B-sag Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Esben Egholm Nielsen til projektet "Lys Fremtid" med det fulde beløb på 16.000 kr.
2. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Musik For Alle til projektet "Musik For Alle" med det fulde beløb på 24.800 kr.
3. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Mette Ovgaard til projektet "Tippens Træer" med det fulde beløb på 17.313 kr.
Problemstilling
Alle tre ansøgninger er forbehandlet af Kulturudvalget.
Ad 1. Ansøgning fra Esben Egholm Nielsen til projektet "Lys Fremtid". Der er søgt 16.000 kr. og indstillet 16.000 kr.
Esben Egholm Nielsen søger lokaludvalget om 16.000 kr. i støtte til at afholde tre musikbegivenheder på spillestedet Klein på Karens Minde Kulturhus. Artisterne i koncertrækken vil bestå af unge musikere i genrerne rap/hip-hop/r’n’b, som primært målretter sig mod aldersgruppen 15 – 30, på tværs af etniciteter, køn og nationaliteter. Koncerterne skal afholdes i oktober og november.
Kulturudvalget indstiller, at ansøgningen tildeles støtte på det fulde beløb på 16.000 kr. under henvisning til, at der er tale om koncerter for unge og at midlerne går til honorarer.
Ad 2. Ansøgning fra Musik For Alle v/ Ulver Aagaard til projektet "Musik For Alle". der er søgt 24.800 kr. og indstillet 24.800 kr.
Musik for alle er stiftet ud fra et ønske om at forny musikundervisningen i Danmark. Det er et nyt koncept for musikundervisningen tilrettelægges i samarbejde med en skole i Sydhavnen og som foregår i skolernes egne lokaler.
Kulturudvalget indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb på 24.800 KU har haft besøg af ansøger på deres møde i august, og der er tale om en ansøger, der kan noget lige præcis i forhold til bydelsplanen. Kulturudvalget opfordrer til, at ansøger skal få projektet til at leve uden støtte fra lokaludvalget. Evalueringen skal indeholde antallet af deltagere, fordelt på klassetrin og indikatorer på antallet af interesserede/tilmeldinger til musik. KU vil mødes med ansøger igen i foråret 2024 for at få en status på indsatsen.
Ad 3. Asøgning fra Mette Ovgaard til projektet Tippens Træer. der er søgt om 17.313 kr. og indstillet 17.313 kr.
Mette Ovgaard søger om 17.313 kr. (rundet op) til at afholde en fotografisk kunstudstilling på Karens Minde kulturhus' udendørs arealer af naturen på Sydhavnstippen. Projektet er en kunstfotografisk udendørs udstilling, hvor ansøgeren igennem sine billeder ønsker at dokumentere Tippens særegne natur og dermed vise, at den bynære natur har en værdi for os beboere på tværs af områderne Gamle Sydhavnen, Bavnehøj og Holmene.
Kulturudvalget indstiller at ansøgningen støttes med det fulde beløb og med opfordring til, a tudstillingen også kan vises i de andre områder i Sydhavnen.
Løsning
Lokaludvalget vedtager de af arbejdsgrupperne indstillede støttebeløb. Da der er tale om B-sager på dagsordenen, behandles en eller flere af ansøgningerne kun på mødet, hvis mindst en af mødedeltagerne beder om det under punktet "godkendelse af dagsordenen".
Økonomi
De økonomiske konsekvenser fremgår i dagsordenspunktet "Status på puljemidlerne".
Videre proces
Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.
Beslutning
1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Esben Egholm Nielsen til projektet "Lys Fremtid" med det fulde beløb på 16.000 kr.
2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Musik For Alle til projektet "Musik For Alle" med det fulde beløb på 24.800 kr.
3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Mette Ovgaard til projektet "Tippens Træer" med det fulde beløb på 17.313 kr.