Mødedato: 28.10.2021, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Stuen på 1.

Beslutning om proces for lokaludvalgets årsplan for 2022

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal beslutte en proces for vedtagelsen af lokaludvalgets årsplan for 2022.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget beslutter processen for vedtagelse af årsplan

 

Problemstilling

Lokaludvalget udarbejder hvert år en plan for temaerne for det kommende års arbejde. Planen er opdelt på hver af de tre arbejdsgruppers fagområder. Desuden er der sager af fælles interesse samt sekretariatets opgaver.

Forretningsudvalget indstiller, at arbejdsgrupperne udarbejder forslag til årsplan for 2022 med udgangspunkt i temaerne i den eksisterende årsplan. I 2022 skal der udover de sædvanlige opgaver være fokus på valg til lokaludvalg samt udarbejdelse af en ny bydelsplan, der skal ligge klar ved årsskiftet 2022/23.

Arbejdsgruppernes forslag til årsplanen for 2022 fremlægges på lokaludvalgets møde i november.

 

Løsning

Lokaludvalget beslutter processen for vedtagelse af årsplan for 2022.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Arbejdsgruppernes forslag til årsplanen for 2022 fremlægges på lokaludvalgets møde i november. Når årsplanen er godkendt af lokaludvalget, offentliggøres den på lokaludvalgets hjemmeside.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top