Mødedato: 28.04.2021, kl. 19:00
Mødested: Virtuelt møde på Teams

Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen

Der er indkommet 14 ansøgninger til behandling på dette møde.

Indstilling

 

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Kvartershuset til arrangementet "børnekoncert i Kvartershuset" med 9.000 kr. Der er søgt 14.700 kr. 

2. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Kvartershuset til arrangementet "Foredrag af Lola Jensen" med 8.750 kr. Der er søgt 10.250 kr.

3. at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen fra Johan Sonne Amhild til kunstprojektet "FRAME" på det grønne hegn på Mozarts Plads. Der er søgt 7.000 kr.

4. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Naturplejegruppen på Tippen ved Erik Schjønning til indkøb af redskaber til naturpleje med det fulde beløb på 18.500 kr.

5. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Naturplejegruppen på Tippen ved Erik Schjønning til projektet Arbejdsdage på Tippen med det fulde beløb på 6.700 kr.

6. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra AFUK til festivalen Festivitas med 40.000 kr. Der er søgt 50.000 kr.

7. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Asmund Havsteen-Mikkelsen til arrangementet "Sydhavnsambassaden 2021" med 20.000 kr. Der er søgt 41.000 kr.

8. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra CPHSTAGE til opførelse af teaterstykket "03.08.38Tilstande av Unntag" med 13.600 kr. Der er søgt 13.600 kr.

9. at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen fra SydhavnsCompagniet til projektet "Naturoplevelser, brobygning og integration". der er søgt 58.100 kr.

10. at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen fra Elias Gad og Thomas Ramshaw til projektet "Wastelab". Der er søgt 25.000 kr.

11. at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen fra New Neverland til projektet "Natursauna i Sydhavnen". Der er søgt 64.750 kr.

12. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra STRØM Festival med 50.000 kr. Der er søgt 100.000 kr.

13. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Foreningen for udbredelse af kulturelle aktiviteter for børn og voksne i København og omegn til projektet "Drivhus på Containertoppen i Neverland" med det fulde beløb på 10.250 kr.

14. at lokaludvalget Støtter ansøgningen fra Clorofille Naturforening til projektet "Kgs. Enghave Udforsk og Opdag" med 20.000 kr. Der er søgt 24.000 kr.

 

Problemstilling

Kulturudvalget (KU) har behandlet ansøgningerne 1,2,3,6,7,8,11 og 12. Bymiljøudvalget (BMU) har behandlet ansøgningerne 4, 5, 10, 13 og 14. SU har behandlet ansøgning nr. 9.

 

Ad 1) Børnekoncert i Kvartershuset

Kvartershuset har søgt om 14.700 kr. i støtte til at gennemføre en koncert for børn med Ole Kibsgaard den 16. oktober. Kvartershuset regner med ca. 75 deltagere, og arrangementet henvender sig til mindre børn og deres familier. Der vil blive taget en entre på 35 kr. pr. person. Kulturudvalget har drøftet ansøgninger af denne type, hvor der hyres en professionel kunstner til at underholde. KU blev enige om at indstille et beløb på 9.000 kr. og lade det være op til Kvartershuset, om de vil dække resten med en højere entre, eller selv dække udgiften.

 

Ad 2) Foredrag med familievejleder Lola Jensen.

Kvartershuset har søgt om 10.250 kr. til et foredrag med familievejleder Lola Jensen.

Foredraget er tænkt til at skulle give børnefamilierne et kærligt spark bagi til at få et forhold til at blomstre i en hverdag med småbørn. Kvartershuset har indregnet en entre på 75 kr. pr. person, og forventer omkring 70 deltagere. KU indstiller, at lokaludvalget bevilger 8.750 kr., idet det ansøgte beløb bør reduceres med udgiften til drikkevarer.

 

Ad 3) FRAME kunst på Mozarts Plads

Johan Sonne Amhild har søgt om 7.000 kr. i støtte til at udstille et maleri på 13 x 4 meter på den grønne væg på Mozarts Plads. maleriet forestiller en rød S-togsvogn, og kan hænge på væggen i 1½-2 år, måske længere. Kunstværket er lavet til at kunne tage imod graffiti, men kunstneren vil i løbet af udstillingsperioden 6 gange tegne kunstværket op. hensigten er skabe et farverigt værk der inspirerer og sætter tanker i gang og gør gangen gennem den smalle passage til en god og berigende oplevelse. KU vurderer, at projektet mangler lokal forankring, og indstiller derfor ansøgningen til afslag.

 

Ad 4) Redskaber til naturpleje

Erik Schjønning, der driver naturplejegruppen på Tippen har søgt lokaludvalget om 18.500 kr. i støtte til køb af forskellige redskaber og udstyr til naturpleje. Ansøgeren oplyser, at det er krævende at udføre naturpleje på Tippen. Det kræver udstyr. Redskaber, både anskaffelse af nyt udstyr, men også udskiftning af gammelt slidt. desuden vil ansøger gerne kunne anskaffe udstyr og skiltning til fremme af sikkerheden, synligheden og gruppeidentiteten. BMU indstiller til fuld støtte til Naturplejegruppen med den klausul, at værktøj og udstyr, der er købt for puljemidlerne fortsat skal komme naturpleje på Tippen til gode ved Naturplejegruppens ophør.

 

Ad 5) Arbejdsdage på Tippen

Erik Schjønning har på vegne af naturplejegruppen søgt lokaludvalget om 6.700 kr. i støtte til gennemførelse af en række naturplejedage på Tippen. Der er planlagt 6 arbejdsdage mellem april og oktober, og beløbet skal dække forplejning og markedsføring. BMU har indstillet til fuld støtte, da udvalget mener, at det er vigtigt med naturpleje på Tippen, der inkluderer frivillige. 

Sekretariatet bemærker, at den første arbejdsdag blev afholdt inden lokaludvalgets møde (den 18. april). Da lokaludvalget ikke giver støtte til allerede afholdte udgifter, bør der fratrækkes en sjettedel af de 4200 kr. der søges til forplejning af frivillige, svarende til 800 kr.

 

Ad 6) Festivitas

AFUK har søgt lokaludvalget om 50.000 kr. i støtte til afholdelse af festivalen Festivitas den 24. og 25. juni. Der er tale om en todages cross-over festival, der præsenterer ung kunst inden for et bredt udsnit af kunstneriske sprog; fra nycirkus, performance & visuelt teater – til billedkunst, installation, design, skrivekunst m.m. Ansøgerne oplyste, at 3000 købte billet til festivalen i 2019.Festivalen produceres og afvikles teknisk og logistisk af foreningen Ørkenfortets medlemmer, AFUK's elever og hold fra FGU Vesterbro, med praktisk, pædagogisk og administrativ støtte fra de ansatte på Ørkenfortet, AFUK og FGU, samt eksternt tilknyttede professionelle projektledere og teknikere. KU indstiller, at projektet støttes med 40.000 kr. idet der på den ene side er tale om et godt projekt, men at der på den anden side godt kan skæres på udgifterne til projektledelse.

 

Ad 7) Sydhavnsambassaden 2021

Asmund Havsteen-Mikkelsen har søgt om 41.000 kr. i støtte til at afholde den 6 udgave af den årlige Sydhavnsambassade den 13. august. Der er tale om en anderledes kulturel begivenhed for poesi, performance og lydkunst med samtidskunsten som grundlagt. Arrangementet afholdes i ansøgerens atelier i Bådehavnsgade, og der forventes mellem 75 og 125 gæster. Det er åbent for alle, og der tages ikke entre. KU foreslår deltagerbetaling og indstiller på grund af begrænsede puljemidler, at arrangementet støttes med 20.000 kr.

 

Ad 8) 03.08.38 Tilstande av Unntag

CPHSTAGE søger  i samarbejde med Sydhavn Teater, Husets Teater, ILT Festivalen i Aarhus og Transitteatret om 16.225 kr. i støtte til at opføre  forestillingen 03:08:38 – Tilstander Av Unntak på P44. Stykket opfører minut for minut de 3 timer, 8 minutter og 38 sekunder det tog for Anders bering Breivik at gennemføre terrorangrebene på den norske parlamentsbygning i Oslo og masseskyderiet på Utøya. Forestillingen opføres den 29. og 30. maj simultant på  Godsbanen i Aarhus og i Sydhaven i København. På Sydhavns Teaters nye scene etableres en såkaldt lyttepost, som præsenterer forestillingen i fragmenter fra Aarhus, samtidig med at et kor med unge mennesker fra Sydhavnen gør oplevelsen levende lokalt. KU finder, at der er tale om et spændende projekt, som KU indstiller til støtte med det ansøgte beløb minus udgiften til suppe. Derfor indstilles et beløb på 13.600 kr

 

Ad 9) Naturoplevelser, Brobygning og Integration i virtual reality

SydhavnsCompagniet søger om 58.100 kr. i støtte til køb af virtual reality udstyr (briller, kameraer, redigeringsudstyr mv.) Udstyret skal bruges i SCs  arbejde for at få flere udsatte borgere til at få øjnene op for kvaliteterne i natur- og friluftsoplevelser. SC oplever, at der er borgere, der melder fra til SCs frilufts- og fritidsaktiviteter. Årsagerne er bl.a. fysiske begrænsninger, angst, ubehag eller følelsen af utryghed ved at være sammen med flere andre eller frygt for at blive smittet med Coronavirus. 

SC vil filme de aktiviteter og ture de tager på, samt give mulighed for at deltagerne og øvrige borgere der tager på oplevelse i naturen omkring Sydhavnen, kan låne et 3D kamera for at filme oplevelserne.

Efterfølgende vil optagelserne blive bearbejdet og lagt online med fri adgang for alle. Derudover vil borgere kunne komme i Medborgercentret og i Det Gamle Posthus, hvor de kan låne Virtual Reality briller og på den måde ’deltage’ og få del i de naturoplevelse og friluftsaktiviteter der finder sted i bydelen. Socialudvalget indstiller ansøgningen til afslag under henvisning til, at der er tale om meget dyrt udstyr til en lille slutgruppe.

 

Ad 10) WasteLab

Elias Gad og Thomas Ramshaw har søgt om 25.000 kr. i støtte til at åbne WasteLab, et åbent værksted for borgere i Sydhavn med fokus på reparation og upcycling. Ansøgerne har indgået samarbejde med Neverland, som er Boxlands afløser, og som åbner i maj 2021 på Bådehavnsgade. Ansøgerne har desuden indledt et samarbejde med Sydhavn Genbrugscenter, som skal levere affald, der kan genbruges i værkstedet. BMU indstiller, at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen, under henvisning til at lokaludvalget har begrænsede midler. BMU vurderer, at projektet med fordel vil kunne gennemføres i samarbejde med og på Genbrugscenteret.

 

Ad 11) Natursauna i Sydhavnen

Kevin Bendix har på vegne af Neverland søgt lokaludvalget om 64.750 kr. i støtte til at opstille en mobil natursauna i første omgang på Kevin Bendix' eget projekt Neverland, men med en mulig placering senere andetsteds i Sydhavnen, f.eks. på Tippen eller ved Stranden i Valbyparken. Kvin Bendix er i gang med at ombygge en toiletvogn til natursauna med udendørs koldtvandsbassin.

Saunaen vil henover sommeren være vært for forskellige kulturelle begivenheder, f.eks. meditationsmusik eller yoga/tai chi.KU indstiller, at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen, da KU ikke ønsker denne type projekt på Tippen eller i Valbyparken. Desuden er der tale om en del anlægsudgifter ved projektet, som lokaludvalget ikke kan støtte.

 

Ad 12) STRØM Festival/Strøm Sessions 2021

STRØM søger lokaludvalget om 100.000 kr. i støtte til at afholde en festival i forsommeren 2021 med arbejdstitlen Strøm sessions 2021. Festivalen skal afholdes på Volume. Der er tale om en hybrid koncertserie af 10 fysiske koncerter samt 10 digitale videoer, hvor Strøm præsenterer r 10 samtidsrelevante danske kunstnere. Der vil blive produceret en videofilm for hver af kunstnerne. KU vurderer, at der er tale om et flot projekt, der dog formentlig har større appeal til publikum på Vesterbro end i Sydhavnen. KU indstiller at projektet støttes med 50.000 kr., idet arrangørerne også bør søge Vesterbro Lokaludvalg.

 

Ad 13) Drivhuset på Containertoppen

Foreningen for udbredelse af kulturelle aktiviteter for børn og voksne i København og omegn søger om 10.250 kr. i støtte til projektet Drivhuset på containertoppen i Neverland i Bådehavnsgade. Drivhuset skal flyttes til Neverland og sammenkobles med en container, hvor det placeres ovenpå 3 andre containere, hvoraf den ene indgår i projektet, og dermed kommer til at danne en unik udsigtspost over den naturskønne sydhavnstip. Drivhuset skal drives af en kernegruppe af 3-4 mennesker. Målet er at engagere så mange så muligt til at blive bekendt med intensive dyrketeknikker i form af højbede gro tårne, hydroponik, samt evt. aquaponik. Aktiviteterne vil være åbent for alle i form af arrangementer og løbende workshops som skal engagere og inspirere folk, til at lære om urbant havebrug.BMU indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb, da der er tale om et projekt, der passer fint ind i lokalområdet.

 

Ad 14) Kgs. Enghave udforsk og Opdag

Clorofille Naturforening ønsker i samarbejde med Børnekulturstedet, Sydhavn Bibliotek og Ellebjerg Skole samt Skolen i Sydhavnen at etablere en vandrerute gennem Kgs Enghave og udvikle et hæfte med kort og 20 aktivitets stop med fokus på naturen i de grønne områder og Kgs Enghave historie. Deltagerne finder vej via et kort, på de forskellige stop får de instrukser på aktiviteter. Hæftet er et værktøj som nemt kan bruges af lokale skoler hvor både lokalkendskab og kreativitet kombineres. Derudover er det et godt tilbud til børnefamilier som kan gå på opdagelse i kvarteret i weekenden og præsentere børnene for sjove og lærerige lege og aktiviteter hvor både lokal natur og historie kommer i spil. BMU indstiller til en støtte på 20.000 kr., da lokaludvalget har begrænsede midler – og med en påmindelse om at huske Bavnehøj Skole og de private skoler i bydelen. BMU håber desuden, at materialet også kan ligge digitalt, så det kan nå ud til endnu flere.

 

 

Løsning

Lokaludvalgene behandler ansøgningerne og beslutter om indstillingerne skal følges.

Økonomi

Der er søgt for 446.475 kr. Der er indstillet 196.800 kr. Rest i puljen, hvis alle indstillinger følges er 231.088 kr. (heri indgår ikke en eventuel bevilling til lokaludvalgets eget projekt Sommeraktiviteter på Tippen, hvortil der er søgt og indstillet 40.000 kr.)

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets afgørelser til ansøgerne, snarest muligt efter lokaludvalgets møde.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

ad1) at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Kvartershuset til arrangementet "børnekoncert i Kvartershuset" med 9.000 kr. Der er søgt 14.700 kr. 

Lokaludvalget stemte om indstillingen.

For stemte: Joan, Ann, Dan, Paul-Erik, Jan F, Lise, Brian, Hans, Rie, Steen, Nina

Imod Asbjørn, Martin, Hanne Mai,

Undlod at stemme: Hanne B, Kirsten, 

Indstillingen om at bevilge 9.000 kr. blev vedtaget.

 

Ad 2). at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Kvartershuset til arrangementet "Foredrag af Lola Jensen" med 8.750 kr. Der er søgt 10.250 kr.

Lokaludvalget stemte om indstillingen

For: Dan, Paul-Erik, Brian, Hans, Rie, Nina, Steen

Imod Asbjørn, Kirsten, Martin, Hanne Mai, Lise, Hanne B, Joan, Jan Fønss

Undlader Ann, 

Indstillingen blev Ikke vedtaget, og der vil derfor blive meddelt afslag på ansøgningen.

 

Ad 3). at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen fra Johan Sonne Amhild til kunstprojektet "FRAME" på det grønne hegn på Mozarts Plads. Der er søgt 7.000 kr.

 

Lokaludvalget stemte om indstillingen

For  afslag stemte: Martin, Dan, Rie, Brian , Lise, Kirsten, Joan, Paul-Erik

Imod afslag stemte:  Nina, Hanne B,  Steen, Jan F, Ann, Hans,Hanne Mai,

Undlod at stemme: Asbørn, Marit

Afslaget blev vedtaget

 

ad 4). at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Naturplejegruppen på Tippen ved Erik Schjønning til indkøb af redskaber til naturpleje med det fulde beløb på 18.500 kr. Da budgettet siger 18.000, er det det der anses for det ansøgte beløb

Indstillingen om at støtte med 18.000 kr. blev vedtaget uden afstemning

 

 

ad 5). at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Naturplejegruppen på Tippen ved Erik Schjønning til projektet Arbejdsdage på Tippen med det fulde beløb på 6.700 kr.

Paul-Erik gjorde opmærksom på, at der er kun er angivet fem arbejdsdage - det betyder, at ansøgningen vedrører forplejning på 3000 kr.+ markedsføring ialt  5.500 kr. 

 

Lokaludvalget stemte om indstillingen

Imod stemte: Nina, Martin

Undlod at stemme: Rie, Hanne B, Joan, Hanne Mai, 

Alle øvrige stemte for indstillingen om at bevilge 5.500 kr.

Indstillingen blev vedtaget

 

 

ad 6). at lokaludvalget støtter ansøgningen fra AFUK til festivalen Festivitas med 40.000 kr. Der er søgt 50.000 kr. 

Lokaludvalget stemte om indstillingen

Imod stemte: Hanne Mai, Martin

Undlod at stemme: Lise

Alle øvrige stemte for indstillingen

Indstillingen blev vedtaget

 

ad 7). at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Asmund Havsteen-Mikkelsen til arrangementet "Sydhavnsambassaden 2021" med 20.000 kr. Der er søgt 41.000 kr

Joan oplyste, at hun ville stemme imod indstillingen da det er et arrangement, der bærer præg af, at der mangler indtægter, f.eks. i form af entre og salg af mad og drikkevarer. Desuden mangler der lokal forankring og arrangementet virker ikke særligt netværksdannende.

Lokaludvalget stemte om indstillingen

For stemte: Ann, Hans, Nina, Jan, Dan, Paul-Erik

Imod stemte: Hanne Mai, Martin, Lise, Asbjørn, Hanne B, Brian, Steen, 

Undlod at stemme: .Rie, Marit, Kirsten

 

Indstillingen blev Ikke vedtaget. Der vil derfor blive meddelt afslag på ansøgningen med den begrundelse, Joan gav.

 

 

ad 8). at lokaludvalget støtter ansøgningen fra CPHSTAGE til opførelse af teaterstykket "03.08.38Tilstande av Unntag" med 13.600 kr. Der er søgt 16.225 kr.

Marit erklærede sig inhabil og forlod mødet under sagens behandling

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning

 

ad 9). at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen fra SydhavnsCompagniet til projektet "Naturoplevelser, brobygning og integration". der er søgt 58.100 kr.

Brian og Jan erklærede sig inhabile og forlod lokalet under sagens behandling

Lokaludvalget vedtog indstillingen om at meddele afslag på ansøgningen uden afstemning

 

ad 10). at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen fra Elias Gad og Thomas Ramshaw til projektet "Wastelab". Der er søgt 25.000 kr.

Lokaludvalget stemte om indstillingen

Imod stemte Paul-Erik, Hans, Asbjørn, Nina

undlod at stemme:  Brian, Marit, Martin, Joan

alle øvrige stemte for indstillingen om afslag, der dermed blev vedtaget.

 

at 11). at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen fra New Neverland til projektet "Natursauna i Sydhavnen". Der er søgt 64.750 kr.

Lokaludvalget stemte om indstillingen

Der var ingen, der stemte imod. Nina og Brian undlod at stemme, alle øvrige stemte for indstillingen om at meddele afslag, indstillingen blev vedtaget.

 

Ad 12). at lokaludvalget støtter ansøgningen fra STRØM Festival med 50.000 kr. Der er søgt 100.000 kr.

Lokaludvalget stemte om indstillingen

Imod stemte Martin, Hanne Mai, Lise

Undlod at stemme: Joan, Brian

Alle øvrige stemte for indstillingen, der blev vedtaget.

 

ad 13). at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Foreningen for udbredelse af kulturelle aktiviteter for børn og voksne i København og omegn til projektet "Drivhus på Containertoppen i Neverland" med det fulde beløb på 10.250 kr.

Hanne og Hanne Mai bemærkede, at det efter deres vurdering vil være usikkert for børn at skulle op i 3. sals højde, de havde ikke tiltro til antallet af besøgende er realistisk og projektet fremstår ikke helt gennemarbejdet og det virker ufærdigt. De ville derfor stemme imod indstillingen.

Lokaludvalget stemte om indstillingen

For stemte: Ann, Hans, Nina

Imod stemte: Hanne Mai, Asbjørn, Lise, Jan, Dan, Hanne B, Martin, Rie, Marit, Steen, Brian, Joan

Undlod at stemme: Paul-Erik, Kirsten

 

Indstillingen blev Ikke vedtaget. Der vil derfor blive meddelt afslag på ansøgningen.

 

ad 14). at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Clorofille Naturforening til projektet "Kgs. Enghave Udforsk og Opdag" med 20.000 kr. Der er søgt 24.000 kr.

 

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.

 

 

 

Til top