Mødedato: 28.04.2022, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Beslutning om at holde 1-2 lokaludvalgsmøder uden for Karens Minde i 2022

Lokaludvalget skal beslutte, om lokaludvalget skal holde 1-2 møder uden for Karens Minde i 2022.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget beslutter, om 1-2 af lokaludvalgets møder i 2022 skal holdes uden for Karens Minde.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har tidligere haft en praksis om at 1-2 møder hvert halve år holdes på lokaliteter andre steder i Sydhavnen end det faste mødested på Karens Minde. Flytningen af mødestedet giver medlemmerne anledning til at se andre lokaliteter, der kan have relevans for bydelens udvikling eller som på anden måde kan give inspiration til lokaludvalgets arbejde.

Forretningsudvalget foreslår, at der i det kommende halve år afholdes 1-2 møder f.eks. på AFUK eller i Kirkeskibet. Andre lokaliteter kan også bringes i spil. Sekretariatet har spurgt AFUK, om det er muligt at holde maj- eller junimødet hos dem, men har fået den tilbagemelding, at datoerne passer dårligt.

 

Løsning

Lokaludvalget beslutter, om møderne med jævne mellemrum skal afholdes andre steder end Karens Minde og drøfter mulige lokaliteter for lokaludvalgets møder.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget. Eventuel lokaleleje til en anden lokalitet afholdes af sekretariatsbudgettet.

Videre proces

På baggrund af lokaludvalgets beslutning, undersøger sekretariatet om de foreslåede lokaliteter vil kunne modtage lokaludvalget ved et møde.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Det blev foreslået at holde et af møderne i KAB-huset.

 

Til top