Beslutning: 2. behandling og godkendelse af ny forretningsorden for Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget godkender vedlagte forslag til Forretningsorden for Kgs. Enghave Lokaludvalg
Problemstilling
Forslag til ændret forretningsorden for Kgs. Enghave Lokaludvalg blev forelagt lokaludvalget til 1. behandling på det ordinære møde den 24. marts.
Forslaget blev vedtaget. Samtidig besluttede lokaludvalget, at forslaget skulle drøftes i fagudvalgene, med henblik på at disse kunne komme med forslag til ændringer. Der er ikke modtaget forslag til ændringer fra fagudvalgene.
Forretningsudvalget indstiller derfor, at den ændrede forretningsorden godkendes endeligt af lokaludvalget.
Løsning
Lokaludvalget godkender vedlagte forslag til forretningsorden.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Sekretariatet lægger den godkendte forretningsorden op på lokaludvalgets hjemmeside.