Mødedato: 28.08.2014, kl. 19:00
Mødested: Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 1. sal, lokale 2.1.042, 2450 København SV
Henvendelse vedr. ekstremisme
Se alle bilag
Til top
Kgs. Enghave Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra Økonomiforvaltningen, hvori de beder Kgs. Enghave Lokaludvalg om en udtalelse vedr. den aktuelle situation omkring ekstremisme i bydelen.
Indstilling og beslutning
Socialudvalget indstiller
1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter socialudvalgets udkast til svarbrev.
2. at Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender et svarbrev til Økonomiforvaltningen.
1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter socialudvalgets udkast til svarbrev.
2. at Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender et svarbrev til Økonomiforvaltningen.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen (ØKF) beder på vegne af Økonomiudvalget Kgs. Enghave Lokaludvalg om en udtalelse om den aktuelle situation vedr. ekstremisme i bydelen, herunder Lokaludvalgets vurdering af trygheden blandt borgere, netværk og foreninger omkring Mozarts Plads og behovet for at håndtere eventuel mistillid til myndighederne.
Baggrunden for Økonomiudvalgets beslutning om at høre Lokaludvalget om ovenstående, er et medlemsforslag fra Enhedslisten, hvori det fremgår, at den frivillige, sociale organisation SydhavnsCompagniet i sin årsberetning beskriver en eskalering af problemstillingen med nationalsocialistiske aktivister fra ”Danmarks Nationale Front”, der ifølge SydhavnsCompagniet anvender Sydhavnen - og i særdeleshed Mozarts Plads som afsæt for deres aktiviteter. Læs mere i indstilling fra ØKFs møde d. 17.6.14: https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/MoedematerialSe/Oekonomiudvalget/17-06-2014/db8e7bf9-eb34-413e-a477-fa4461ce105f/41d04d75-d746-4581-8ef9-dace3ad974ef.aspxLøsning
Socialudvalget har behandlet henvendelsen fra ØKF og udarbejdet vedhæftede udkast til svarbrev. Lokaludvalget drøfter udkastet og godkender et svarbrev til Økonomiforvaltningen.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede udkast til svarbrev og tiltrådte med mindre korrekturændringer det samlede indhold.