Status på puljemidlerne, august
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen om status på Kgs. Enghavepuljen til efterretning
Problemstilling
Ad 1) Status på Kgs. Enghavepuljen:
Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 1.388.100 kr. til selvstændig opgavevaretagelse i 2024.
Formålet med puljemidlerne er i følge regulativ for lokaludvalg, § 1, stk. 2, uddeling af midler til "aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner".
Lokaludvalget har afsat 50.000 kr. til Julepuljen og 179.000 kr. til lokaludvalgets egne projekter.
Der er derfor 1.159.100 kr. til eksterne aktiviteter i Kgs. Enghavepuljen.
Indtil nu har Lokaludvalget disponeret over 1.069.743 kr. af puljemidlerne i Kgs. Enghavepuljen, fordelt på 50 eksterne ansøgere. Der er derfor 89.357 kr. (1.159.100 - 1.069.743) til disposition i puljen.
Der er modtaget 2 ansøgninger til behandling på dette møde. Der er søgt for 20.250 kr. Der er indstillet 20.250 kr.
Der vil være 69.107 kr. til rest i puljen, hvis indstillingerne følges.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen om status på puljemidlerne til efterretning.
Økonomi
Til disposition d.d. i Kgs. Enghavepuljen: 89.357 kr. kr.
Der er indstillet 2 bevillinger for: 20.250 kr.
Rest i Kgs. Enghavepuljen, hvis begge indstillinger følges: 69.107 kr.
Videre proces
Det kommunikeres til potentielle ansøgere, hvor mange midler der resterer i Kgs. Enghavepuljen, og dermed hvilket beløb, der er til rådighed ved Lokaludvalgets næste ordinære møde d. 26. september. Ansøgningsfristen for det møde var tirsdag d. 20. august kl. 23.59. Det skal desuden kommunikeres, at støtte til julerelaterede aktiviteter i Sydhavnen kan søges igennem Julepuljen, der har frist fredag den 20. september kl. 23.59.