Mødedato: 28.04.2022, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Beslutning: Valg af lokaludvalgsrepræsentanter til bestyrelser mv.

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal vælge repræsentanter for udvalget til diverse bestyrelser, følge- og arbejdsgrupper.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger én til at repræsentere udvalget i;

A. Arbejdsgruppen til Københavns Nattelivsudvalg

B. Arbejdsgruppen vedrørende ny Idrætshal på Topstykket

  

 2. at Lokaludvalget vælger 1 medlem og 1 suppleant til Styregruppen for Områdefornyelsen i Bavnehøj indstillet af Socialudvalget samt 1 medlem og 1 suppleant til Styregruppen for Områdefornyelsen i Sydhavnen indstillet af Bymiljøudvalget

 

3. at lokaludvalget vælger 1 medlem fra hver af de tre fagudvalg til en arbejdsgruppe om Borgerpanelet

 

4. at lokaludvalget pålægger fagudvalgene at finde medlemmer til følgende:

C. 1 medlem til Frivilligcentret Vesterbro/Kgs. Enghaves/Valbys bestyrelse (Udpeges af Socialudvalget)

D.  1 medlem til Det Blå Råd (Udpeges af Bymiljøudvalget)

F.  2 medlemmer til interessentgruppen for Jernbanebyen (1 fra Bymiljøudvalget og 1 fra Kulturudvalget - rettet til Socialudvalget)

G.  1 medlem og 1 suppleant til Partnerskabet Tippen Syder (begge fra Bymiljøudvalget)

H.  3 medlemmer af samarbejdsgruppen med Valby Lokaludvalg om Valby Park (2 fra Kulturudvalget og 1 fra Bymiljøudvalget)

I. 2 medlemmer af Aktørnetværket vedrørende byrummene ved Anker Jørgensens Plads og ved Hørdumsgade (begge fra Socialudvalget)

 

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg har i den forgangne valgperiode været repræsenteret i forskellige bestyrelser, følge- og arbejdsgrupper. Det nye Lokaludvalg skal på samme måde vælge medlemmer, suppleanter eller aktive borgere fra fagudvalgene, som kan repræsentere Lokaludvalget i disse forskellige fora. Kulturudvalget har udpeget medlemmer til enkelte af arbejdsgrupperne, men Socialudvalget og Bymiljøudvalget har ikke udpeget medlemmer endnu. Derfor handler indstillingen både om at godkende allerede udpegede medlemmer, at godkende valg af repræsentanter, der ikke kan udsættes samt at pålægge fagudvalgene at udpege de resterende medlemmer, som så skal godkendes af lokaludvalget på maj-mødet.

De bestyrelses- eller arbejdsgruppeposter der er tale om på nuværende tidspunkt er følgende:

  • Medlem til arbejdsgruppe/følgegruppe under Københavns Kommunes Nattelivsudvalg
  • Medlem til arbejdsgruppe vedrørende ny idrætshal på Topstykket.
  • Medlemmer og suppleanter til styregruppen for Områdefornyelsen i Bavnehøj
  • Medlemmer til arbejdsgruppe vedrørende lokaludvalgets borgerpanel
  • Medlem af Frivilligcentret Vesterbro/Kgs. Enghaves/Valbys bestyrelse
  • Medlem til Det Blå Råd vedrørende forholdene på vandet
  • Medlemmer til interessentgruppen for Jernbanebyen
  • Medlem og suppleant til Partnerskabet Tippen Syder
  • Medlemmer af samarbejdsgruppe med Valby Lokaludvalg, vedrørende forskellige forhold i Valbyparken
  • Medlemmer Aktørnetværket vedrørende byrummene i Hørdumsgade og på Anker Jørgensens Plads.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de forskellige organiseringer, hvor lokaludvalget er repræsenteret

Arbejdsgruppen til Københavns Nattelivsudvalg

Lokaludvalgene er repræsenteret i Københavns nattelivsudvalg ved Formanden for Indre By Lokaludvalg, Bent Lohmann. Han har taget initiativ til, at der oprettes en arbejdsgruppe under nattelivsudvalget, der kan involvere flere i arbejdet med nattelivsproblemstillingerne i København. 

Der holdes møde i arbejdsgruppen, inden hvert møde i Københavns Nattelivsudvalg. Hver beboerforening og hvert lokaludvalg kan deltage i arbejdsgruppens møder med én repræsentant. Arbejdsgruppen holder møde om dagsordenspunkterne i Nattelivsudvalget.

Kulturudvalget har indstillet Steen Eriksen som lokaludvalgets repræsentant i arbejdsgruppen.

 

Arbejdsgruppen vedrørende ny idrætshal på Topstykket

Teknik- og Miljøforvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal følge opførelsen af en ny idrætshal på Topstykket.

Kulturudvalget har udpeget Steen Eriksen som Lokaludvalgets repræsentant i arbejdsgruppen.

 

Styregruppen for Områdefornyelsen i  Bavnehøj

Områdefornyelsen i Sydhavnen blev iværksat i efteråret 2019, men arbejdet blev sat i bero i hele 2019 på grund af anlægsloftet. I 2020 kom Styregruppen i gang med sit arbejde. Der skal nu være midtvejsvalg til Styregruppen. Områdefornyelsen i Bavnehøj fortsætter frem til 2024

.Lokaludvalget har 2 repræsentanter i styregruppen, indstillet af henholdsvis Socialudvalget og Bymiljøudvalget, og hver repræsentant har en suppleant. Det kræves, at man er medlem af det underudvalg, man indstilles for. Hidtil har Joan Røge været Socialudvalgets medlem af styregruppen, mens Hans Præstbro har været suppleant. Bymiljøudvalget har hidtil været repræsenteret af Lise Holm Brylle, der ikke længere er medlem af lokaludvalget, mens hendes suppleant har været Kirsten Lind, der også er trådt ud af lokaludvalget. Da der er midtvejsvalg til Styregruppen i midten af maj, skal lokaludvalgets repræsentanter vælges på nærværende møde. Joan Røge vil gerne fortsætte som repræsentant for Socialudvalget. Jan Fønss, der er formand for styregruppen og pt er beboerrepræsentant, vil gerne stille op som repræsentant for Bymiljøudvalget. Suppleantposterne er ledige.

 

Arbejdsgruppe vedrørende lokaludvalgets borgerpanel

Lokaludvalget har haft et borgerpanel siden 2019. Borgere i Sydhavnen kan vælge at tilmelde sig borgerpanelet, og de får så tilsendt spørgeskemaer 2-3 gange om året, når lokaludvalget beslutter det. Lokaludvalget bruger informationerne fra Borgerpanelet som en form for borgerinddragelse. 

Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der i samarbejde med Sekretariatet hurtigt kan udforme spørgsmål til Borgerpanelet. Arbejdsgruppen består af et medlem fra hver af de tre fagudvalg. Medlemmerne skal vælges på nærværende møde, da arbejdsgruppen efter planen skal bistå lokaludvalget med at udforme et spørgeskema, der skal sendes ud umiddelbart efter lokaludvalgets møde i maj, så borgernes input kan bruges på lokaludvalgets seminar den 12. juni.

 

Frivilligcentret Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby

Frivilligcenteret er en forening med egen bestyrelse og vedtægter. Frivilligcenteret er samtidig medlem af FriSe, som er paraplyorganisation for 80 frivillig- og selvhjælpscentre i Danmark. Frivilligcenteret arbejder for at støtte, synliggøre og udvikle det frivillige arbejde i de tre bydele. Der afholdes bestyrelsesmøder ca en gang i kvartalet. Møderne afholdes i eftermiddagstimerne. Frivilligcenteret har sekretariat på Karens Minde.

Repræsentant udpeges af Socialudvalget, nuværende repræsentant er Brian Lentz.

 

Det Blå Råd vedrørende forholdene på vandet

Det blå råd er et samarbejdsforum for havnens brugere. I rådet indgår repræsentanter fra klubber, foreninger, kommercielle og kulturelle aktører m.m. Det blå råd rådgiver By & Havn i udviklingen af havnen, så alle brugeres perspektiver kommer med.

Rådet mødes flere gange om året og kan bl.a. nedsætte arbejdsgrupper, der fokuserer på udvalgte temaer, såsom den gode havnekultur, nye aktiviteter på vandet, initiativer til fremme af tryghed mm.

Bymiljøudvalget udpeger en repræsentant. Pt varetages hvervet af Dan Jønsson.

 

Interessentgruppen for Jernbanebyen

DSB og Freja ønsker at give nogle af de foreninger og organisationer, der har været aktive i dialogen om Jernbanebyen, mulighed for at se udkast til forslagene undervejs og give kommentarer, som vi kan bringe videre til de teams, der arbejder med forslagene. Der er derfor etableret en interessentfølgegruppe, hvor Kgs. Enghave Lokaludvalg deltager med 2 repræsentanter.

Lokaludvalgets repræsentanter udpeges af Socialudvalget og Bymiljøudvalget. Pt er Hans Præstbro og Jan Fønss medlemmer af interessentgruppen.

 

Partnerskabet Tippen Syder

Partnerskabet Tippen Syder blev dannet i 2008 på baggrund af et 5-årigt projekt om naturpleje og naturformidling på Sydhavnstippen.

Partnerskabet består af grundejer, der bl.a. stiller arealet til rådighed, forskellige foreninger, organisationer og kommunale instanser, der alle bidrager med ressourcer i forhold til opgaveløsningen omkring naturpleje og naturformidlingsaktiviteter i det delvist fredet og selvgroede naturområde kaldet Sydhavnstippen beliggende i Københavns Kommune. Partnerskabet ser i dag således ud:

Ved projektperiodens udløb i 2012 besluttede partnerskabet at fortsætte arbejdet, og dermed udnytte de erfaringer og det arbejde der allerede var blevet udført. Det videre arbejde har været en fortsættelse af partnerskabsaftalen, hvor alle parter er budt ind med ressourcer (økonomi, tid) til naturpleje og naturformidlingsaktiviteter. Udgangspunktet for det videre arbejde med Tippen beror på en plejeplan for Tippen.

Bymiljøudvalget udpeger 1 medlem og 1 suppleant til Partnerskabet. For tiden er Ann Vikkelsø lokaludvalgets repræsentant, mens Hanne Bierring er suppleant.

 

Samarbejdsgruppe med Valby Lokaludvalg, vedrørende forskellige forhold i Valbyparken

Samarbejdsgruppen blev nedsat i 2016 som en udløber af en tidligere arbejdsgruppe om en strand i Valbyparken. Samarbejdsgruppen drøfter f.eks. trafikforholdene, særlige forhold vedrørende større arrangementer, planlægningen af stranden mv. Kulturudvalget og Bymiljøudvalget har hver haft 2 medlemmer af samarbejdsgruppen.

Kulturudvalget har udpeget Dorthe Eren som repræsentant. Der skal findes endnu 2-3 medlemmer af arbejdsgruppen. 

 

Aktørnetværket vedrørende byrummene i Hørdumsgade og på Anker Jørgensens Plads.

Aktørnetværket er et tværfagligt professionelt netværk af aktører som alle samarbejder for at løfte socialfaglige indsatser i Sydhavnen. Målgruppen er drikkefælleskaber på og omkring Anker Jørgensens Plads, Hørdumsgade og Mozarts Plads.

Aktørnetværket er et fagnetværk som skal ruste de enkelte aktører til at give den bedst mulige rådgivning og service ift. de borgernetværk mv. som de respektive aktører indgår i. Derudover er der fokus på at styrke og udvikle samarbejdet mellem møderne. Der holdes møde ca. 1 gang hver 2. måned. Lokaludvalgets nuværende repræsentanter er Hans Præstbro og Steen Eriksen.

 

 

Løsning

Lokaludvalg vælger medlemmer/suppleanter til at repræsentere udvalget i de nævnte bestyrelser og arbejdsgrupper.

Lokaludvalget beslutter at pålægge fagudvalgene at finde repræsentanter til ledige pladser, så disse kan godkendes på lokaludvalgets møde den 19. maj.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Ledige pladser udfyldes på lokaludvalgets møde i maj efter indstilling fra arbejdsgrupperne.

Beslutning

Steen blev valgt til arbejdsgruppen vedr. Nattelivsudvalget

Steen blev valgt til følgegruppen for ny idrætshal

 

Områdefornyelsen:

Joan og Jan blev valgt som medlemmer

Hans og Rie blev valgt som suppleant for hhv Joan og Jan

Pkt F: Kulturudvalg rettes til Socialudvalg

 

Fagudvalgene skal finde medlemmer til de pladser, der mangler at blive sat navne på.

Til top