Mødedato: 28.04.2021, kl. 19:00
Mødested: Virtuelt møde på Teams

Status på puljemidlerne

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om status på lokaludvalgets puljemidler.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg.

  1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning

 

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 1.174.400 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse i 2021. Formålet med puljemidlerne er "tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet".

Lokaludvalget har afsat 30.000 kr. til Julepuljen og 195.000 kr. til lokaludvalgets egne projekter. Der er derfor 949.400 kr. i Kgs. Enghavepuljen.

Indtil nu har Lokaludvalget disponeret over 521.512 kr. af puljemidlerne i Kgs. Enghavepuljen, fordelt på 24 eksterne projekter Der er således 427.888 kr.  (949.400 – 521.512) til rest, som ikke er disponeret i 2021.

Der er indkommet 14 ansøgninger til behandling på dette møde. Der er søgt om 446.475 kr. Dertil skal lægges en intern ansøgning om afsætning af midler til lokaludvalgets eget projekt "Sommeraktiviteter på Tippen" på 40.000 kr. 

Der er indstillet  196.800 kr. til puljeansøgere samt 40.000 kr. til "Sommeraktiviteter på Tippen, ialt indstillet 236.800 kr.

 

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Disponibelt beløb: 427.888 kr.

Indstillet til ansøgningerne: 196.800 kr.

Indstillet til Sommeraktiviteter på Tippen. 40.000 kr.

Rest i puljen hvis alle indstillinger følges:191.088 kr.

 

 

Beslutning

Der er fejl i indstillingen fsva Sommeraktiviteter på Tippen: Der er afsat 50.000 kr. til sommeraktiviteter på Tippen i LUs egne projekter, og midlerne - 40.000 kr. såfremt Lokaludvalget godkender indstillingen - skal tages derfra, det giver 40.000 kr. ekstra i Kgs. Enghavepuljen. Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.
Til top