Opgradering af Naturskolen
Tidligere beslutninger
Ved det ordinære møde i Kgs. Enghave Lokaludvalg i december 2021 besluttede lokaludvalget årsplan for 2022:
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
-
At lokaludvalget beslutter projekt opgradering af Naturskolen på Tippen og afsætter 15.000 kr. til formålet.
-
At lokaludvalget nedsætter en fælles arbejdsgruppe af medlemmer af Bymiljøudvalget og Socialudvalget, der er ansvarlige for projektet og prioritering af indsats.
Problemstilling
En af lokaludvalgets mærkesager er at arbejde for, at Sydhavnstippen bevares som selvgroet naturområde. Dette gøres blandt andet ved lokaludvalgets engagement i partnerskabet Tippen Syder, hvor lokaludvalget primært byder ind med naturformidling til borgere, skoler og institutioner for at engagere til lokalt ejerskab og involvering i Tippens grønne værdier.
Naturskolen på Tippen er base for lokaludvalgets naturformidlingsaktiviteter på Tippen og drives i et samarbejde mellem Københavns Naturskoler og Kgs. Enghave Lokaludvalg.
I Naturskolen er der naturplejegrej, bålfad, brænde mm., men skoleklasser kan fx også søge læ under en regnbyge eller opbevare tasker og grej, mens de har udeskole på Tippen. Københavns Naturskoler har et bookingsystem, hvor interesserede brugere kan booke tider til brug af Naturskolen.
I de sidste par år har området omkring Naturskolen og selve Naturskolen været udsat for hærværk, og stedet trænger til et løft, hvis det igen skal være et attraktivt tilbud til skoler og institutioner i bydelen.
Bymiljøudvalget har derfor lavet et oplæg til en kommende arbejdsgruppe med aktiviteter og tiltag, der kan opgradere Naturskolen:
- Aktivitetsdag med maling af Naturskolens facade
- Graffiti med naturmotiver på facaden
- Ny regnvandsopsamling
- Opgradering af bålplads med natursten som siddepladser
- Insekthotelworkshop
- Et nyt vartegn for stedet
- Et skilt mod vejen
- Klaprammer til info på huset
Der skal desuden lægges en strategi for, hvilken indsats lokaludvalget skal gøre for at udbrede kendskabet til Naturskolen til relevante børnegrupper, og hvordan der kan skabes generel synlighed om stedet, så også forbipasserende ved, at det er en naturskole.
Som bilag ligger Bymiljøudvalgets projektoplæg med ideer til aktiviteter og tiltag samt lokaludvalgets projektbeskrivelse for egne projekter.
Løsning
Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutter projekt opgradering af Naturskolen på Tippen, afsætter 15.000 kr. til projektet og nedsætter en arbejdsgruppe, der vil være ansvarlige for projektet og prioritering af indsats.
Økonomi
Aktiviteter og tiltag der opgraderer Naturskolen: 15.000 kr.
Arbejdsgruppen beslutter den endelige prioritering.
Videre proces
Arbejdsgruppen arbejder videre med projektet, såfremt det besluttes.