Beslutning: Godkendelse af tidligere beslutning om at afholde lokaludvalgets julearrangement på Bavnehøuj
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget godkender, at årets julearrangement afholdes på Bavnehøj.
Problemstilling
Lokaludvalget besluttede på sit møde den 21. juni 2018, at lokaludvalgets julearrangement, som indtil da var blevet afholdt på Mozarts Plads, under metrobyggeriet skulle afholdes på skift i de tre dele af Sydhavnen, altså i Det gamle Sydhavnen, på Bavnehøj og på Holmene.
Arrangementet har siden været afholdt på Sjælør Boulevard (2018), på Bavnehøj (2019) på Holmene med Flydende juletræ i 2020, og på Anker Jørgensens Plads i 2021.
Julearrangementet skal efter planen i år afholdes i Bavnehøj 1. søndag i advent, det vil sige den 27. november 2022.
Når lokaludvalget har godkendt placeringen på Bavnehøj, kan planlægningen af arrangementet begynde. Der vil komme en indstilling på mødet den 19. maj 2022 om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der kan stå for planlægningen, om muligt i samarbejde med Områdefornyelsen i Bavnehøj.
Løsning
Lokaludvalget godkender den tidligere beslutning om, at årets julearrangement afholdes på Bavnehøj 1. søndag i advent.
Økonomi
Der er tidligere afsat en ramme på 50.000 kr. af lokaludvalgets midler til afholdelse af julearrangementet.
Videre proces
Indstilling med forslag om nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal stå for planlægningen af julearrangementet kommer på lokaludvalgets møde den 19. maj. Om muligt i samarbejde med Områdefornyelsen.