Beslutning om ønsker til overførselssagen 2019-20
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget beslutter at sende et brev til medlemmerne af Borgerrepræsentaionen om budgetønsker til Københavns Kommunes forhandlinger om overførselsmidler (overførselsagen)
2. at lokaludvalget drøfter og beslutter, hvilke sager, der skal med i brevet.
3. at Forretningsudvalget bemyndiges til at indsende brevet til medlemmerne af Borgerrepræsentationen i februar 2020.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen kan i slutningen af budgetåret overføre kommunens mindreforbrug til det kommende budgetår. Borgerrepræsentationen kan enten tildele midlerne til den oprindelige aktivitet eller bevillige dem til nye aktiviteter. Aftalerne om dette er det, der kaldes 'Overførselssagen'. I praksis er det næsten at regne for budgetforhandlingerne del II, og det er typisk budgetpartierne, der også indgår aftale om overførselssagen. Størrelsen på det beløb, der forhandles om, varierer fra år til år, men ligger typisk på 750-900 mio. kr.
I år forhandles der om overførselsmidlerne ultimo marts.
Lokaludvalget plejer at sende et brev til alle medlemmer af Borgerrepræsentationen for at gøre opmærksom på særlige behov i Sydhavnen, som lokaludvalget mener bør indgå i forhandlingerne om fordeling af midlerne fra overførselssagen. Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget også indsender et brev i år og at lokaludvalget drøfter og beslutter hvilke sager, lokaludvalget skal tage med i brevet.
For at brevet ikke skal blive for omfangsrigt, indstiller Forretningsudvalget, at hver af de tre arbejdsgrupper peger på 1-2 områder, der skal medtages i brevet.
Kulturudvalget anbefaler, at lokaludvalget prioriterer Børnekulturstedets ønske om at der afsættes midler til indretning af Pladehallen som nyt børnekulturhus i 2020. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på deres møde den 19. december 2019 at afsætte 600.000 kr. til at der kan indgås en lejeaftale for Pladehallen, således at der kan etableres kulturelle aktiviteter i hallen. Der er ikke truffet endelig beslutning om, at Børnekulturstedet skal have ansvaret for Pladehallens drift, men på KFUs møde blev der taget udgangspunkt i det prospekt, Børnekulturstedet tidligere har indgivet for at drifte hallen (se bilag). Forretningsudvalget indstiller, at det indgår i brevet til politikerne, at der skal afsættes midler til indretning af Pladehallen, og at Børnekulturstedet skal stå for driften af det nye kulturhus.
Socialudvalget peger på, at helhedsrenoveringen af Ellebjerg Skole og Bavnehøj Skole fortsat afventer, at der afsættes midler til dette, og at det derfor bør medtages i lokaludvalgets ønske til politikerne.
Andre forslag drøftes på lokaludvalgets møde.
da der ikke foreligger et oplæg der kan danne grundlag for et udkast til et brev, indstiller Forretningsudvalget, at lokaludvalget bemyndiger Forretningsudvalget til at skrive brevet på baggrund af de beslutninger, der tages på mødet og indsende det i løbet af februar.
Løsning
Lokaludvalget beslutter at indsende et brev til medlemmerne af Borgerrepræsentationen med ønsker til overførselssagen. Lokaludvalget drøfter og beslutter, hvilke sager der skal tages med i brevet, og lokaludvalget bemyndiger Forretningsudvalget til at skrive og indsende brevet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis lokaludvalget beslutter at der skal sendes et brev med lokaludvalgets ønsker til overførselssagen til medlemmerne af Borgerrepræsentationen, udarbejder Forretningsudvalget brevet og indsender det.
Beslutning
Forslag om, at Østre Kapel kommer med i LU-brevet
Forslag om at penge til indretning af Pladehallen kommer med i LU-brevet
Forslag om færdiggørelse af renoveringen af Ellebjerg Skole og Bavnehøj Skole
1 brev til KFU om Østre Kapel og Pladehallen, 1 brev til TMU om Østre Kapel og 1 brev til BUU om skolerne.