Mødedato: 28.04.2021, kl. 19:00
Mødested: Virtuelt møde på Teams

Status på nyt byrum i Hørdumsgade og beslutning vedrørende henvendelse fra Foreningen Anker Jørgensens Plads

Se alle bilag

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om status på det nye byrum i Hørdumsgade samt træffe afgørelse vedrørende en henvendelse fra Foreningen Anker Jørgensens Plads

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

  1. at lokaludvalget tager orienteringen om status på det nye byrum i Hørdumsgade til efterretning
  2. at lokaludvalget henviser foreningen Anker Jørgensens Plads til selv at rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen angående eventuel flytning af toilettet på Anker Jørgensens Plads

Problemstilling

 

Ad 1. Orientering om status på det nye byrum i Hørdumsgade.

 

Der har været debat i lokale medier, hvor det virker til, at borgerne er kritiske overfor løsningen med et nyt byrum i Hørdumsgade.

SydhavnsCompagniet har haft møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om anlægsmidlerne fra Overførselssagen på 600.000, Ca. halvdelen af anlægsmidlerne skal gå til etablering af et toilet på arealet. Der er ønske fra brugerne fra Anker Jørgensens plads om læ og ly på området.

Foreningen Anker Jørgensens Plads er interesseret i at toilettet på AJ-Plads bliver fjernet (se pkt. 2).

AKB har ansat en medarbejder, der skal have særligt fokus på Anker Jørgensens Plads og Hørdumsgade.

SydhavnsCompagniet har afholdt arrangement i Hørdumsgade for brugerne og er i gang med at etablere dialog med naboerne.

Københavns Kommune har lejet 80m2 i området. SydhavnsCompagniet synes det er for lidt ift at have mangfoldig brug af området. SydhavnsCompagniet lægger vægt på, at det bliver et område med mangfoldig brug, så det ikke kun er drikkefællesskaberne, som bruger stedet. Det kunne for eksempel være aktiviteter om natur og biodiversitet til blandt andet skoleelever.

Hjemløseenheden og gadeplansmedarbejdere er blevet opfordret til at lave aktiviteter i Hørdumsgade, så der er noget der trækker brugere derned.

 

Der har været møde i Aktørnetværket den 14. april. På mødet blev det bl.a. oplyst, at der tilsyneladende er lidt færre brugere på Anker Jørgensens Plads, men om det skyldes det ret kolde vejr eller andre faktorer er ikke klart. 

 

Ad 2. Henvendelse fra Foreningen Anker Jørgensens Plads om flytning eller nedtagning af toilet på pladsen.

 

På baggrund af, at Teknik- og Miljøforvaltningen har afsat midler til at opføre et toilet på det nye byrum i Hørdumsgade, har foreningen Anker Jørgensens Plads sendt en anmodning til lokaludvalget (bilag) om at rette henvendelse til Teknik og Miljøforvaltningen med ønske om, at toilettet på Anker Jørgensens Plads flyttes til Hørdumsgade og ellers nedtages. Begrundelsen er, at længe der fortsat er et toilet på pladsen, så er der intet incitament for brugerne til at rykke sig et andet sted hen. Foreningen mener desuden, at hvis det nye supplerende byrum i Hørdumsgade skal have nogen som helst effekt, så handler det både om at gøre Hørdumsgade attraktiv og Anker Jørgensens Plads knap så attraktiv.

 

Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget fortsætter med at have et armslængde-princip i forhold til forvaltningernes arbejde med at få oprettet det nye byrum i Hørdumsgade. Hvis lokaludvalget henvender sig til Teknik- og Miljøforvaltningen om konkrete tiltag i forbindelse med faciliteterne på AJP og i Hørdumsgade, kan det nemt tages som en tilkendegivelse af, at lokaludvalget ønsker at tage ejerskab over de to byrum, og lokaludvalget har tidligere fastlagt en linje, hvor dette ansvar på grund af manglende ressourcer i lokaludvalget bør ligge i forvaltningerne. Forretningsudvalget indstiller derfor, at lokaludvalget i svaret til foreningen henviser til armslængdeprincippet og af denne grund henviser foreningen til selv at henvende sig til Teknik- og Miljøforvaltningen. 

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning. Lokaludvalget beslutter at henvise Foreningen Anker Jørgensens Plads til selv at kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende flytning af toilettet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Lokaludvalget følger løbende situationen på Anker Jørgensens Plads og Hørdumsgade. Sekretariatet besvarer henvendelsen fra Foreningen Anker Jørgensens Plads. Svaret skal godkendes af Forretningsudvalget.

Beslutning

Lokaludvalget vedtog at bemyndige FU til at sende et brev til Foreningen AJP og til de tre borgmester på grund af, at der mangler koordinering mellem forvaltningerne.
Til top