Mødedato: 28.04.2021, kl. 19:00
Mødested: Virtuelt møde på Teams

Høstaktiviteter på Tippen

Se alle bilag

Kongens Enghave Lokaludvalg skal tage stilling til projekt Høstaktiviteter på Tippen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kongens Enghave Lokaludvalg:

  1. at lokaludvalget drøfter og beslutter projektforslaget om høstaktiviteter på Tippen og afsætter 40.000 kr. til projektet. 

Problemstilling

Ligesom sidste år ønsker Bymiljøudvalget at erstatte den traditionelle Høstpicnic med en række høstaktiviteter på Tippen fra juni til september, så aktiviteterne spredes over flere dage, da det endnu uvist, hvor mange der kan forsamles i september.

Aktiviteterne bliver en kombination af aktiviteter og ture fra tidligere års Høstpicnic, aktiviteter udbudt af partnerne fra Tippen Syder samt nye ideer. Formålet er at udbrede viden om naturen, planterne og dyrene, samt om naturplejen og historien på Tippen, så der kommer fokus på at bevare Tippen som Sydhavnens grønne og rekreative område.

Ved kun at afholde en enkelt tur eller aktivitet ad gangen, kan vi løbende justere deltagerantallet til de enkelte aktiviteter. Ændres forsamlingsforbuddet væsentligt vil det også blive muligt at lægge flere aktiviteter samme dag.

Intensionen er at lave ugentlige aktiviteter i flere måneder primært på weekenddage, og det kræver, at lokaludvalget løfter i flok. Lokaludvalget er vært ved de aktiviteter, hvor vi hyrer folk uden for partnerskabet, og her vil der skulle være et medlem til stede ved opstart af aktiviteten.

 Arbejdsgruppen udarbejder et program for aktiviteter på Tippen i sommeren 2021.

Eksempler på guidede ture:

  • Indsamling af spiselige planter
  • Plantetur og høkranse
  • Nattergaletur
  • Børnetur
  • Lokalhistorisk tur

Eksempler på aktiviteter:

  • Fuglekasseworkshop i samarbejde med Genbrugsstationen
  • Insekthotelworkshop i samarbejde med Genbrugsstationen
  • Uldworkshop, hvor der farves med planter fra Tippen
  • Besøg i bigård
  • Æblemostworkshop
  • Høslet og naturpleje
  • Tur til får og alpakaer
  •  
  • Løsning

  • Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter og beslutter projektforslaget om høstaktiviteter på Tippen og afsætter 40.000 kr. til projektet.
  • Økonomi

  • Honorar til eksterne, der hyres til aktiviteter, 10 stk. à 2.000 kr. = 20.000 kr.
    To halvsides avisannoncer med program, i alt = 17.000 kr.
    Facebookboost = 1.000 kr.
    Materialer til aktiviteter = 1.000 kr.
    Diverse = 1.000 kr.
    I alt: 40.000 kr.
  • Videre proces

  •  De ansvarlige fra BMU samt miljømedarbejderen arbejder videre med projektet, såfremt det besluttes.

Beslutning

Der er fejl i indstillingen fsva Sommeraktiviteter på Tippen: Der er afsat 50.000 kr. i LUs egne projekter, og midlerne skal tages derfra, det giver 40.000 kr. ekstra i Kgs. Enghavepuljen. 

Lokaludvalget godkendte indstillingen uden afstemning.

Til top