Mødedato: 30.01.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus
Oplæg om Boligredegørelsen ved Chefkonsulent Charlotte Malling, Team Boliger i ØKF
Lokaludvalget skal tage orienteringen on Boligredegørelsen til efterretning.
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen om Boligredegørelsen fra Charlotte Malling, Team Boliger (ØKF) til efterretning
Problemstilling
Københavns Kommune udgav den årlige Boligredegørelse i november 2024.
Boligredegørelsen 2024 viser blandt andet, at:
- Der er igen efterslæb i boligproduktionen ift. befolkningsvæksten og hovedparten af de nybyggede boliger de seneste 10 år er privat udlejning
- København forventes at vokse med 120.000 personer frem mod 2060
- Hver femte senior foretrækker at bo i et bofællesskab, fremfor andre muligheder
- 2/3 af de velfærdsuddannede, der arbejder i København, bor også i byen. Og flere velfærdsmedarbejdere pendler ud af byen end ind
Chefkonsulent Charlotte Malling, Team Bolig, ØKF vil på mødet orientere nærmere om indholdet af boligredegørelsen.
Link til Boligredegørelsen: Boligredegørelsen | Københavns Kommune
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Økonomi
Ingen