Dialog med Teknik- og Miljøborgmesteren på baggrund af hendes besøg i lokaludvalget i juni 2024
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget godkender vedlagte udkast til brev til teknik- og Miljøborgmesteren som svar på 3 notater, udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen efter borgmesterens besøg i Sydhavnen i juni sidste år.
Problemstilling
Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod besøgte lokaludvalget den 26. juni 2024. Lokaludvalget spurgte bl.a. borgmesteren om det var muligt at lade en følgegruppe følge projekt Bavnehøj Allé efter at Områdefornyelsen i Bavnehøj lukker ned. Der blev også stillet spørgsmål vedrørende status på en evt. stibro over Sjællandsbroen ved Bådehavnsgade, samt om planerne for trafikken i Bådehavnsgade, herunder de nærmere planer for arealreservationen på Fragtvej.
På baggrund af mødet har borgmesteren bedt forvaltningen om at udarbejde 3 notater, som er vedhæftet som bilag til denne sag.
Notaterne har været drøftet i Bymiljøudvalget, Bådehavnsgadegruppen og i Forretningsudvalget (FU). Der er stadig spørgsmål, der ikke er besvaret, og Sekretariatet har på baggrund af input fra medlemmer af Bymiljøudvalget og FU udarbejdet vedlagte forslag til et svar til borgmesteren.
Løsning
Lokaludvalget drøfter forslaget til en ny henvendelse til Line Barfod og godkender forslaget med eventuelle rettelser.
Økonomi
Intet
Videre proces
Sekretariatet indsender det godkendte brev til Teknik- og Miljøborgmesteren.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte brevet til borgmesteren med flg. ændringer:
tredjesidste afsnit fra "som en sidebemærkning..." til næstsidste afsnit, der slutter med "...som nu forsvinder." slettes.
Sidste linje tilføjes:
"Da vi kan forstå, at der er igangsat en trafikanalyse vedr. Valby Idrætspark, ønsker vi at se opdraget til denne, med henblik på at sikre en samlet analyse af trafikken i vores lokalområde."