Mødedato: 28.10.2021, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Stuen på 1.

Høring om badezone ved Teglholm Brygge

Se alle bilag
Kgs. Enghave lokaludvalg skal beslutte, om lokaludvalget vil afgive høringsvar og godkende forslag til høringssvar udarbejdet af sekretariatet.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg.

1. at lokaludvalget beslutter, om der skal afgives høringssvar vedrørende ny badezone ved Teglholm Brygge

2. at lokaludvalget i givet fald vedtager et høringssvar med udgangspunkt i vedlagte forslag fra sekretariatet.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 11. oktober offentliggjort en høring vedrørende ny badezone ved Teglholm Brygge. der er høringsfrist allerede den 8. november, og høringen kan derfor ikke nå at blive behandlet i underudvalgene. Høringen har heller ikke været drøftet af Forretningsudvalget.

Materialet findes på Bliv hørt portalen: https://blivhoert.kk.dk/hoering/horing-om-badezone-ved-teglholm-brygge

Da en badezone ved Teglholm Brygge er af væsentlig betydning for lokalområdet, indstiller Forretningsudvalget, at lokaludvalget på trods af den korte tidfrist indsender et høringssvar.

Sekretariatet har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar.

Løsning

lokaludvalget beslutter, om der skal indsendes et høringssvar. I givet fald godkender lokaludvalget et høringssvar med udgangspunkt i vedlagte forslag fra sekretariatet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet indsender et evt. høringssvar inden udløbet af fristen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte forslaget til høringssvar med nogle få ændringer. Der skal tilføjes et afsnit, hvor der står, at "Lokaludvalget forventer, at der er lavet en undersøgelse af vandkvaliteten ved selve Teglholm Brygge". Og det skal slettes, at badezonen vil ligge i umiddelbar nærhed af boliger.
Til top