Mødedato: 28.02.2013, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Valg af ny 2. næstformand

Lokaludvalget skal vælge ny 2. næstformand

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg

1. at lokaludvalget tager til efterretning, at Anette Bonde ikke er udtrådt af lokaludvalget

2. at Anette Bonde vælges som ny 2. næstformand for lokaludvalget

Problemstilling

På mødet i Kgs. Enghave Lokaludvalg den 24. januar 2013, tog lokaludvalget til efterretning, at Anette Bonde var udtrådt af lokaludvalget på grund af fraflytning fra bydelen. Samtidig indtrådte den hidtidige 2. næstformand, Karsten Clausen i ddost som 1. næstformand for lokaludvalget.

Det har efterfølgende vist sig, at Anette Bonde ikke havde pligt til at træde ud af lokaludvalget på grund af flytningen. Hun har oplyst, at hun ønsker at fortsætte i lokaludvalget, og at hun er indstillet på at indtræde i den ledige post som 2. næstformand.

Kort om næstformandsrollen

1. og 2. næstformændenes roller består i at indgå som faste medlemmer af Forretningsudvalget sammen med formanden og de tre fagudvalgsformænd. ”Forretningsudvalget fungerer som økonomiudvalg og har en koordinerende funktion, men har ikke besluttende kompetence. Forretningsudvalget kan på Lokaludvalgets vegne afgøre sager der ikke tåler opsættelse og ikke giver anledning til tvivl. Dette gælder dog ikke puljemidler.”, citat ’fra Forretningsordnen for Kgs. Enghave Lokaludvalg § 1c.’

Forretningsudvalget mødes en gang om måneden for at planlægge Lokaludvalgets dagsorden og sager af betydning for Lokaludvalgets arbejde i øvrigt. Desuden mødes udvalget 1 time før hvert lokaludvalgsmøde for at gennemgå dagsordnen.

Arbejdet i Forretningsudvalget er i praksis delt mellem de 6 medlemmer og afhænger af de enkelte medlems interesse og tid. Men der skal påregnes lidt ekstra arbejde end som mening medlem af Lokaludvalget, udover selve forretningsudvalgsmøderne, idet det ofte er Forretningsudvalgets medlemmer, der færdigbehandler sager der går på tværs af fagudvalgene eller som pga. korte tidsfrister kræver hurtig behandling.


Løsning

Det indstilles, at lokaludvalget tager til efterretning, at Anette Bonde ikke er udtrådt af lokaludvalget og at hun vælges som 2. næstformand for lokaludvalget.

Beslutning

Anette Bonde blev valgt som 2. næstformand
Til top