Kgs. Enghave Lokaludvalg 2020 - Brev til Movia om resultat af borgerpanelundersøgelse
Tidligere beslutninger
Kgs. Enghave Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde den 30.januar 2020 at udsende en borgerpanelundersøgelse om ændringerne i busnettet. Formålet med beslutningen var at indsamle input fra borgerne i Sydhavnen for at sende en samlet evaluering af Nyt Bynet til Movia.
På det ordinære møde den 25. juni 2020 blev det besluttet, at Bymiljøudvalget skulle udarbejde et brev til Movia om resultaterne af borgerpanelundersøgelsen om Nyt Bynet. Det blev desuden besluttet, at lokalavisen kontaktes, når brevet er sendt.
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
- at lokaludvalget beslutter at sende brev til Movia og vedlægge resultaterne af borgerpanelundersøgelsen om Nyt Bynet.
Problemstilling
Bymiljøudvalget har udfærdiget et brev til Movia med udgangspunkt i resultaterne af borgerpanelundersøgelsen om Nyt Bynet.
Løsning
Lokaludvalget beslutter at sende brev til Movia og vedlægge resultaterne af borgerpanelundersøgelsen om Nyt Bynet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Videre proces
Sekretariatet sender brevet til Movia og kontakter lokalavisen.
Beslutning
Lokaludvalget diskuterede oplægget til brev. Lokaludvalget godkendte, at brevet kan sendes til Movia og til Center for Byudvikling med de nævnte ændringer. Lokaludvalget besluttede, at brevet skal sendes til lokalavisen som et åbent brev.