaberne i overensstemmelse med lokaludvalgets beslutning har modtaget tilsagn om 25.000 kr. har jeg vurderet, at vi ikke kan trække tilsagnet tilbage på trods af, at fejlen ville have været opdaget, hvis de havde indsendt regnskab og evaluering – fristen var i juli måned. Vi kunne jo også selv,  som vi normalt gør, have reageret på det manglende regnskab og sendt en rykker, hvis ikke vi havde haft fejlen i regnearket.

 

Så de 25.000 kr. blivertr ukket af puljemidlerne for 2020 på baggrund af den modtagne evaluering og regnskab fra Fællesskaberne. Lasse fra Fællesskaberne beklager, at indsendelsen af evalueringen blev forsinket, men de har haft flere udskiftninger i deres personale, så han har først opdaget fejlen i januar.

 

 

 

Beslutning

Brian meddelte, at Sankt Hans på Karens Minde er aflyst pga Covid-19 restriktionerne.

Joan orienterede om, at der skal bygges en ny stor daginstitution på Vestre Kirkegårds Allé.

Mødet slut k. 20.55.

Til top