Jul igen (brug)
Tidligere beslutninger
Med årsplanen for 2020 besluttede Kgs. Enghave Lokaludvalg at arbejde med genbrugsjulepynt i lighed med tidligere år:
https://www.kk.dk/node/14405/24062021/edoc-agenda/c42d8e8a-60e3-4352-ad…
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
- at lokaludvalget drøfter og beslutter projektforslaget Nu er det jul igen (brug) - to workshops om hvordan man kan lave julepynt af genbrugsmaterialer.
- at lokaludvalget afsætter kr. 3.000 til projektet.
Problemstilling
Flettede Julehjerter og anden klassisk julepynt kræver ikke nødvendigvis glanspapir.
Vi er omgivet af enorme mængder farverige og mangfoldige materialer, som både er gratis, og som straks sætter fantasien i gang. Formålet med Nu er det jul igen (brug) er derfor at inspirere til at se mulighederne i genanvendelse af de ressourcer vi omgås og materialer, vi allerede har.
I samarbejde med Sydhavn Genbrugscenter og Sydhavnens Bibliotek laves to workshops om genbrugsjulepynt på Sydhavn Genbrugscenter på weekenddage i starten af december. De endelige datoer følger.
Lokaludvalget hjælper med at dele nyheder og kalender i lokale facebookgrupper mm.
Løsning
Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter og beslutter projektforslaget og afsætter 3.000 kr. til projektet.
Økonomi
Honorar: 2.000 kr.
Materialer og evt. facebook boost: 1.000 kr.
I alt: kr. 3000,-
Videre proces
Miljømedarbejderen arbejder videre med projektet, såfremt det besluttes.