Mødedato: 28.05.2020, kl. 19:00
Mødested: Virtuelt møde på Teams

Lokaludvalgets deltagelse i SV-folkemødet 2020

Se alle bilag
Kgs. Enghave lokaludvalg skal beslutte om lokaludvalget skal deltage i SV-Folkemødet den 5. september og i givet fald nedsætte en arbejdsgruppe, der kan planlægge deltagelsen..

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget beslutter at deltage i SV-Folkemødet den 5. september 2020 med en bod og evt. med oplæg på mødet

2. at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe, der skal planlægge lokaludvalgets deltagelse

3. at lokaludvalget afsætter et beløb på 5.800 kr. fra Borgerinddragelsespuljen til arrangementet.

 

Problemstilling

Der er fortsat planer om at afholde SV-Folkemøde på den tidligere udmeldte dato den 5. september 2020. Arrangørerne ved Rikke Rohr oplyser, at der arbejdes både med en plan om et møde af samme størrelse som sidste år samt med 2 nødplaner, hvis forsamlingsforbud stadig ikke gør det muligt at forsamle sig i den størrelsesorden der mødte op sidste år.

Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget melder sig som deltager på Folkemødet med en selvstændig bod, og også tilbyder at afholde oplæg på mødet. Folkemødets rammer med dialog med borgerne i Sydhavnen giver gode muligheder for at lokaludvalget kan præsentere sig selv over for borgerne og få deres bidrag til, hvad lokaludvalget skal have fokus på i den kommende tid. Hvis lokaludvalget beslutter at udarbejde en bydelsplan i løbet af 2020-21, vil SV-folkemødet være et oplagt sted at komme i dialog med folk i Sydhavnen om hvilke emner, lokaludvalget skal fokusere på i bydelsplanen.

For at forberede lokaludvalgets deltagelse, indstiller Forretningsudvalget, at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe på mindst tre men gerne flere medlemmer, der samen med sekretariatet kan stå for at planlægningen. Arbejdsgruppen skal samtidig fungere som kontaktpersoner i forhold til arrangørerne af SV-Folkemødet og i det omfang, der er tid til det hjælpe til som frivillige ved planlægningen af selve folkemødet. Arrangørerne efterlyser frivillige fra lokaludvalget til dette. Rikke Rohr skriver i en mail af 20. maj 2020 til lokaludvalget:

 

Samarbejde mellem LU og SV:F

 

SV:F vil jo meget gerne indgå i et samarbejde med jer, men de gange vi har inviteret til brainstormmøder, worjshop, Nytårskur m.m. har vi desværre ikke truffet jer - så nu vil vi høre om ikke I vil udpege nogle specifikke personer fra jeres respektive udvalg, som ønsker at blive kontaktet af os og repræsentere LU :) ?

 

Send os gerne navn - mail - interesseområde + evt. tlf. nr. til svfolkemode@gmail.com

 

Vi vil også meget gerne byde jer velkommen som frivillige, hvis I som enkeltpersoner kunne have lyst til at involvere jer i en undergruppe eller med en helt specifik opgave?

 

Lige nu har vi især brug for en næstformand med foreningserfaring, en kasserer (da vores går på barsel med tvillinger), en SoMe-ansvarlig, en fundraiser eller evt. en med lyst til at opsætte en mobilepay-løsning, så vi kan starte indsamlinger eller få betalende støttemedlemmer.

Hvis du synes noget af dette lyder sjovt eller hvis du vil være med til mere løst forefaldende arbejde, så skriv til  frivilligsvf@gmail.com

I må også meget gerne sende folk i jeres netværk i vores retning!

 

I bestyrelsen har vi pt en dygtig kasserer, en pligtopfyldnende sekretær, en frivillige- og bodansvarlig, en bæredygtighedsansvarlig, en arkitektur- og byplan-ansvarlig, en presseansvarlig og derudover den altfavnende forperson. Så vi har fået opbygget en god organisation, men den kan som sagt fortsat udbygges.

 

De bedste hilsner

SV:F

 

Forretningsudvalget indstiller, at der afsættes 6.800 kr. af Borgerinddragelsespuljen til lokaludvalgets deltagelse i SV-Folkemødet jf fgl. budget:

- Køb af standplads kr. 1000

- Annonce i lokalavisen kr. 4300

- Forplejning af lokaludvalgets medlemmer på mødet kr. 500

- kaffe, the vand og småkager til deltagere i lokaludvalgets bod kr. 500

- gavekurv til vinder af quiz arrangeret af arbejdsgruppen kr. 500

 

Der henvises i øvrigt til projektskabelon (bilag)

Løsning

Lokaludvalget beslutter at deltage i SV-Folkemødet

Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe med mindst tre medlemmer, der skal planlægge lokaludvalgets deltagelse i SV-Folkemødet

Lokaludvalget afsætter 6.800 kr. af borgerinddragelsespuljen til lokaludvalgets deltagelse i mødet.

 

Økonomi

Der er i øjeblikket 22.460 kr. til rådighed i Borgerinddragelsespuljen. Hvis indstillingen følges, vil der være 15.660 kr. til rest i puljen

Videre proces

Det aftales i forbindelse med lokaludvalgets møde, hvornår det første møde i arbejdsgruppen kan holdes. Sekretariatet videresender e-mail adresser på arbejdsgruppens medlemmer til arrangørerne af SV-Folkemødet.

Beslutning

 

Ad 1) Lokaludvalget besluttede at deltage i Folkemødet - Hanne Mai bidrager med pavillon

 

Ad 2) (Hanne B), Ann, Hanne Mai, Lotte, Steen kom med i arbejdsgruppen, som får sekretariatsbistand. Anne sender mødeinvitation

Ann opfordrede lokaludvalgets medlemmer til at melde sig som hjælpere til Folkemødet

Ad 3) Vedtaget uden afstemning - beløbet skal retteligt være 6.800 kr.

 

Til top