Mødedato: 28.04.2016, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Ønsker til Budget 2017

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og prioritere udvalgenes forslag til et brev til Økonomiforvaltningen med lokaludvalgets ønsker til budget 2017.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter og prioriterer de forslag til budgetønsker til 2017, der er indkommet fra fagudvalgene.

 

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede på sit møde den 17. marts 2016, at fagudvalgene skulle udarbejde forslag til ønsker til budget 2017, som skal indsendes til Borgerrepræsentationens medlemmer.

På baggrund af udmeldingerne fra fagudvalgene og med udgangspunkt i det brev, lokaludvalget sendte til Borgerrepræsentationen i april 2015 har sekretariatet udarbejdet et forslag til det brev, der kan indsendes til Borgerrepræsentationen. Brevet er bilag til denne indstilling.

Løsning

Lokaludvalget drøfter vedlagte udkast til budgetbrev 2017 og vedtager dette med eventuelle ændringer.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet renskriver udkastet til budgetbrev og indsender dette til Borgerrepræsentationens sekretariat.

Beslutning

Der blev foreslået forskellige ændringer til afsnittene om selvstændigt lokaludvalgssekretariat, bydelens skoler, Østre Kapel og sundhedsprofil. Der blev foreslået et nyt afsnit om indsatsen for enlige mødre. Lokaludvalget besluttede, at Anne sammenskriver brevet på baggrund af input fra de forskellige forslagsstillere og sender det til godkendelse i Forretningsudvalget.

 

Til top