Mødedato: 30.03.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus, Stuen på 1.

Drøftelse af fremtidig annoncering i lokalavisen

Se alle bilag
På baggrund af omlægningen af lokalaviserne i København, hvor SydhavenLiv nedlægges, skal lokaludvalget drøfte, om der fortsat skal annonceres i lokalavisen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter konsekvenserne af omlægningen af lokalaviserne i København

2. at lokaludvalget beslutter, om der fortsat skal annonceres i lokalavisen

Problemstilling

Redaktionen for KøbenhavnLiv, som udgiver SydhavnenLiv har besluttet at gennemføre en stor omlægning af deres lokalaviser. Som følge heraf nedlægges en række lokalviser, herunder SydhavnenLiv som selvstændige lokalaviser, og lokalstof om Sydhavnen bliver fra den 1. april bragt elektronisk og i nogle tilfælde på print i KøbenhavnLiv. 

KøbenhavnLiv vil ikke blive husstandsomdelt, men kan findes på metrostationer, biblioteker mm. Se vedlagte bilag for redaktionens beskrivelse af omlægningen.

Derfor anbefaler Forretningsudvalget, at lokaludvalget beslutter, at der ikke længere skal bruges midler på annoncering, da denne kun kan ske i KøbenhavnLiv. Ved store arrangementer, hvor det kan være relevant kan lokaludvalget beslutte at annoncere i KøbenhavnLiv.

Beslutningen om omlægningen medfører også, at lokaludvalget vil miste en kanal til at få sit arbejde kommunikeret ud til borgerne i Sydhavnen.

Løsning

Lokaludvalget drøfter konsekvenserne af omlægningen af lokalaviserne og nedlæggelsen af SydhavnenLiv. Lokaludvalget beslutter ikke længere at annoncere i lokalavisen, der fremover bliver københavnLiv, medmindre dette i særlige tilfælde giver mening.

Økonomi

Hvis lokaludvalget ikke vil annoncere deres arrangementer mm i KøbenhavnLiv vil der være en ikke nærmere defineret besparelse på de midler, der normalt bruges til annoncering.

 

Beslutning

Lokaludvalget besluttede, at der ikke skal annonceres arrangementer mv. i lokaludvalgsregi i KøbenhavnLiv.

Til top