Mødedato: 28.04.2022, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Beslutning. Valg af fagudvalgsformænd

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal vælge en fagudvalgsformand for hver af de tre fagudvalg; Social-, Kultur- og Bymiljøudvalget.

Indstilling

Formandsskabet indstiller:

1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger en formand for Bymiljøudvalget
2. at Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger en formand for Kulturudvalget
3. at Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger en formand for Socialudvalget

 

 

Problemstilling

I følge Forretningsordenen for Kgs. Enghave Lokaludvalg, §2,  har Lokaludvalget har ud over forretningsudvalget tre permanente fagudvalg, Bymiljøudvalget, Kulturudvalget og Socialudvalget. Det fremgår videre, at fagudvalgene vælger (hver) en fagudvalgsformand, som godkendes af lokaludvalget.  

Valg af fagudvalgsformand for de tre fagudvalg har været behandlet på Lokaludvalgets tre fagudvalgs møder i april.

Bymiljøudvalget indstiller, at Ann Vikkelsø vælges som formand for Bymiljøudvalget.
Kulturudvalget indstiller, at Dorthe Eren vælges som formand for Kulturudvalget.
Socialudvalget indstiller, at Hans Præstbro vælges som formand for Socialudvalget.

Når de tre fagudvalgsformænd er valgt, indgår de i Lokaludvalgets Forretningsudvalg sammen med formanden og de to næsteformænd.

 

Løsning

Lokaludvalget vælger en formand til hver af udvalgets tre fagudvalg.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Ann, Dorthe og Hans blev godkendt med applaus.
Til top